
Coventrys bymure er en række forsvarsværker, der blev opført omkring byen Coventry i England. De beskyttede byen fra middelalderen og frem til den engelske borgerkrig.
Byen Coventry var ikke omgivet af mure før 1300-tallet. I begyndelsen af 1200-tallet var byen omgivet af voldgrave og havde flytbare "barriers", der kontrollerede adgangen til de vigtigste ind- og udfaldsveje, men der fandtes ingen egentlige forsvarsmure. Som et udtryk for Coventrys voksende handelsmæssige og strategiske betydning begyndte opførelsen af nye bymure i 1350'erne, og Coventrys borgmester Richard Stoke lagde ifølge overleveringen den første sten i 1356. Byggeriet begyndte ved New Gate og var i første omgang afsluttet omkring år 1400, men efterfølgende blev der udført omfattende reparationer og omlægninger for at tilpasse murene til byens udvidelse, og de blev først endeligt færdiggjort i 1534.

Murene målte næsten 3,5 km i omkreds og bestod af to mure af rød sandsten, fyldt op med murbrokker, over 2,4 m tykke og 3,7 m høje, med 32 tårne, herunder 12 portbygninger. De tolv byporte hed New Gate, Gosford Gate, Bastille Gate (senere Mill Gate), Priory Gate (Swanswell Gate), Cook Street Gate, Bishop Gate, Well Street Gate, Hill Street Gate, Spon Gate, Greyfriars Gate, Cheylesmore Gate og Little Park Street Gate.
Byggeriet blev finansieret gennem murage, hvor kongen gav byen tilladelse til at opkræve afgifter på importen af bestemte varer, og blev desuden støttet af kong Richard 2., som gav tilladelse til, at der kunne brydes sten i hans park i Cheylesmore. Senere blev nogle af tårnene langs muren udlejet til private borgere på betingelse af, at de bidrog til vedligeholdelsen af de tilstødende forsvarsanlæg. Vagterne ved murene og portene blev stillet ved, at Coventry blev opdelt i ti kvarterer, som på skift skulle stille et antal mænd til vagttjeneste.
Med sine mure blev Coventry beskrevet som den bedst befæstede by i England uden for London. Byen stod dog over for få egentlige militære trusler, og beslutningen om at opføre murene synes i høj grad at have været drevet af politiske og økonomiske hensyn – mure var et vigtigt symbol på en bys status og kunne samtidig tiltrække yderligere handel. Beslutningen om at bygge murene i 1350'erne ser ud til at hænge sammen med "Tripartite Indenture" fra 1355, som etablerede en fælles lokal regering for byen.
Den eneste gang murene blev sat på en reel militær prøve, var under en to dage lang belejring i august 1642 under den Engelske borgerkrig. Belejringen begyndte den 19. august, da de royalistiske styrker under kong Charles 1. forsøgte at indtage byen, som havde erklæret sig på Parlamentets side. Der findes flere versioner af begivenhederne: Ifølge én gjorde kongens artilleri kun ringe skade på murene, mens en anden beretning fortæller, at der blev skabt et brud i muren, hvorefter byens borgere strømmede ud gennem åbningen og gik til modangreb. Under alle omstændigheder endte belejringen med fiasko, da kongens styrker fik besked om, at Lord Brooke og general John Hampden var på vej mod Coventry med en styrke på 4.800 mand. Denne nyhed fik royalisterne til at trække sig tilbage.
I 1662, efter monarkiets genoprettelse, blev bymurene revet ned efter ordre fra kong Karl 2. som hævn for Coventrys støtte til Parlamentets styrker under borgerkrigen.
I 2000-tallet er kun to af middelalderens byporte bevaret – Swanswell Gate og Cook Street Gate – samt nogle mindre strækninger af bymuren. Den tilbageværende del af muranlægget er fredet som en bygning i klasse I (Grade I listed building) og et scheduled monument.