Danmarks Traktormuseum

Danmarks Traktormuseum
Damarks Traktormuseum er indrettet i tidligere frørenseri og pakhusbygning fra 1918
Generelle informationer
TypeTeknisk museum
AdresseNørregade 17B, 4863 Eskilstrup
Grundlagt1988
Eksterne henvisninger
traktormuseum.dk

Danmarks Traktormuseum – tidligere Lolland-Falsters Traktor- og Motormuseum – er et traktor- og motormuseum i Eskilstrup på Falster, ejet af Guldborgsund Kommune og indrettet i Pajbjergfondens tidligere frørenseri og pakhusbygning fra 1918. Museets udstilling omfatter omkring 130 traktorer, mens resten står på magasin.

Efter at bygningen havde stået ubenyttet i nogle år overtog den tidligere Nørre Alslev Kommune bygningen i 1981 og i 1986 rykkede Traktor- og Motormuseet ind, og det nye museum blev officielt indviet 12. maj 1988. Fra starten var grundstammen i udstillingen brødrene Bent og Knud Nielsens samling på 38 traktorer og en samling motorer. Denne samling er siden udvidet voldsomt og det samlede udstillingsareal omfatter omkring 2.000m² fordelt med fire etager i den gamle pakhusbygning samt en nærliggende værkstedsbygning.

Bukh modellerne D-30 (1959), DZ-45 (1960), 403 (1966) og 452 (1960) fra museets store samling af Bukh-traktorer

I dag råder Danmarks Traktormuseum over fem omfattende samlinger

Udover de traktorer, der kan ses på museets udstillinger, findes omkring 85 traktorer opmagasineret hos tre forskellige landmænd.

Museet arrangerer en årlig specialudstilling og i 2012 var temaeet "Sjældne traktorer samt traktorens udvikling". I 2011 var temaet ligeledes lagt på "Sjældne traktorer" med udstilling af nogle af museets klenodier, og i 2010 var temaet "Svenske traktorer" med eksempler fra museets samling suppleret af traktorer lånt fra en svensk samler.

Galleri

Referencer

  1. 1 2 Danmarks Traktormuseum. visitlolland-falster.dk. Hentet 24/2-2026
  2. ↑ Traktornostalgi i topklasse. Maskinbladet. Hentet 24/2-2026
  3. 1 2 Traktormuseets historie. Danmarks Traktormuseum. Hentet 24/2-2026

Eksterne henvisninger

54°51′30″N 11°53′11″Ø / 54.8583°N 11.8864°Ø / 54.8583; 11.8864