NOST blev oprettet af regeringen i 2005 i kølvandet på tsunamikatastrofen i Sydøstasien i december 2004, der havde tydeliggjort behovet for en styrket myndighedskoordination. I sine første omkring tyve år var NOST forankret under Rigspolitiet med stabsfaciliteter i Glostrup. Rigspolitiets Nationalt Operations- og Beredskabscenter (NOBC) og senere Nationalt Situations- og Operationscenter (NSIOC) varetog sekretariatsdriften og alarmeringen. I 2025 blev der oprettet et permanent, døgnbemandet Nationalt Situationscenter i Birkerød, der understøtter NOST.
NOST opererer efter sektoransvarsprincippet, hvorefter de enkelte myndigheder bevarer ansvaret for deres egne fagområder, mens staben danner ramme om den tværgående koordination, herunder ressourceprioritering og samordnet krisekommunikation. Stabens primære produkt og beslutningsgrundlag er Nationalt Strategisk Overblik (NSO). Staben består af omkring 20 medlemmer, idet hver deltagende myndighed er repræsenteret ved mindst én medarbejder, og alle deltagere er sikkerhedsgodkendt til mindst klassifikationsniveauet HEMMELIGT. NOST kan aktiveres på tre formelle beredskabsniveauer: informationsberedskab (trin 1), stabsberedskab (trin 2) og operationsberedskab (trin 3). Ved fuldt operationsberedskab skal repræsentanter for den faste medlemskreds og relevante ad hoc-myndigheder samles fysisk inden for én time. NOST understøttes direkte af understaben Det Centrale Operative Kommunikationsberedskab (DCOK) og rapporterer opad i krisestyringshierarkiet til Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål (E-SIK) og Regeringens Sikkerhedsudvalg (R-SIK).
Afhængigt af hændelsens karakter kan andre myndigheder, sektorer, virksomheder og organisationer inddrages i stabens arbejde. Eksempelvis blev der under COVID-19-pandemien indkaldt i alt ca. 25 forskellige myndigheder i NOST. Nogle af de forskellige ad hoc-medlemmer, som kan indkaldes, er:
Behovet for en permanent, tværgående krisestab på nationalt niveau blev tydeligt under håndteringen af Tsunamikatastrofen i Sydøstasien i december 2004. Erfaringerne afdækkede et udtalt behov for bedre koordination mellem politi, forsvar, sundhedsvæsen og civile ministerier. NOST blev derfor oprettet af regeringen i 2005 som en del af forsvarsforliget og forankret under Rigspolitiet.
Indledningsvist skulle NOST ved aktivering samles i et lokale hos Politiets Efterretningstjeneste i Søborg. Efterfølgende holdt NOST til i egnede kontorlokaler bag Politigården i København. I 2011 flyttede stabsfaciliteterne sammen med dele af Rigspolitiet til sikrede rammer på Ejby Industrivej i Glostrup. Efter købet af Frederikskaj 6 i København SV, havde Rigspolitiet planlagt, at NOST skulle flytte til lokaler på adressen. Fra 2025/2026 overgik det fysiske og digitale hovedsæde for NOST imidlertid til Styrelsen for Samfundssikkerheds krisestyringsfaciliteter i Birkerød.
Siden 2025, har kontorchefen i NOST været Christian Friis.
Struktur og opgaver
Placering i det nationale krisestyringssystem
NOST indgår i det nationale krisestyringssystem, som skal skabe grundlag for en koordineret håndtering af større kriser, ulykker og katastrofer. Den tværgående myndighedskoordination er organiseret på flere niveauer. På det overordnede strategiske niveau findes regeringens krisestyringsorganisation med Regeringens Sikkerhedsudvalg og Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål. På det koordinerende operative niveau findes NOST og Den Internationale Operative Stab (IOS), mens de lokale beredskabsstabe (LBS) koordinerer indsatsen inden for de enkelte politikredse. På skadestedet foregår den tværgående taktiske koordinering i et kommandostade (KST).
Organisatorisk opbygning under Rigspolitiet
Fra Den Nationale Operative Stabs oprettelse i 2005 og frem til den administrative ressortomlægning i 2024/2025 var NOST organisatorisk placeret under Justitsministeriet med Rigspolitiet som den ledende og koordinerende myndighed. I denne periode udgjorde Rigspolitiet den øverste krisestyringsmyndighed på det nationalt-operationelle niveau, og rollen som stabschef i NOST blev varetaget af en højerestående politileder, typisk en politidirektør eller en politiinspektør. Stabschefen havde ansvaret for den operative mødeledelse, fastsættelsen af den strategiske retning og præsentationen af stabens tværgående vurderinger for Regeringens Sikkerhedsudvalg og Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål.
Til at understøtte stabsarbejdet oprettede Rigspolitiet en fast sekretariatsfunktion, som i stabens første mange operative år blev varetaget af Nationalt Operations- og Beredskabscenter (NOBC). NOBC fungerede som den administrative og logistiske rygrad, der stod for planlægning, indkaldelse af stabsmedlemmer og drift af stabsfaciliteterne. I maj 2017 overgik denne opgave til det nyetablerede Nationalt Situations- og Operationscenter (NSIOC) i Rigspolitiet. NSIOC er Rigspolitiets døgnbemandede operative center, og fungerer som det nationale og internationale kontaktpunkt for politiet og varetager på vegne af NOST den rent praktiske døgnkontakt, alarmering og aktivering af medlemsmyndighederne, når NOST skal indkaldes.
Informationshåndtering og det Nationale Strategiske Overblik (NSO)
NOST's centrale opgave er at tilvejebringe et samlet tværsektorielt situationsoverblik til brug for både de operative myndigheder og det politisk-strategiske niveau. Stabens primære skriftlige produkt og beslutningsgrundlag er det Nationale Strategiske Overblik (NSO), der tidligere blev betegnet som Nationalt Situationsbillede (NSB). NSO giver en konsolideret status over krisens omfang, iværksatte tiltag, ressourcebehov og mulige fremtidige scenarier.
NSO udarbejdes af en særlig "NSO-celle", der er forankret i stabssekretariatet. Cellen modtager, analyserer og sammenskriver de enkelte sektormyndigheders og de lokale beredskabsstabes skriftlige bidrag til ét samlet strategisk dokument. Herved etableres og vedligeholdes under et stabsforløb en opdateret og ensartet situationsforståelse, som løbende formidles til regeringens krisestyringsorganisation, departementerne, de deltagende myndigheder og den øvrige krisestyringsorganisation.
NOST arbejder ud fra et princip om strategiske hensigter (retningsprincippet). I regi af NOST er der på forhånd defineret overordnede strategiske hensigter for 13 centrale hændelsestyper fra det Nationale Risikobillede (eksempelvis terror, nukleare ulykker, kemiske udslip og transportulykker). Under en konkret aktivering tilpasses den relevante strategiske hensigt på stabsmøderne for at fastlægge den overordnede ramme for myndighedernes fælles indsats.
Videreudvikling og ny struktur under Styrelsen for Samfundssikkerhed
Som opfølgning på et skærpet og mere komplekst trusselsbillede gennemførte regeringen i august 2024 en omlægning af beredskabsområdet ved at oprette Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. I januar 2025 overgik det operative formandskab og sekretariatsansvaret for NOST formelt fra Rigspolitiet til den nyoprettede Styrelse for Samfundssikkerhed (SAMSIK). Omlægningen samler den tværgående beredskabsplanlægning og krisestyringsledelse i én specialiseret civil styrelse, mens Rigspolitiet, Forsvaret og Beredskabsstyrelsen fortsætter som faste centrale medlemmer af staben.
Som en del af denne strukturelle styrkelse etableres et permanent og døgnbemandet Nationalt Situationscenter (med et tilknyttet cyberoperationscenter) under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og SAMSIK. Hvor NOST i sin traditionelle form reaktivt blev indkaldt ved opståede kriser, skal det nye 24/7-situationscenter opretholde en kontinuerlig overvågning af trusselsbilledet, foretage databaseret analyse på tværs af sektorer og levere et varigt situationsoverblik. Situationscenteret fungerer som den faste operative understøttelse for NOST. Ifølge SAMSIK øger det myndighedernes evne til proaktivt at opdage, koordinere og reagere på hybride trusler, cyberangreb og samfundskritiske hændelser i realtid.
Nationalt Situationscenter placeres i tilknytning til Styrelsen for Samfundssikkerhed i Birkerød (Datavej 20).
Aktivering og arbejdsformer
Overblik over beredskabsniveauer
Den Nationale Operative Stab kan aktiveres på tre formelle aktiveringstrin, der i henhold til krisestyringens handlingsprincip skal tilpasses den konkrete hændelses omfang og trusselsbillede. De tre trin kan op- og nedskaleres efter situationens udvikling og behovet for tværgående myndighedskoordination.
NOST's aktiveringstrin
Aktiveringstrin
Beredskabsniveau
Anvendelse
Operativ arbejdsform
Kilde
TRIN 1
Informationsberedskab
Anvendes ved behov for skærpet overvågning og orientering af chefer og nøglemedarbejdere, uden at krisestaben indkaldes til fysisk fremmøde.
Trussels- og situationsbilledet overvåges løbende, mens relevante chefer, nøglemedarbejdere og myndighedsrepræsentanter varsles og holdes orienterede. Behovet for eventuel opskalering vurderes fortløbende.
TRIN 2
Stabsberedskab
Anvendes, når en begrænset kreds af chefer og nøglemedarbejdere bør samles for at udveksle information, drøfte situationen og koordinere eller tilpasse konkrete opgaver.
Der afholdes med jævne mellemrum fysiske eller virtuelle møder, uden at den fulde krisestyringsorganisation etableres. Situationen og behovet for opskalering vurderes løbende. Medlemmer kan indkaldes inden for to timer.
TRIN 3
Operationsberedskab
Det højeste aktiveringstrin. Anvendes, når der er behov for fuld aktivering af krisestyringsorganisationen til tværgående krisestyring under større, komplekse eller langvarige hændelser og kriser.
Den fulde stabsorganisation etableres. Stabens faste og relevante ad hoc-medlemmer møder i krisestyringsfaciliteterne, hvor der afholdes strukturerede stabsmøder flere gange i døgnet. Ved aktivering skal medlemmerne kunne møde fysisk inden for én time; den røde signallampe tændes, og Det Centrale Operative Kommunikationsberedskab (DCOK) aktiveres parallelt. Arbejdet på dette niveau forudsætter sikkerhedsgodkendelse til klassifikationsniveauet HEMMELIGT.
Arbejdsgang og værktøjer
Når operationsberedskabet iværksættes, samles stabsmedlemmerne i særligt sikrede krisestyringslokaler, som er indrettet med en central bordformation til repræsentanterne, storskærmsvægge til overbliksvisning samt tilstødende arbejdsrum til stabssekretariatet og støttefunktioner. For at deltage i stabsarbejdet kræves det, at alle fremmødte repræsentanter er sikkerhedsgodkendt til niveauet HEMMELIGT, og udveksling af skriftligt klassificeret materiale på tværs af myndighederne sker via Regeringens Krisestyringsnetværk til Hemmeligt (REGNEM).
Det operative stabsarbejde afvikles omkring strukturerede og dagsordensstyrede stabsmøder, som under en akut krise afholdes med faste tidsintervaller flere gange i døgnet. Stabsmøderne ledes af stabschefen ud fra en fastlagt skabelon, der omfatter orientering om det aktuelle efterretningsbillede fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), gennemgang af sektorspecifikke risikovurderinger, afstemning af strategiske hensigter samt koordinering af ressourceallokering. Tiden mellem stabsmøderne benyttes af de mødende forbindelsesofficerer til løbende at kommunikere med eget myndighedsbagland for at afklare mandater og indhente opdaterede faglige informationer.
Informationshåndteringen og den operative dokumentation understøttes af elektroniske værktøjer og specialiserede stabsfunktioner. Den fortløbende logføring af indkomne meldinger, trufne beslutninger og iværksatte tiltag sker i politiets journalsystem POLDOK, som overføres til storskærme i stabslokalet. Det geografiske og infrastrukturelle situationsoverblik opretholdes af Geostaben, som ved hjælp af Beredskabs-GIS udarbejder tematiske kortvisninger over hændelsessteder, farezoner og risikovirksomheder. Direkte koordinering med krisestyringssystemets øvrige niveauer foregår dels via krypterede videokonferencer (ITV) med de Lokale Beredskabsstabe (LBS) i politikredsene og dels gennem udarbejdelsen af det Nationalt Strategiske Overblik (NSO), som af NSO-cellen fremsendes som tværsektorielt beslutningsgrundlag til Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål og Regeringens Sikkerhedsudvalg.
Relationer til andre stabe og operative centre
Den Nationale Operative Stab (NOST) har tæt kontakt med en række tilgrænsende stabe, operative centre og myndighedsfora.
Den Internationale Operative Stab (IOS)
Horisontalt på samme koordinerende niveau udgøres NOST's direkte søsterorgan af Den Internationale Operative Stab (IOS), som ledes af Udenrigsministeriet og aktiveres ved større ulykker, naturkatastrofer, terrorhandlinger eller evakueringsoperationer i udlandet, der berører danske statsborgere. Hvor IOS håndterer den overordnede danske myndighedskoordination i internationale krisescenarier, varetager NOST det tilsvarende ansvar for hændelser på dansk territorium.
Det Centrale Operative Kommunikationsberedskab (DCOK)
Som en integreret del af den nationale stabsstruktur er Det Centrale Operative Kommunikationsberedskab (DCOK) etableret som en fast understab til NOST. DCOK samles og aktiveres i parallel med NOST og består af kommunikationsfaglige repræsentanter fra de samme myndigheder. DCOK har til opgave at samordne myndighedernes borger- og presserettede krisekommunikation, udarbejde fælles kommunikationsstrategier, sikre entydige handlingsanvisninger samt overvåge mediebilledet og sociale medier med henblik på at levere det kommunikative situationsoverblik til NOST.
Rigspolitiet og PET
På det operative og efterretningsmæssige plan understøttes NOST af specialiserede døgnbemandede centre. Under Rigspolitietsressort fungerede Rigspolitiets Nationalt Situations- og Operationscenter (NSIOC) som den alarmeringsmæssige og operative rygrad, der stod for døgnkontakten til stabsmedlemmerne og leverede det løbende politimæssige situationsbillede, mens Politiets Efterretningstjenestes Situations- og Operationscenter (PET-SIOC) overvågede det sikkerhedsmæssige trusselsbillede og leverede fortrolige efterretningsvurderinger til staben. Med etableringen af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og overgangen til Styrelsen for Samfundssikkerhed udbygges denne struktur af et permanent, døgnbemandet Nationalt Situationscenter.
NOST samles typisk flere gange om året ved virkelige hændelser ud over øvelsesaktiviteter. NOST er forpligtet til at afholde minimum én alarmeringsøvelse hvert halve år. Stabens planer, procedurer og tværgående samarbejdsrelationer afprøves og udvikles desuden regelmæssigt gennem de nationale krisestyringsøvelser KRISØV.
Aktiveret 26. februar 2020. Rigspolitiet har udtalt, at det var den længste aktivering i NOST's historie og den mest omfattende og komplekse opgave, staben hidtil havde varetaget. Under minkindsatsen i november 2020 blev der i regi af NOST oprettet en særskilt Operationsstab Mink.
Uautoriseret droneaktivitet over lufthavne og militære anlæg
Under dronehændelserne i september 2025 blev NOST først aktiveret i informationsberedskab efter observationer ved Københavns Lufthavn. Efter yderligere droneaktivitet ved andre lufthavne og militære installationer blev staben den 25. september hævet til operationsberedskab, det højeste af de tre aktiveringstrin.
12Hovgaard, Laurids (11. september 2026). "Der er katastrofer nok til alle". Ingeniøren.{{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
↑Hansen, Kathrine Weinkouff (14. december 2025). "»Det vil give et kæmpe løft". Jyllands-Posten.{{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
↑Skovgaard-Petersen, Henrik (9. december 2020). "Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 286". Justitsministeriet. Folketinget. Hentet 5. december 2024. NOST blev den 26. februar 2020 aktiveret første gang i anledning af covid-19 og har siden denne dato koordineret den samlede myndighedshåndtering af covid-19, hvilket er den længste periode, NOST har været aktiveret siden oprettelsen, ligesom der er tale om den mest omfattende og komplekse opgave, NOST har varetaget.
hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
