Edith Grøn

Edith Grøn
Edith Grøn
	Edith Grøn i sit værksted i Managua, hvor hun arbejder på en buste af Rubén Darío.
Personlig information
Født	19. februar 1917; København, Danmark
Død	15. marts 1990 (73 år); Managua, Nicaragua
Nationalitet	nicaraguansk
Uddannelse og virke
Felt	Skulptur
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Edith Dorthe Grøn (født 19. februar 1917 i København, død 15. marts 1990 i Managua, Nicaragua) var en nicaraguansk billedhugger.

Opvækst

Grøn fødtes i København 1917, som datter til Vilhelm Andersen Grøn og Sofie Rasmussen. Hun havde en yngre broder, Niels Aage Frederik Grøn. År 1923 flyttede familien til Managua, Nicaragua, på grund af den vanskelige økonomiske situation i Danmark efter første verdenskrig. I Managua åbnede de en butik ved navn La Casa Dinamarca, hvor hele familien arbejdede. Da Edith var 14 år gammel, kom hun alvorligt til skade i en trafikulykke, da familien var på vej hjem fra en strandudflugt. Det lykkedes for lægerne at redde hendes liv, men hendes ansigt blev deformeret.

Kunststudier

Grøn studerede først kunst ved Escuela de Arte de Managua med billedhuggeren Genaro Amador Lira. År 1943 vandt Grøn prisen Primer Premio del Concurso de Arte 'Rubén Darío' i en kunstudstilling på Palacio de la Cultura i Managua, med en skulptur ved navn Amo Muerto. Samme år begyndte hun at studere på Academia de San Carlos ved Universidad Nacional Autónoma de México, hvor hun tog klasser med Fidias Elizondo, Ignacio Asúnsolo og Luis Ortiz Monasterio. Hun rejste senere til New York, hvor hun studerede skulptur og keramik på Columbia University fra 1946 til 1947.

Kunstneriskt arbejde

I sine skulpturer arbejdede Grøn blandt andet med portræt, buster, folkeminde og mindesmonument. Hendes kunst var blandt andet påvirket af den rumænske billedhugger Constantin Brâncuși.

Grøn skabt et stort antal buster af kendte nicaraguanere, som lærerinden Doña Chepita Toledo de Aguerri og doktor Joaquín Vigil. Grøn skabte også en række skulpturer af nicaraguanske nationalhelte: soldaten Andrés Castro, læreren Enmanuel Mongalo y Rubio, arbejderen Felipe Neri Fajardo, generalen José Dolores Estrada Vado, indianerlederen Diriangen og præsidenten Emiliano Chamorro Vargas. Den person, som hun lavede flest skulpturer af, var digteren Rubén Darío.

Grøn skabt over 300 skulpturer. De fleste findes i Nicaragua, men hendes kunstværker findes også i eksempelvis Belgien, Colombia, Costa Rica, Danmark, Frankrig, USA, Mexico, Peru, Spanien og Tyskland.

Kunstværk

Estatua del cacique Nicarao Arkiveret 30. januar 2016 hos Wayback Machine, Managua.
Cabeza de Rubén Darío, Centro Escolar Rubén Darío, Ciudad Darío.
El Relevo Arkiveret 29. januar 2016 hos Wayback Machine, Managua.
Buste af Rubén Darío Arkiveret 22. november 2015 hos Wayback Machine, Miami, USA.

Referencer

1 2 3 4 José M. Vivó, Edith Grøn: biografía de una escultora, Fondo Editorial del Instituto Nicaragüense de Cultura, 2010.
↑ Heliodoro Montes Pineda og Eddy Kühl Aráuz (6. maj 2014). "1923: Inmigración Danesa a Nicaragua". La Estrella de Nicaragua. Hentet 21. november 2015. {{cite web}}: |archive-url= kræver at |archive-date= også er angivet (hjælp)
↑ "Edith Gron y las influencias de Brancusi". La Prensa. 21. november 2015. Hentet 25. november 2015. {{cite web}}: |archive-url= kræver at |archive-date= også er angivet (hjælp)
↑ "La vida de Edith Grön en la pluma de José M. Vivó". El Nuevo Diario. 15. december 2010. Hentet 21. november 2015. {{cite web}}: |archive-url= kræver at |archive-date= også er angivet (hjælp)

Eksterne henvisninger

Video: Alejandra Urdapilleta og Raul Armijo Quintanilla, Edith Grøn: escultora, 2011.

[Vivo-1] 1 2 3 4 José M. Vivó, Edith Grøn: biografía de una escultora, Fondo Editorial del Instituto Nicaragüense de Cultura, 2010.

[2] Heliodoro Montes Pineda og Eddy Kühl Aráuz (6. maj 2014). "1923: Inmigración Danesa a Nicaragua". La Estrella de Nicaragua. Hentet 21. november 2015. {{cite web}}: |archive-url= kræver at |archive-date= også er angivet (hjælp)

[3] "Edith Gron y las influencias de Brancusi". La Prensa. 21. november 2015. Hentet 25. november 2015. {{cite web}}: |archive-url= kræver at |archive-date= også er angivet (hjælp)

[4] "La vida de Edith Grön en la pluma de José M. Vivó". El Nuevo Diario. 15. december 2010. Hentet 21. november 2015. {{cite web}}: |archive-url= kræver at |archive-date= også er angivet (hjælp)