| Markus Solbakken | |||
|---|---|---|---|
| Personlig information | |||
| Født |
25. juli 2000 (26 år) Hamar, Norge | ||
| Statsborger |
Norge | ||
| Højde | 1,82 m | ||
| Position | Midtbanespiller | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | AGF | ||
| Nummer | 7 | ||
| Ungdom | |||
| -2015 | Ham-Kam | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2016–2020 | Ham-Kam | 110 | (3) |
| 2021-2022 | Stabæk | 26 | (1) |
| 2022-2024 | Viking | 54 | (3) |
| 2024-2025 | Sparta Prag | 25 | (1) |
| 2025 | → Pisa (udlån) | 7 | (0) |
| 2025- | AGF | 0 | (0) |
| Landshold‡ | |||
| 2016 | Norge U/16 | 4 | (0) |
| 2017 | Norge U/17 | 2 | (0) |
| 2018 | Norge U/18 | 13 | (0) |
| 2019 | Norge U/19 | 7 | (2) |
| 2018-2023 | Norge U/21 | 8 | (0) |
| 2023- | Norge | 1 | (0) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 3. september 2025. † Kampe (mål). | |||
Markus Solbakken (født 25. juli 2000 i Hamar) er en norsk fodboldspiller, der spiller for danske AGF. Han har tidligere spillet for flere norske klubber samt tjekkiske Sparta Prag.
Han er søn af Ståle Solbakken, og mens hans far var aktiv fodboldspiller og senere -træner, bosatte familien sig i Hamar, hvor Markus Solbakken begyndte at spille fodbold i den lokale klub, Ham-Kam. Han fik seniordebut i klubben i 2016 og nåede i 2020 100 førsteholdskampe, primært i 1. division (Norges næstbedste række). Det blev i alt til 110 kampe for klubben og tre mål.
I 2021 skiftede han til Stabæk, hvor han fik en fireårig kontrakt. Her fik han debut i Eliteserien i maj og fik i alt 26 kampe. Da Stabæk dette år rykkede ned, forlod Solbakken klubben igen.
Han skrev derpå kontrakt med Viking, også her for en fireårig periode. Han nåede to år og 54 kampe i klubben.
I januar 2024 hentede tjekkiske Sparta Prag ham til klubben. Her var han blandt andet med til at spille Champions League-kampe, men efter et år i Sparta blev han i januar 2025 udlejet til den italienske Serie B-klub, Pisa SC. Men både i Sparta og Pisa var Solbakken primært reservespiller.
I slutningen af transfervinduet i sommeren 2025 kunne dansk AGF se, at klubben ikke kunne holde på midtbaneprofilen Mads Emil Madsen, og den danske klub hentede derpå Solbakken ind som erstatning. Han fik en treårig kontrakt med AGF.
Solbakken har spillet i alt 34 kampe på forskellige norske ungdomslandshold, og han debuterede i 2023 på A-landsholdet (med hans far som træner).