| Carsten Egeriis | |
|---|---|
| Født | 18. juni 1976 (50 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Administrerende direktør |
| Arbejdsgiver | Danske Bank |
| Information med symbolet | |
Carsten Rasch Egeriis (født 18. juni 1976 på Frederiksberg) er en dansk civiløkonom, der siden april 2021 har været administrerende direktør for Danske Bank.
Egeriis er opvokset i Nærum. Han er uddannet HA i International Business fra Copenhagen Business School i 2000 og har derudover en Executive MBA fra London Business School i 2009.
Efter uddannelsen på CBS blev Egeriis ansat i et Financial Management Program hos GE Capital fra 2000 til 2002. I 2003 blev han Chief Risk Officer og medlem af direktionen i den portugisiske afdeling af General Electric. Han fortsatte derefter som Chief Risk Officer hos GE Money Bank med base i Hannover i Tyskland. Fra 2006 til 2017 arbejdede Egeriis i Barclays Bank i London, hvor han gradvist steg i ansvar og i 2016 blev udnævnt til Chief Risk Officer.
Egeriis vendte hjem til Danske Bank i 2017 som Chief Risk Officer. I april 2021 blev han udnævnt til administrerende direktør for banken og efterfulgte her Chris Vogelzang. Udnævnelsen fandt sted i en periode, hvor tilliden til banken var lav, og Egeriis har siden arbejdet på at genskabe troværdigheden både internt og eksternt.
Carsten Egeriis var formand for Finans Danmark fra 2020 til 2023 og har siden fungeret som 2. næstformand.
Han er gift med Barbara Egeriis og far til to børn.