EU-ret

EU-ret betegner den juridiske disciplin, der studerer den Europæiske Union (EU) og EU's regler. EU-ret omfatter både regulering af det indre marked samt EU's organer og EU-rettens forskellige retsakter. Et omdiskuteret aspekt af EU-ret er princippet om EU-rettens forrang over hvert medlemslands nationale ret, såsom love og andre retskilder. Endvidere udgør pligten til EU-konform lovfortolkning også et aspekt af EU-ret. Desuden er det væsentligt, at meget EU-ret er domstolsskabt ved EU-Domstolens retspraksis. De EU-retlige principper er også relevante. EU-ret hører traditionelt til kategorien offentlig ret.

Det indre marked mv.

EU's indre marked sikrer fri etableringsret samt fri bevægelighed for varer, personer (arbejdskraft), tjenesteydelser og kapital har ét medlemsland til et andet. Det er ikke tilladt at opstille handelshindringer; så som import- eller eksportrestriktioner.

Oversigt over de friheder, som det indre marked giver:

Bestemmelse Hjemmel i artikel (art.) i Lissabontraktaten Noter Uddybning Supplerende sekundær retsakt
EU har grundlagt det indre marked. TEU art. 3, stk. 3 og TEUF art. 26
Fri etableringsret TEUF art. 49
Fri bevægeligehed for varer TEUF art. 34-35 forbyder også handelshindringer
Fri bevægelighed for personer (arbejdskraft) TEUF art. 45
Fri bevægeligehed for tjenesteydelser TEUF art. 56 Servicedirektivet
Fri bevægelighed for kapital TEUF art. 63

Foruden de nævnte friheder gælder forbud mod diskrimination pga. nationalitet med hjemmel i TEUF art. 18. Forbud mod diskrimination har ”direkte vertikal virkning”.

Som supplement til det nationale statsborgerskab findes unionsborgerskabet. Unionsborgerskabet har hjemmel i TEUF art. 20.

Retsakter

EU's retsakter opdeles i primær og sekundær.

Primær retsakt

EU's primære retsakt omfatter Lissabontraktaten, der gælder siden d. 1. december 2009. Lissabontraktaten består af tre dele:

Hertil kommer, at et medlemsland (eller en gruppe medlemslande) kan have fremsat en erklæring (eller flere erklæringer). Sådanne erklæringer er også indeholdt i Lissabontraktaten. Der findes fx erklæringer om Schengen-aftalen.



TEUF art. 288 giver hjemmel til de sekundære retsakter. De sekundære retsakter opdeles i bindende og ikke bindende.

Bindende sekundære retsakter

  • Forordning gælder straks i alle enkeltheder i alle medlemslande; forordningens formål er at indføre fælles regler i hele EU.
  • Direktiv skal implementeres i national lovgivning, hvilket hvert medlemsland typisk har 2-3 år til at gøre.
  • Afgørelse (også kaldet Beslutning)

Ikke bindende sekundære retsakter

Blandt EU's ikke bindende sekundære retsakter er:

  • Henstilling
  • Udtalelse

Institutioner

EU's institutioner har hjemmel i TEU art. 13 - 19. EU's institutioner betegnes også organer; til EU's organer hører bl.a.:


EU-retlige principper

EU-retten omfatter en række principper. De to vigtigste fortolkningsprincipper er princippet om E-rettens forrang og national ret og princippet om pligt til at fortolke national ret EU-konformt.

EU-rettens forrang

EU-ret har forrang over national (fx dansk) ret. Det har EU-Domstolen fastlagt. "EU-Domstolen insisterer formelt på, at EU-retten har absolut forrang for medlemsstaternes nationale ret." Netop det faktum, at EU-Domstolen har fastlagt princippet om EU-rettens forrang har ført til kritik. For EU-Domstolens retspraksis (afgørelser) er blevet beskyldt for at være aktivistisk. EU-rettens forrang over national ret har EU-Domstolen udledt af Costa mod ENEL (sag 6/64).

Men med sin domsafsigelse i Ajos-sagen har Danmarks Højesteret ignoreret princippet om EU-rettens forrang. For Højesteret dømte efter dansk lov og ikke efter EU-rettens "princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder." I Ajos-dommen undlod Højesteret at fortolke EU-konformt.

Pligt til EU-konform lovfortolkning

Hvert medlemslands myndigheder har pligt til at fortolke nationale retskilder EU-konformt, så fortolkningen er i overensstemmelse med gældende EU-ret. Denne pligt blev fastslog EU-Domstolen i sin afgørelse C-14/83, von Colson og Kamann mod Land Nordrhein-Westfalen. Pligten til EU-konform fortolkning er i overensstemmelse med medlemslandets loyalitetsforpligtelse med hjemmel i TEU art. 4, stk. 3.

To andre principper har hjemmel i TEU art. 5, stk. 3. Ifølge proportionalitetsprincippet skal der være overensstemmelse mellem mål og middel, så der kun er tilladt at anvende det mindst indgribende middel, der kan opfylde et tilstræbt mål. Det følger af Nærhedsprincippet (også kaldet subsidiaritetsprincippet), at en politisk beslutning skal træffes på det laveste og mindste niveau som muligt.

Forlade EU

TEU art. 50 fastlægger regler for, hvordan et medlemsland kan forlade EU.

Præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen

En national domstol kan præjudicielt forelægge en sag for EU-Domstolen. Den præjudicielle forelæggelse for EU-Domstolen har hjemmel i TEU art. 19, stk. 3, litra b. Præjudiciel forelæggelse har også hjemmel i TEUF art. 267. Det nationale retssystems højeste instans har pligt til præjudicielt at forelægge en sag, der angår EU-retlige regler, for EU-Domstolen; det følger af TEUF art. 267.

Direkte virkning

Især traktatbestemmelser og forordninger har direkte virkning. Angående forordningers direkte virkning, se TEUF artikel 288. Så disse typer retsakter virker straks og med ens ordlyd i alle medlemsstater. Traktatbestemmelser og forordninger skal ikke implemteres via lov i national ret.

Der er tre betingelser for, at et direktiv kan opnå direkte virkning (Alle tre betingelser skal være opfyldt):


Der sondres mellem direkte vertikale virkning og direkte horisontale virkning

"Den direkte vertikale virkning vedrører forbindelserne mellem borgerne og landet. Den betyder, at privatpersoner kan påberåbe sig en bestemmelse i EU-retten over for staten. Den direkte horisontale virkning vedrører forbindelserne mellem privatpersoner."

Litteratur

Videre læsning

Ekstern henvisning

Referencer

  1. ↑ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
  2. 1 2 Det indre marked og kapitalmarkedsunionen | Den Europæiske Union
  3. ↑ side 30 i https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/zahle_eu_og_den_danske_grundlov_1998.pdf
  4. 1 2 side 153-154 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  5. ↑ EU-domstolen bør respekteres - Altinget: EU
  6. ↑ Side 8 i Jens Evald: At tænke juridisk - juridisk metode for begyndere. 5. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 9788757446241
  7. ↑ All topics - European Commission
  8. ↑ "Handel med varer i EU | erhvervsstyrelsen.dk". Arkiveret fra originalen 4. oktober 2022. Hentet 9. august 2022.
  9. ↑ side 157 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  10. ↑ EU's indre marked Arkiveret 29. oktober 2023 hos Wayback Machine på lex.dk
  11. ↑ EU-traktaten / Folketingets EU-Oplysning
  12. 1 2 Afsnit IV (art. 45-66) / Folketingets EU-Oplysning
  13. ↑ Fri bevægelighed for varer
  14. ↑ Artikel 45 / Folketingets EU-Oplysning
  15. ↑ Etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser | Faktablade om Den Europæiske Union | Europa-Parlamentet
  16. ↑ https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32006L0123&from=HU
  17. ↑ Frie kapitalbevægelser | Faktablade om Den Europæiske Union | Europa-Parlamentet
  18. ↑ Anden del (art. 18-25) / Folketingets EU-Oplysning
  19. ↑ side 95 i Jøren Ullits Olai Nielsen (2013): Kompendium i EU-ret. Kompendieforlaget ASPIRI. ISBN 978-87-92678-29-4
  20. ↑ De danske forbehold / Folketingets EU-Oplysning
  21. ↑ Artikel 20 / Folketingets EU-Oplysning
  22. ↑ Den europæiske e-justice-portal - EU-ret
  23. ↑ Konsoliderede traktater, Charter om grundlæggende rettigheder 2016 - Publications Office of the EU
  24. ↑ https://www.eu.dk/~/media/files/eu/ld_euo_lissabon_16.ashx
  25. ↑ https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:2bf140bf-a3f8-4ab2-b506-fd71826e6da6.0021.02/DOC_5&format=PDF
  26. ↑ EUR-Lex - 42000A0922(08) - DA
  27. ↑ Artikel 288 / Folketingets EU-Oplysning
  28. ↑ Typer af lovgivning | Den Europæiske Union
  29. ↑ Forordning / Folketingets EU-Oplysning
  30. ↑ Typer af EU-love - Europa-Kommissionen
  31. ↑ Direktiver / Folketingets EU-Oplysning
  32. ↑ Fra EU-regler til dansk lov / Folketingets EU-Oplysning
  33. ↑ "Dokumenttyper - EU - Hvor findes dokumenterne - Libguides at Copenhagen Business School". Arkiveret fra originalen 7. oktober 2023. Hentet 8. august 2022.
  34. 1 2 CURIA - Documents
  35. ↑ https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/euu/spm/144/svar/1782936/2395287.pdf
  36. ↑ Typer af institutioner, organer og agenturer | Den Europæiske Union
  37. 1 2 EU's institutioner / Folketingets EU-Oplysning
  38. ↑ EUF-traktaten / Folketingets EU-Oplysning
  39. ↑ "Rådet: Danmarks stemme - Altinget - Alt om politik: altinget.dk". Arkiveret fra originalen 8. august 2022. Hentet 8. august 2022.
  40. ↑ Europa-Parlamentets roller og beføjelser | Den Europæiske Union
  41. ↑ CURIA - Forside - Den Europæiske Unions Domstol
  42. ↑ EU-traktatens hovedprincipper på lex.dk
  43. ↑ siderne 29 - 33 i Henrik Kure (2014): EU-ret kompendium. 5. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3611-0
  44. ↑ EU-rettens forrang (præcedens) - EUR-Lex
  45. ↑ EU-ret i Danmark / Folketingets EU-Oplysning
  46. ↑ EU-retten – kilder og rækkevidde | Faktablade om Den Europæiske Union | Europa-Parlamentet
  47. ↑ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Messerschmidt_Intet__over_og_intet_ved_siden_af_2013.pdf
  48. ↑ EU-rettens forrang | EUR-Lex
  49. ↑ Højesteret har sagt fra over for EU-Domstolen Arkiveret 19. maj 2022 hos Wayback Machine kammeradvokaten.dk 2017
  50. ↑ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 9. august 2022. Hentet 9. august 2022.
  51. ↑ https://research-api.cbs.dk/ws/portalfiles/portal/57323488/ruth_nielsen_et_al_pr_judikat_eller_ikke_pr_judikat_acceptedversion.pdf
  52. ↑ https://projekter.aau.dk/projekter/files/239463730/Kandidatspeciale.pdf
  53. ↑ "Hvad er de EU-retlige principper". Arkiveret fra originalen 3. februar 2023. Hentet 10. august 2022.
  54. ↑ Proportionalitetsprincippet - EUR-Lex
  55. ↑ Nærhedsprincippet og nationale parlamenters rolle / Folketingets EU-Oplysning
  56. ↑ https://ec.europa.eu/regional_policy/da/policy/what/glossary/s/subsidiarity
  57. ↑ siderne 24 - 25 i Paul Craig & Gráinne de Búrca (2020): EU Law – Text, Cases, and Materials. 7. udgave. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-885664-1
  58. ↑ side 159 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  59. ↑ Præjudicielle spørgsmål — anbefalinger til nationale retter på eur-lex.europa.eu
  60. ↑ Artikel 267 EUF: Præjudicielle spørgsmål på eu.dk
  61. ↑ Hvornår har en national domstol pligt til at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen? på poulschmith.dk
  62. ↑ "direkte virkning". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  63. ↑ https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A12016E288
  64. ↑ https://eur-lex.europa.eu/DA/legal-content/summary/the-direct-effect-of-european-union-law.html
  65. ↑ https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=LEGISSUM:l14527
  66. ↑ Bo von Eyben (2023): Juridisk Ordbog. 15. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-619-4382-8; sider 130-131 (opslagsordet direkte virkning)
  67. ↑ side 22, fodnote 18 i Morten Messerschmidt (2013): Intet over og intet ved siden af på jura.ku.dk/jurabog
  68. ↑ Traktater og Europa-Parlamentet på europarl.europa.eu
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.