Historie
DR Big Band blev stiftet i 1964 under navnet Det Ny Radiodanseorkester med Ib Glindemann som kapelmester frem til 1968. Ensemblet har haft skiftende navne: Det Nye Radiodanseorkester, Radioens Big Band (fra 1967), Danmarks Radios Jazzorkester (en: Danish Radio Jazz Orchestra, fra 1992). Siden 2001 har navnet været DR Big Band (internationalt: Danish Radio Big Band).
Besætningen består af et orkester med fem basuner, fem saxofoner, fem trompeter, samt en rytmegruppe indeholdende af bas, guitar, klaver og trommer. Orkesterets chefdirigenter har gennem årene været Ib Glindemann, Ray Pitts, Palle Mikkelborg, Thad Jones, Ole Kock Hansen, Bob Brookmeyer (en) og Jim McNeely (en). Miho Hazama blev hyret som chefdirigent i 2019.
Bandet har modtaget flere Grammy-nomineringer, heriblandt for deres samarbejde med Jim McNeely (en) på værket Black Holes, udgivet i 2002. Udgivelsen The Jazz Ballad Song Book fra 2011 blev nomineret i fire kategorier.
Orkesteret har gennem en årrække samarbejdet med mange internationale kunstnere, som f.eks. Miles Davis og Dizzy Gillespie. I 2004 fejrede orkestret sit 40 års jubilæum med en koncert på Nytorv i København.
Chefdirigenter
DR Big Band er især blevet formet musikalsk af sine fastansatte chefdirigenter:
Flere af ovennævnte har også arbejdet med DR Big Band i perioder, hvor de ikke var chefdirigenter først og fremmest Ray Pitts, Palle Mikkelborg, Thad Jones og Ole Kock Hansen. Andre vigtige navne, som løbende har dirigeret DR Big Band, er Niels Jørgen Steen, Ernie Wilkins, Nikolaj Bentzon og Steen Hansen.
Ray Pitts (1971-1973)
Fløjtenisten og saxofonisten Ray Pitts udviklede sig til en af orkestrets vigtigste komponister og arrangører. Han løste mange musikalske opgaver også ud over sin periode som chefdirigent. Pitts havde et særligt øre for at skrive til orkestrets musikere og for at etablere en fælles klang. Hans arrangementer og kompositioner har vist sig langtidsholdbare. I 1973 blev orkestret ramt af sin første krise, der truede dets eksistens, grundet besparelser i Danmarks Radio. Efter en offentlig debat overlevede DR Big Band, dog kun med halvårsansættelse for musikerne, hvilket siden har været normen.
Thad Jones (1977-1978)
Orkesterlederen Thad Jones forlod i 1977 det kritikerroste Thad Jones/Mel Lewis Orchestra
(en) og bosatte sig i København. Han blev hurtigt headhuntet til DR Big Band, og på kort tid formåede han at løfte det danske orkester til et hidtil uhørt musikalsk niveau. Under Jones´ lederskab opstod i orkestret en ny intensitet og spilleglæde, og det skabte en gejst også hos publikum. Men overraskelsen og begejstringen gjaldt også dirigenten. Efter sin tiltræden blev Thad Jones interviewet i dagbladet Politiken om sit indtryk af DR Big Band:
”Efter de første tre dage er jeg overbevist om, at de rygter, der fortalte, at et dansk orkester er blandt de bedste overhovedet, taler sandt. Jeg har sjældent - og i hvert tilfælde slet ikke i Europa - mødt så professionelle musikere og så fremragende solister”.
Thad Jones bidrog markant til orkestrets repertoire med nye, harmonisk komplekse og rytmisk driftige kompositioner. Han forandrede orkestret, og balancen mellem en traditionsbevidst og en udfordrende musikalsk opfattelse har været et kendetegn ved DR Big Band lige siden.
Efter at Thad Jones fratrådte som dirigent i 1978, vendte han i de følgende år ofte tilbage og løste opgaver med orkestret. Thad Jones døde 20. august 1986, og han ligger begravet i smukke omgivelser på Vestre Kirkegård i København.
Ole Kock Hansen (1986-1995)
Året efter indspilningen af Aura tiltrådte pianisten og arrangøren Ole Kock Hansen som chefdirigent, og han bestred posten med stor driftsikkerhed i perioden 1986-1995. Et af højdepunkterne i Ole Kock Hansens embedsperiode var en Englands-turné i 1987, dokumenteret på pladen Crackdown (1988), hvor orkestret har en stærk musikalsk identitet, udspændt mellem det amerikanske og det europæisk-skandinaviske.
I 1988-1989 ramte besparelser og manglende finansiering bigbandet, der var truet af lukning. Men med debat og protester fra flere kulturinstitutioner blev truslen vendt til en opgradering af orkestrets bevillinger. Det førte i de følgende år til turnéer i USA og Storbritannien, og til mange opsigtsvækkende samarbejder bl.a. med arrangøren Michael Gibbs og guitaristen John Scofield i 1991.
Jim McNeely (1998-2002)
I stedet blev det den erfarne og kreative Jim McNeely (en), der overtog opgaven som chefdirigent. Hans mere omgængelige gemyt førte til et frugtbart samarbejde med orkestret i perioden 1998-2002. Flere pladeproduktioner fra denne periode står som noget af det mest helstøbte, DR Big Band har præsteret bl.a. Nice Work, Play Bill Evans og Dedication Suite. Sidstnævnte var McNeelys afskedshilsen til bigbandet. I noterne til denne udgivelse skrev han:
”I had learned a lot about leading a band, and certainly enjoyed being able to write for such a great ensemble at least four times per year. I was also honored to have been chief conductor of a band with such a long and rich history, with a list of former chiefs that would have been the envy of any big band in the world”.
Miho Hazama (2019-)
Med ansættelsen i 2019 af den japanske komponist og arrangør Miho Hazama fik DR Big Band sin første chefdirigent i sytten år. Hun er oprindelig klassisk uddannet, men studerede også i New York hos Jim McNeely (en). Dermed viderefører hun på sin egen måde orkestrets interkontinentale, moderne bigbandtradition. Ansættelsen af Hazama understregede, at Danmarks Radio atter kunne se ideen i at udvikle orkestret med en ambitiøs musikalsk profil. DR begyndte at producere flere koncerter og tv-programmer, som formidlede orkestrets musik bl.a. tv-serien (i fem afsnit) Hun roder med den danske sangskat (2022) og dokumentaren I legendernes fodspor - Den forunderlige historie om Miho Hazama (2023).
