Allerede fra begyndelsen blev Caroline Mathildes ægteskab og tid som dronning dog dybt ulykkeligt og præget af Christian 7.s tiltagende sindslidelse og berygtede udsvævelser, hvilket i stigende grad efterlod hende isoleret ved det letfærdige danske hof. Kongen erklærede rent ud ægteskabet for en byrde og udviste hende fra starten fuldstændig ligegyldighed, en følelse hun hurtigt besvarede med kulde og foragt. Selv fødslen af tronarvingenkronprins Frederik (den senere Frederik 6.) i januar 1768 gjorde intet forsonende indtryk på kongen, der tilmed lod dronningens nærmeste fortrolige, overhofmesterindePlessen, afskedige, hvilket skabte yderligere splid mellem ægtefællerne.
Situationen ændrede sig imidlertid radikalt, da Christian 7. i januar 1769 vendte hjem fra sin store udlandsrejse og medbragte den begavede læge Johann Friedrich Struensee som sin livmedikus. Den fintfølende Struensee var oprindeligt tiltænkt rollen som mellemmand til at forbedre forholdet mellem kongeparret, men han indså hurtigt, at dronningens rolle måtte ændres i takt med kongens voksende sløvhed, og han vandt hendes gunst. Gennem foråret 1770 udviklede fortroligheden sig til et lidenskabeligt kærlighedsforhold, som Dronningen skjulte så lidt, bl.a. under en rejse til Holsten, at det vakte stor forargelse og afsky både ved hoffet og blandt befolkningen. Struensee, der i høj grad også var drevet af sine egne politiske ambitioner og ærgerrighed, opmuntrede til forlystelser med dronningen i centrum, mens han selv udnyttede sin position til at blive den absolut mest magtfulde mand i Danmark. I juli 1771 fødte Caroline Mathilde sit andet barn, datteren Louise Augusta, som ifølge almindelig overbevisning var et uægte barn med Struensee, til trods for at kongen accepterede faderskabet.
Ved paladsrevolutionen natten til den 17. januar1772 faldt både Struensee og Dronningen som ofre for en sammensværgelse ved hoffet, anført af enkedronning Juliane Marie, og Struensees magtperiode fik en brat ende. Christian 7. underskrev en ordre om at fjerne hende fra hoffet, hvorefter hun blev arresteret og ført som fange til Kronborg, adskilt fra sin søn og blot medbringende sin spæde datter. Efter at Struensee under forhør havde tilstået alt, bekræftede Caroline Mathilde under forhør på Kronborg sit ægteskabsbrud med sin underskrift. Ved en kommissionsdomstol på 35 mand, dateret den 6. april1772, blev ægteskabet ophævet, og medgiften blev returneret til Storbritannien. Efter svære forhandlinger og pres fra det engelske hof undgik hun en strengere straf; det blev bestemt, at hun som forvist skulle forlade Danmark og sejles til den hannoveranske by Stade, for derfra at blive indkvarteret på slottet i Celle på broderen kong Georg 3.s bekostning.
Den 30. maj1772 forlod hun Danmark og tog en gribende afsked med sin spæde datter. Caroline Mathilde, der formelt fik lov at beholde sin dronningetitel, tilbragte sine tre sidste leveår i Celle og viste her stor godgørenhed over for byens syge og fattige. Hun døde 23 år gammel den 10. maj1775 af en smitsom febersygdom (frisler) og blev begravet i byen. Kort efter hendes død begyndte en sympatibølge at sprede sig i den danske befolkning, hjulpet på vej af vreden mod de nye magthavere; romantiserede og glorificerede fortællinger om en uskyldig dronning vandt indpas, selvom samtidens retslærde anså beviserne i skilsmissesagen for overvældende. I sin korte magtperiode havde dronningen tillige nået at indstifte en Mathildeorden (1771), som dog ophørte straks efter hendes fald.
Biografi
Fødsel og familiebaggrund
Den nyfødte Caroline Mathilde i sin mors skød. Detalje fra George Knaptons gruppeportræt The Children of Frederick, Prince of Wales fra 1751.
Hun kom til verden i sine forældres residensLeicester House i London, et stort adelspalæ i Westminster, der lå nord for den nuværende Leicester Square. Der havde familien boet til leje, siden hendes far, der havde haft et yderst dårligt forhold til sine egne forældre, i 1737 var blevet forvist fra hoffet af kongen. Ti dage efter sin fødsel, den 1. august, blev hun døbt i Leicester House af biskoppen af NorwichThomas Hayter med navnene CarolineMatilda. Hendes faddere var hendes storebror, Prins Georg (den senere Kong Georg 3.), hendes faster Prinsesse Caroline og hendes storesøster Prinsesse Augusta. Til daglig blev hun mest omtalt som Matilda, mens begge hendes fornavne blev brugt i officielle sammenhænge, så man kunne adskille hende fra hendes faster, Prinsesse Caroline.
Caroline Mathilde voksede op i den store søskendeflok bestående af ni børn, hvor moderen, enkefyrstinden af Wales, som konsekvens af faderens død, var alene om omsorgen. I de resterende år af Georg 2.'s regeringstid, valgte Augusta at leve i afsondrethed med sine børn, hellige sig deres opvækst og opdrage dem fjernt fra det engelske hof og dets fordærvelser. Som en konsekvens heraf blev Augusta kritiseret for sin måde at opdrage sine børn på, da hun isolerede dem fra omverdenen i et afsondret familiemiljø, hvor de sjældent mødte mennesker uden for familien. Den 25. oktober1760, da Caroline Mathilde var ni år gammel, døde hendes bedstefader, Kong Georg 2., og Caroline Mathildes storebroder besteg 22 år gammel sin bedstefars britiske trone som Kong Georg 3. Fra hendes ungdom kendes kun to offentlige optrædener: i 1761 ved hendes brors kroning, og i 1764 som brudepige ved hendes ældste søster Augustas ægteskab med arveprins Karl Vilhelm Ferdinand af Braunschweig-Wolfenbüttel.
Hun voksede op i Leicester House, mens ferierne blev tilbragt på familiens sommerresidens Kew Palace i Kew Gardens ved bredden af Themsen sydvest for London, hvor hendes mor dyrkede sin interesse for havekunst. Caroline Mathilde blev beskrevet som temperamentsfuld men også naturlig og uformel, og af den grund skulle hun være uinteresseret i politik og hofintriger som voksen. På trods af uregelmæssighederne i hendes og hendes søstres uddannelse, blev hun anset for intelligent, læste gerne og meget, og lærte udover engelsk at tale italiensk, fransk og tysk. Hun satte pris på udendørs aktiviteter, særligt ridning, og havde talent for musik, spillede cembalo og blev anset som en dygtig sangerinde med en smuk stemme.
På den tid var man ved det danske hof på udkig efter en ægtefælle til den dansk-norsketronfølger kronprins Christian, og i 1764 blev der foreslået et ægteskab mellem kronprinsen og en britisk prinsesse. Ægteskabsplanerne blev fremmet af den magtfulde danske statsminister J.H.E. Bernstorff, der var optaget af at styrke Danmark-Norges gode forhold til Storbritannien. Den danske kronprins var den ældste søn af kong Frederik 5. og hans første hustru, Louise af Storbritannien. Christian VII's moder og den afdøde prins af Wales var søskende, og han var derfor fætter til den afdøde prins af Wales' børn.
Oprindeligt var det ikke Caroline Mathilde, man havde udset sig, men hendes ældre søster, prinsesse Louise. Men da den danske udsending Hans Caspar greve von Bothmer var på besøg i England i 1765, valgte han Caroline Mathilde. Man kender ikke til årsagen til ændringen. Efter at greve von Bothmer, blev informeret om hendes svage forfatning, blev hendes yngre søster Caroline Matilda valgt i stedet for. Dronning Louise havde været en populær dronning i Danmark, og man håbede på, at hendes gode navn ville smitte af på Caroline Mathilde og Christian. Desuden fremstod Caroline Mathilde som en robust person. I en alder af 13 år blev Caroline Mathilde derfor uden sit vidende forlovet med kronprins Christian, der var to år ældre. Den officielle trolovelse blev annonceret den 10. januar1765.
Den 14. januar1766 døde kong Frederik 5., og Christian overtog tronen som Christian 7. Han var da 17 år gammel, og selv for konger i 1700-tallet var det ikke almindeligt at gifte sig så tidligt. Det var imidlertid den øverste ledelse i statsapparatet med J.H.E. Bernstorff som den toneangivende, som pressede på, for at ægteskabet skulle fremskyndes. Årsagen var, at Christian havde det, man anså som en ustyrlig seksualitet, og man mente, at den kunne dæmpes ved at lade det få udløb i en mere passende retning.
«Kistebillede» eller flyveblad fra 1766 i anledningen af dronning Caroline Mathildes ankomst til København 8. november 1766
Parret blev gift den 1. oktober 1766 ved en prokurationsvielse i Saint James's Palace i London, hvor brudens storebroder var stedfortræder for Christian 7. Hun drog afsted på rejsen til sit nye hjemland kort tid efter og ankom til Altona med et stort hof. Her blev hun modtaget af danske udsendinge, som sendte hele hoffet tilbage og erstattede det med danske tjenere. Den 8. november 1766 holdt hun sit indtog gennem et jublende København. Samme dag bekræftede de deres ægteskab ved en vielse i Christiansborg Slotskirke.
Da dronningen ankom til København, mødte hun Christian for første gang. Kongens problemer var ikke udtalte, og deres første år sammen var præget af selskabelighed med dronningen som midtpunkt. Dronningen var blot 17 år, da hun fødte en søn, den senere kong Frederik VI.
Det lykkelige ægteskab varede ikke længe: ægtefællerne kom på afstand af hinanden, og snart var Christian i gang med fester, som i mange tilfælde fik en voldelig udgang. Caroline Mathilde knyttede nærmere bånd til sin overhofmesterinde Louise von Plessen, og hun blev efterhånden ensom og fuldstændig isoleret fra det øvrige hof.
Sommeren 1768 drog Christian på en længere udenlandsrejse og besøgte flere hoffer i Europa. Rejsen var kommet i stand af flere i regeringen, som troede, at nye impulser og omgivelser kunne ændre kongens væremåde. Det var på denne rejse, at han blev kendt med lægen Johann Friedrich Struensee. Struensee var den første, som forstod, at kongen havde problemer. Da Christian kom hjem fra rejsen, var Struensee med, og allerede der var han ansat som livlæge.
Sønnen Frederik, den senere Frederik VI, var et svageligt barn og meget syg. I et forsøg på at få et bedre forhold til ægtefællen lod hun sig overtale til, at Struensee skulle undersøge Frederik. Struensee vaccinerede barnet mod kopper. Til sin overraskelse blev hun tiltrukket af lægen, ikke blot fordi han lod til at forstå hendes situation, men også fordi han hjalp hende med at få et bedre forhold til ægtefællen.
Struensee og Louise Augusta
Dronning Caroline Mathilde. Dronningen havde en forkærlighed for at sidde til hest som en mand, og hun optrådte ofte i herreklæder som her i Dronningens Livregiments uniform.Prinsesse Louisa Augusta, la petite Struensee, malet af Jens Juel kort efter hendes bryllup med hertug Christian Frederik af Augustenborg. Hertuginden er portrætteret i en moderne gennemsigtig kjole.
Fascinationen udviklede sig hurtigt til forelskelse, og i foråret 1770 blev den 14 år ældre Struensee dronningens elsker. Efter at Struensee tog magten, tilrettelagde Caroline Mathilde et tilnærmelsesvis borgerlig familieliv på Hirschholm Slot med ham og sønnen Frederik. Frederik fik en opdragelse efter Rousseaus ideer om naturlig børneopdragelse. Blandt andet skulle han hærdes ved at løbe barbenet i det kolde slot og stikke fingrene i grøden for at varme sig. Noget senere blev opdragelsesmetoden mildnet.
Det vakte forargelse, da prinsesse Louise Augusta blev født i juli 1771. Som almindeligt under en fødsel i kongefamilien var mange tilstede i rummet under fødslen. Jordmoderen var Karen Ørslev, som også havde ledet dronningens første fødsel. Dronningens livlæge Justus Berger var med. Han blev anset for at være tidens største ekspert i fødsler. Struensee var også til stede, selv om det ikke var hans opgave at bistå med selve fødslen.
Det er aldrig blevet klarlagt , hvem der var fader til Louise Augusta. Ingen i samtiden var i tvivl om, at det var Struensee. Louise Augusta gik endda under den lidet flatterende betegnelsen, la Petite Struensee. Nutidige historikere er i almindelighed enige i, at Struensee var faderen. Amdisen skriver dog, at det er flere modstridende kilder, når det gælder om at kunne fastslå faderskabet. Juridisk er det kongen.Efter at Struensee var styrtet og Caroline Mathilde arresteret og ført til Kronborg sammen med Louise Augusta, ville hun have barnet med sig i eksil og sagde til sin forsvarer Peter Uldall, at Louise Augusta ikke havde nogen forbindelser med den danske kongefamilie. Det kan imidlertid ikke lægges vægt på dette udsagn, da hun var desperat og prøvede at beholde i det mindste det ene af sine børn.
Louise Augusta blev portrætteret af maleren Jens Juel omkring 1790 og ligner meget Struensee, uden at det på nogen måde kan tages som bevis for, at han var faderen.
Kup og forvisning
Slottet i Celle hvor Caroline Mathilde tilbragte sine sidste år.
Natten mellem 16. og 17. januar 1772 fandt kuppet mod Struensee sted, og Caroline Mathilde blev arresteret i sit værelse på Christiansborg slot af Schack Carl Rantzau og ført til Kronborg. Hun fik tilladelse til at tage Louise Augusta med sig, mens Frederik måtte blive tilbage.
I en proformasag blev ægteskabet mellem Christian VII og Caroline Mathilde opløst i april 1772, og hun mistede sin titel. De nye magthavere havde bestemt sig for at sætte hende i forvaring på Aalborghus på livstid, men blev udsat for stærkt pres fra det britiske kongehus og regering. Caroline Mathildes broder var blevet konge af England som Georg III, og han havde arveland i Hannover. Briterne sendte to fregatter og en kongeyacht til Danmark, og de ankrede op på reden uden for Helsingborg26. maj 1772. Vidner fortalte, at hun så skibene fra vinduet på Kronborg.
I modsætning til hvad der var almindeligt, ammede Caroline Mathilde selv Louise Augusta. Hun ammede hende helt frem til sin afrejse, og barnet måtte fjernes med magt.
Dronningen blev ført ombord og blev ført til Celle i Hannover i familiens slot. Hun så aldrig sine børn igen.
Caroline Mathilde døde af en voldsom febersygdom i 1775, 23 år gammel. Der blev arrangeret en stor indsamling i byen for at skaffe penge til et monument over hende. Monumentet står i Französischer Garten, og hun er begravet i welfernes fyrstegrav (fürstengruft) i Stadtkirche St. Marien i Celle ved siden af sin oldemoderSophie Dorothea af Braunschweig-Lüneburg.
1766-1772 – Af Guds Nåde Dronning af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertuginde udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, grevinde udi Oldenburg og Delmenhorst
1772-1775 – Prinsesse af Wales og Hannover. Titulær dronning.
↑Under enevælden (1660–1848) blev de danske konger formelt ikke kronede, men blot salvede af kirken, da de som arvekonger blev anset for at have fået deres magt fra Gud, og intet menneske derfor havde ret til at sætte kronen på deres hoveder. I daglig tale blev denne ceremoni dog også i samtiden omtalt som kroning.
↑Metoden beskrives af Struensee i artiklen En læges tanker om befolkningen i landet i bladet Til nytte og fornøjelse. Han benyttede inokulation, en metode som var kommet fra Tyrkiet i 1721. Ved inokulation førte man små bidder af en koppesårskorpe ind i blodet på en rask. Indtil Edward Jenner opfandt koppevaccinen i 1796, var det den eneste måde at begrænse koppeepidemier på.
Amdisen, Asser (2002). Til nytte og fornøjelse: Johann Friedrich Struensee (1737-1772). København: Akademisk Forlag. ISBN87-5-003730-7.
Barz, Paul (1986). Doktor Struensee: en rebel blandt hofsnoge[Doktor Struensee: Rebell von oben]. Oversat af Ib Christiansen. Bogan. ISBN87-7466-083-7.
Langhoff Koch, Louise (2021). Kongernes kvinder: dronninger, elskerinder, friller og maitresser i den danske kongerække fra Christian 1. til i dag. Muusmanns forlag. ISBN9788794155564.
Ward, Adolphus William (1887). "Caroline Matilda". Dictionary of National Biography, 1885-1900 (engelsk). London: Smith, Elder, & Co. s.145-150.
.JPG)
