Estlands flag

Estlands flag
Estlands præsidentflag

Estlands flag er en trikolore med farverne blå, sort og hvid, hvilket afspejles i flagets estiske navn: sinimustvalge ("blå-sort-hvid").

Historie

Estlands flag vajende fra Pikk Hermann-tårnet (oversat: Lange Hermann) på Castrum Danorum på Dombjerget i Tallinn.

Den 29. september 1881 udpegede studenterforeningen "Vironia" på sit stiftende møde på forslag fra Aleksander Mõtus i Tartu foreningens tre symbolfarver:

Da studenterforeningen ikke fik tilladelse til at starte sin virksomhed, overdroges farverne "til opbevaring hos" Den Estiske Studenterforening (estisk: Eesti Üliõpilaste Selts, forkortet EÜS). Den 26. marts 1884 i henhold til den Julianske kalender (7. april i henhold til den Gregorianske kalender) udfærdigedes under Karl August Hermanns hustru Paulas ledelse og Miina Hermann (Miina Härma) samt Põltsamaa sogns skolelærer Gustav Beermanns datter Emilie Beermanns medvirken EÜS-s flag. Gustav Beermann sammentømrede en flagstang, og hans søn Christoph Beermann bragte flaget til Tartu. Dette flag af silke, der siden er bevaret som et folkeligt relikvie, anses for det estiske flags "moderflag".

I Otepää findes et museum for det estiske flag.

Flagning

Estlands flag

Enhver i Estland boende har ret at hejse og bruge det estiske flag i henhold til den estiske flaglov (estisk: Eesti lipu seadus) og god opførsel. På den estiske selvstændighedsdag, i anledning af sejren ved Võnnu samt på dagen for den estiske selvstændigheds genindtræden efter sovjetstyret rejses det estiske flag på alle boliger, virksomheder og andre forretningsejendomme.

Estiske flagdage er:

På flagdage hejses det estiske flag på offentlige bygninger samt af offentlige institutioner.

Den estiske regering (estisk: Vabariigi Valitsus) kan beslutte at udpege andre flagdage. Amtmænd kan dekrere at det estiske flag skal hejses bestemte steder og i anledning af bestemte begivenheder (eksempelvis flages der året rundt ved kirken i Tori i Tori sognekommune, Pärnumaa amt, idet kirken er udpeget som mindekirke for alle døde estiske soldater).

Det estiske flag kan hejses ved offentlige begivenheder. Enhver har ret at bruge flaget i anledning af familiære højtider og begivenheder.

Noter

  1. ↑ estisk: “Olgu Eestimaa täis kuradeid, meie lippu nad ei võida”
Wikimedia Commons har medier relateret til: