| Diego Kochen | |||
|---|---|---|---|
| Personlig information | |||
| Født |
19. marts 2006 (20 år) Miami, Florida, USA | ||
| Højde | 1.90 m | ||
| Position | Målmand | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Lyngby Boldklub | ||
| Nummer | 31 | ||
| Ungdom | |||
| Weston FC|Weston | |||
| West Pines United | |||
| 2016–2019 | Marcet Football Academy | ||
| 2018–2019 | TecnoFutbol CF | ||
| 2019–2024 | FC Barcelona | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2024– | FC Barcelona B | 37 | (0) |
| 2026– | → Lyngby (leje) | 0 | (0) |
| Landshold‡ | |||
| 2021–2022 | USA U/16 | 2 | (0) |
| 2022–2023 | USA U/17 | 5 | (0) |
| 2024 | USA U/19 | 2 | (0) |
| 2025 | USA U/20 | 5 | (0) |
| 2025– | USA U/23 | 1 | (0) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 20 juli, 2026. † Kampe (mål). | |||
Diego Kochen (født 19. marts 2006) er en amerikansk professionel fodboldspiller, der spiller som målmand for den danske Superligaklub Lyngby Boldklub, på lån fraFC Barcelona.
Kochen blev født i Miami i Florida som søn af en peruviansk mor og en venezuelansk far. Han begyndte sin karriere på Westons ungdomsakademi, hvor han i første omgang spillede som markspiller. Som otteårig skiftede han dog til målmandspositionen, da han skulle afløse en syg holdkammerat. Han spillede også for West Pines United i Florida. Efter at hans forældre i 2018 flyttede til Spanien af arbejdsmæssige årsager, spillede han for Marcet Football University og deres samarbejdsklub TecnoFutbol CF.
Efter at have udviklet sig gennem Barcelonas La Masia-akademi, hvor han havde været siden 2019, underskrev han sin første professionelle kontrakt med klubben i marts 2022. Den 11. oktober 2023 blev han af den engelske avis The Guardian udpeget som en af verdens bedste spillere født i 2006. Kochen blev udtaget til Barcelonas førsteholdstrup til en venskabskamp mod Club América den 22. december 2023. Han erstattede Ander Astralaga i det 62. minut.
Den 2. februar 2024 nåede Barcelona og Kochen til enighed om en ny kontrakt, der løb frem til 2028. Aftalen blev underskrevet den 19. marts, på hans 18-års fødselsdag. Han blev officielt rykket op i Barcelona Atlètic-truppen for resten af sæsonen 2023-24, hvor han fik trøjenummer 24. Han fik debut for Barça Atlètic den 14. april i et udebanenederlag på 1-4 mod Unionistas.
Den 2. juli 2026 skiftede Kochen til den danske klub Lyngby Boldklub på en lejeaftale frem til den 30. juni 2027. Aftalen indeholdt en købsoption på 1,5 millioner euro, svarende til 11,2 millioner danske kroner.
Kochen har repræsenteret USA på ungdomslandsholdsniveau. Han er fortsat spilleberettiget for Peru, Spanien og Venezuela. I januar 2022 blev Diego for første gang udtaget til et træningsophold med et amerikansk ungdomslandshold på IMG Academy i Bradenton.
Den 15. marts 2022 debuterede Kochen for USA's U17-landshold. Han bar senere anførerbindet ved flere lejligheder og blev nomineret til prisen som årets unge mandlige spiller i amerikansk fodbold i 2022.
Den 24. marts 2024 fik han debut for USA's U19-landshold i en kamp mod Englands U19-landshold, som USA vandt 3-2. Han blev første gang udtaget til USA's A-landshold i forbindelse med landskampene i september 2024.
I september 2025 blev Kochen udtaget til USA's U20-landshold til U20-VM 2025 i Chile. Han måtte dog trække sig fra truppen, efter at Barcelona kaldte ham tilbage som følge af en skade til klubbens førstemålmand, Joan García.