Burmeister og Wain
Den danske værftskoncern Burmeister og Wain, der eksisterede fra 1843 til 1996, var i mange år Danmarks største arbejdsplads og en teknologisk førende virksomhed. I 1898 indgik det en licensaftale med Rudolf Diesel om produktionen af dieselmotorer i Danmark, og i 1898 byggede værftet verdens første oceangående dieselmotorskib M/S Selandia. Også med hensyn til produktionsmetoder og produktionsudstyr var værftet på flere måder banebrydende. I 1929 fik koncernen aktiemajoriteten i den konkurrerende Holeby Dieselmotor Fabrik, kendt som Holeby Diesel, der herefter fungerede som et datterselskab for B&W, og i 1937 blev Frederikshavns Jernstøberi og Maskinværksted erhvervet og fortsatte ligeledes som en selvstændig produktionsenhed under B&W, med tiden under navnet Alpha Diesel. Trioen af fabrikker i Holeby, København og Frederikshavn blev sammen en markant spiller i den globale konkurrence om at producere dieselmotorer, gear og propeller til skibe.
Økonomisk levede værftet imidlertid en turbulent tilværelse. I 1932 gik det således i betalingsstandsning og blev rekonstrueret med hjælp fra den danske stat. I 1970 kom værftet igen i økonomiske vanskeligheder, og i januar 1971 blev moderselskabet delt i to dele: Selve værftet fortsatte som Burmeister & Wain’s Skibsbyggeri A/S, mens fabrikationen af skibsmotorer i Holeby, Frederikshavn og København blev udskilt i Burmeister & Wain’s Motor- og Maskinfabrik af 1971 A/S. Hensigten var at redde "klenodierne", de tre motorfabrikker, der økonomisk gik godt, fra at blive revet med i faldet ved en eventuel konkurs for skibsværftet. I 1974 lykkedes det imidlertid Jan Bonde Nielsen at kontrollere aktiemajoriteten i motorfabrikken, som derefter igen blev indlemmet i værftet. I 1979 henvendte Jan Bonde Nielsen sig til den tyske koncern M.A.N. for at forhandle om et salg af B&W's motorproduktion. I december 1979 indgik parterne en aftale om at danne et fælles selskab, B&W Diesel, for de tre motorfabrikker på Christianshavn i København, i Frederikshavn og i Holeby. M.A.N. og B&W skulle hver eje halvparten. Allerede i marts 1980 henvendte B&W sig igen til M.A.N. for at sælge sin halvpart, hvorefter M.A.N. overtog de danske motorfabrikker helt. Det skabte røre i den danske offentlighed, og tillidsmændene i Frederikshavn henvendte sig til den danske regering for at bede dem stoppe salget. Regeringen ville dog ikke gribe ind, og M.A.N. blev dermed eneejere af de danske fabriksenheder. Skibsværftsdelen af B&W fortsatte nogle år endnu, men gik endeligt konkurs i 1996.
MAN og Everllence
M.A.N.-koncernen førte sine danske og tyske motorfabrikker videre under navnet MAN B&W Diesel AG indtil 2006, hvor selskabet i forbindelse med, at det blev ændret til et europæisk selskab (SE), skiftede navn til MAN Diesel SE.
Motorfabrikken flyttede i 1987 fra sin mere end 100 år gamle beliggenhed på Christianshavn, til henholdsvis Teglholmen og Center Syd på Avedøre Holme.
I 2010 fusionerede MAN Diesel med MAN-koncernens afdeling for turbomotorer MAN Turbo til det nye selskab MAN Diesel & Turbo. I 2018 tog det navneforanding til MAN Energy Solutions, og i 2025 ændrede det påny navn til Everllence.
I 2022 oplyste virksomheden at dens Teglholmen-aktivitet med 1.500 medarbejdere, og de 154 arbejdspladser i Holeby, flyttes til Hedeland ved Trekroner ved Roskilde i 2027, og byggeriet gik i gang i 2025.
