| Eric Kahl | |||
|---|---|---|---|
|
| |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Eric Andre Kahl | ||
| Født |
27. september 2001 (25 år) Solna, Sverige | ||
| Højde | 178 cm | ||
| Position | Venstre back, centerforsvarer | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | AGF | ||
| Nummer | 19 | ||
| Ungdom | |||
| 2015-2019 | AIK | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2019-2021 | AIK | 33 | (0) |
| 2021- | AGF | 138 | (3) |
| Landshold‡ | |||
| 2020-2022 | Sverige U/21 | 13 | (0) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 29. maj 2026. † Kampe (mål). | |||
Eric Andre Kahl (født 27. september 2001) er en svensk fodboldspiller, der spiller venstre back og centerforsvarer for AGF og tidligere for Sverige U/21.
Kahl spillede for AIK Fotboll fra han var fire år gammel, og han gik hele vejen gennem klubbens ungdomshold frem til A-holdet. I oktober 2019 skrev han sin første professionelle kontrakt med klubben og kom snart til at blive en vigtig spiller for holdet. I juli 2021 fik han en femårig kontrakt med den danske superligaklub AGF. Her etablerede han efterhånden mere og mere og var en af de bærende kræfter på holdet, der blev danske mestre i 2026.
Han debuterede på det svenske U/21-landshold i august 2020.
Efter at have spillet i AIK siden han var fire år underskrev Kahl 17. oktober 2019 sin første professionelle kontrakt med klubben. Den bandt ham til AIK frem til 31. december 2022.
Han debuterede i Allsvenskan i en 2-2-kamp mod Malmö FF 28. juni 2020. Han fik stor ros efter debutkampen, blandt andet af holdets træner.
Der var rygter om, at Kahl var i søgelyset hos flere klubber, blandt andet New York Red Bulls og Club Brugge, men AIK afslog disse.
En hård takling i en Allsvenskan-kamp i marts 2021 betød, at Kahl måtte stå flere kampe over. Han fik comeback i en træningskamp i slutningen af maj 2021, og 4. juli samme år spillede han igen i Allsvenskan for sit hold.
AGF havde i sommeren 2021 solgt Casper Højer Nielsen og manglede derfor en god venstre back. Dette førte til, at klubben i slutningen af juli 2021 købte Kahl fra AIK for et beløb på mere end 15 millioner svenske kroner. Kahl fik en femårig kontrakt med AGF.
Efterhånden kom han til at spille som en del af holders midterforsvar, og særligt i sæsonen 2025-2026 imponerede han, da han spillede samt klubbens lige kampe, der førte til klubbens første mesterskab i 40 år. Han blev i samme sæson den svenske spiller, der havde spillet flest kampe i AGF, og han endte med at forlænge sin kontrakt frem til 2029.
Eric Kahl var med til træning med det svenske U/18-landshold, men fik ikke kampe her. Han blev i august 2020 udtaget til Sverige U/21 og debuterede i en EM-kvalifikationskamp mod Island U/21 4. september 2020. På grund af sin skade i foråret 2021 kom han ikke med til slutrunden i EM, men har per 26. juli 2021 spillet seks U/21-landskampe.