| Cecilie Haugaard | |
|---|---|
| Fulde navn | Cecilie Nissen Haugaard |
| Født | Cecilie Haugaard 23. oktober 1990 (36 år) |
| Ægtefælle | Christopher (g. 2019) |
| Børn | 2 |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Copenhagen Business School |
| Beskæftigelse | Influencer, model |
| Information med symbolet | |
Cecilie Nissen Haugaard (født 23. oktober 1990) er en dansk model, influencer og forfatter.
Hun har som model været på forsiden af blandt andet ALT for damerne og Eurowoman, samt lavet modeserier for flere danske og internationale brands, såsom Max Factor og Kari Traa.
Hun debuterede som forfatter i 2024 med bogen Instagrim, som blev mødt med stor kritik som bl.a. privilegieblindhed og hykleri.
I 2019 medvirkede hun i dokumentaren “Cillemouse- den falske virkelighed” hvor hun undersøgte hvad de sociale medier virkelig gør ved os. Dokumentaren kan ses på TV2.[kilde mangler]
Haugaard er vokset op i Odense på Fyn. Her blev hun som 12-årig på vej hjem fra en fodboldtræning opdaget som model. Siden har hun boet i Paris ad flere omgange.
Hun har studeret cand.merc. i økonomi og kommunikation med en overbygning i psykologi på Copenhagen Business School.
Haugaard fik sin debut som forfatter i februar 2024 med bogen Instagrim. Bogen omhandler Haugaards egne negative oplevelser og tanker efter færden på sociale medier og i samtale med eksperter og andre danske influencere, fortælles der om sociale mediers negative påvirkning på det mentale helbred. Haugaard og bogen modtog herefter stor kritik, der bl.a. omhandlede mangel på selvindsigt, hykleri, privilegieblindhed samt kritik om at Haugaard selv bidrager til den omtalte "perfekthedskultur" på sociale medier, som hun fordømmer i bogen. I forbindelse med udgivelsen af bogen, optrådte Haugaard i DR-programmet Deadline, hvor hun blev mødt af kritik og hun lagde efterfølgende en video op på sin Instagram-profil, hvor hun forsvarede sin bog yderligere.
Den 27. august 2025 udkom Netflix-dokumentaren A Beautiful Real Life, som følger Haugaard og hendes mand, Christophers, liv i perioden i og omkring Christophers verdensturné i 2024. Dokumentaren, der er instrueret af Nynne Duvå Hall modtog overvejende negative anmeldelser samt kritik om at virke iscenesat og overfladisk.
Haugaard blev gift med sangeren Christopher Nissen den 1. juni 2019 på Helenekilde Badehotel. Parret har sammen to døtre.
Haugaards far, Henning Haugaard, er fætter til Jacob Haugaard.