Holeby Diesel er en virksomhed, der under forskellige navne har eksisteret på Lolland siden 1877, oprindelig i Godsted, men fra 1883 i Holeby. I begyndelsen af 1990'erne var den med ca. 1.000 beskæftigede Lollands største private arbejdsplads.
Under navnet Hans Christoffersens Maskinfabrik fremstillede virksomheden oprindelig landbrugsmaskiner, heriblandt en meget succesfuld radrenser, der blev kendt som Holeby-radrenseren. I 1910 begyndte fabrikken at fremstille dieselmotorer, som den efterhånden specialiserede sig i. I 1921 skiftede virksomheden navn til Holeby Dieselmotorfabrik, normalt blot kaldt Holeby Diesel. Fra 1929 var den en del af Burmeister og Wain-koncernen, og i 1979 blev den sammen med B&W's øvrige motorproduktion solgt til den tyske MAN-koncern. På dette tidspunkt havde den netop som en af de første virksomheder i verden udviklet en firetaktsmotor, der blev drevet af det billige brændstof fuelolie. Motoren blev meget efterspurgt, og virksomheden i Holeby voksede til omkring 1.000 beskæftigede. Senere måtte den dog indskrænke igen, og i 2005 standsede motorproduktionen i Holeby. Virksomheden fortsatte imidlertid som service- og udviklingsvirksomhed.
I 2022 meddelte MAN Energy Solutions, som ejeren hed på det tidspunkt, at den i løbet af 2027 ville samle de fleste af sine danske aktiviteter i et nyt hovedsæde ved Roskilde og dermed nedlægge afdelingen i Holeby. Der var på det tidspunkt ansat ca. 150 medarbejdere i Holeby.
I 2025 fulgte virksomheden koncernens næste navneskifte til Everllence.
Hans Christoffersen var født i Bandholm i 1845, hvor han stod i smedelære på det lokale støberi. Som udlært blev han svend hos maskinbygger Jørgensen i Fuglse. Brødrene Frederiksen, der grundlagde Sukkerfabrikken Lolland i Holeby, knyttede ham til Højbygaard avlsbrug, hvor han begyndte at udvikle redskaber til brug i sukkerroemarkerne. Han deltog også i vedligeholdelsen af de moderne lokomobiler, som blev anvendt på Højbygaard. Efter sukkerfabrikkens konkurs i 1877 etablerede Christoffersen sig som smedemester i Godsted. I 1882 købte han maskinbygger Frederiksens smedje, der lå lige ved den nye jernbane ved Holeby, og 3. januar 1883 åbnede han her en maskinfabrik, der kom til at bære hans navn. Her fremstillede han radrensere og radsåmaskiner, der solgte godt, og snart arbejdede 17 ansatte på fabrikken. Hans radrenser, der blev kendt som Holeby-radrenseren, blev bærende i hans videre karriere som fabrikant. Der blev også fremstillet halmpressere, tærskeværker og andre landbrugsmaskiner. Virksomheden havde brug for mere plads og byggede i 1902 en rigtig fabrik på den anden side af jernbanen. Virksomheden udvidede nu også produktionen til at omfatte petroleumsmotorer, som den første fabrik i Danmark. Den nye fabrik var beregnet til at beskæftige 50 mand, men i løbet af få år steg antallet af ansatte til 150.
Produktion af dieselmotorer
Hans Christoffersen døde i 1908, og hans søn Jens Christoffersen overtog ledelsen. I 1910 begyndte virksomheden at fremstille dieselmotorer, først til brug for elproduktion i landbruget, men fra 1913 leverede fabrikken også dieselskibsmotorer - et produkt, den løbende kom til at udvikle fremover. Blandt dens kunder var Nakskov Skibsværft. Virksomheden bevægede sig dermed væk fra den klassiske opfattelse af en smedje/maskinfabrik, hvor forventningen var, at den skulle kunne fremstille lidt af hvert, til mere specialiseret fabriksvirksomhed.
En del af B&W-koncernen
I 1916 solgte Jens Christoffersen virksomheden til direktør O.L. Kongsted. I 1918 blev den omdannet til et aktieselskab under navnet A/S Dansk Dieselmotor Kompagni, og i 1921 skiftede den atter navn til A/S Holeby Dieselmotor Fabrik. I 1927 fik det københavnske skibsværft Burmeister & Wain andele i fabrikken, og i 1929 overtog det aktiemajoriteten i virksomheden, som dermed blev et datterselskab af B&W. Fra 1918 til 1977 fungerede støberiet Guldborg i Nykøbing Falster som en afdeling af virksomheden, der støbte delkomponenter til dieselmotorerne. Maskinfabrikken udviklede sig til at blive B&W's center for udvikling af firetakts-dieselmotorer. I 1937 erhvervede koncernen også Frederikshavns Jernstøberi og Maskinværksted, og trioen af produktionsenheder i Holeby, København og Frederikshavn blev en markant spiller i den globale konkurrence om at producere dieselmotorer, gear og propeller til skibe.
Sammen med sukkerfabrikken dominerede maskinfabrikken erhvervslivet i Holeby og førte til, at mange arbejdere flyttede til byen. Fabrikken garanterede for lån til opførelse af ejendomme for de ansatte, og i 1951 blev en hel karré for de ansatte på Holeby Dieselmotorfabrik opført. Også i Maribo ejede virksomheden udlejningsejendomme til sine ansatte. Efterhånden beskæftigede virksomheden mange hundrede arbejdere. I 1955 blev der rejst en mindesten for grundlæggeren Hans Christoffersen i Holeby.
Både efter 2. verdenskrig og igen i 1970'erne og 1980'erne udvidede virksomheden kraftigt med nye bygninger. Mens de ældste bygninger fra 1900-tallets begyndelse var i røde mursten, bestod de senere tilbygninger mest af gråt elementbyggeri. De omfattede blandt andet prøvehal, værksteder, svejseri, omklædningsrum og kantine. Sideløbende hermed blev produktionen af dieselmotorer flere gange fordoblet. Selvom afdelingen i Holeby tjente godt i 1970'erne, balancerede moderkoncernen B&W imidlertid på randen af en økonomisk afgrund. I 1979 frasolgte koncernen sine motorfabrikker, der også omfattede produktionsenheden i Holeby, til den tyske industrikoncern MAN. Det førte til dannelsen af enheden MAN B&W Diesel.
Storhedstiden omkring 1990
I 1970'erne fremstillede fabrikken i Holeby som en af de første i verden en firetaktsmotor, der kunne køre på fuelolie. Det var et billigt brændstof, som olieraffinaderierne ofte havde som restprodukt, og derfor blev motoren meget efterspurgt. I 2022 sad virksomheden fortsat på 20% af det globale marked for denne motortype, og den kaldtes stadig en "Holeby motor" i mange lande. Efterspørgslen fra 1970'erne medførte et opsving på fabrikken, der i sin storhedstid i begyndelsen af 1990'erne havde 992 ansatte. På det tidspunkt var fabrikken Lollands største private virksomhed. I 1990 modtog virksomheden Lolland-Falsters Erhvervspris.
I løbet af 1990'erne blev de sidste danske skibsværfter dog udkonkurreret af værfter i Fjernøsten, og selvom virksomheden fortsat eksporterede motorer til udlandet, måtte den indskrænke. I 2005 lukkede derfor produktionen af motorer i Holeby. Den resterende produktion blev i stedet flyttet til anlægget i Frederikshavn. Det kostede omkring 300 arbejdspladser i Holeby, men virksomheden lukkede dog ikke helt her, idet salgs- og udviklingsafdelingen fortsatte med ca. 90 medarbejdere. Virksomheden var dermed fortsat en stor lokal arbejdsplads, men var nu blevet en virksomhed for funktionærer i stedet for industriarbejdere.
Den sidste tid i Holeby
Der blev fortsat udviklet nye motorer i Holeby. I takt med den globale udvikling begyndte man at fokusere på andre brændstoffer som metanol, ammoniak og flydende biogas. I 2022 meddelte virksomheden, der i mellemtiden havde skiftet navn til MAN Energy Solutions, at den ville samle sine danske aktiviteter i et nyt hovedsæde ved Roskilde med ca. 1500 arbejdspladser, og at det ville medføre lukning af de hidtidige afdelinger i Holeby foruden i København og Ishøj. På det tidspunkt var der ca. 150 personer beskæftiget i Holeby-afdelingen.
Regionalt industriminde
Da der i 2003-2007 blev udpeget en række regionale danske industriminder, blev Holeby Dieselmotor Fabriks bygningsanlæg udpeget som en af fire regionale industriminder på Lolland. De øvrige tre var Sukkerfabrikken Lolland, der også lå i Holeby, samt Nakskov Skibsværft og morgenmadsproducenten OTAs fabriksanlæg i Nakskov. Udpegningen blev foretaget af Museumsrådet for Storstrøms Amt. I begrundelsen lød det, at Holeby Diesel var den klassiske historie om en virksomhed med vokseværk, som havde opkøbt og siden selv var blevet opkøbt, og på et tidspunkt mistet rodfæstet i lokalsamfundet, men undervejs havde den både på regionalt og nationalt plan haft stor betydning for landbruget og den nationale skibsfart. Fabrikkens produktion af maskiner og landbrugsredskaber havde gjort det muligt at effektivisere landbruget, og dens produkter var udbredt overalt i regionen. Fabrikken havde således også leveret pumpemaskiner til flere landvindingsprojekter på Lolland-Falster.
