Forlods

Forlods (af gammeldansk forlotæs, oprindelig 'forud for en deling') er betegnelsen for et grevskab eller baroni, som ved oprettelsen ikke omfattede det fornødne jordegods, målt i tønder hartkorn, og hvor der derfor i stedet var hensat en kapital svarende til det manglende areal. Ordet indgår i navnet på fem danske grevskaber og baronier og er en hentydning til, at en væsentlig del af den til majoratet bundne formue bestod af rede penge frem for jord, altså midler reserveret til senere erhvervelse af jord, så den fastsatte minimumsstørrelse kunne opnås: 2500 tønder hartkorn for grevskaber og 1000 tønder hartkorn for baronier.

De fem berørte majorater er:

Alternative betydninger

Enkedronning Sophie (1557-1631) testamenterede en betydelig del af sine personlige ejendele til hendes børn 'forlods' dvs. før det egentlige arveskifte.

Forlods betegner også en arveretlig eller fideikommissarisk begunstigelse, hvor en genstand, ydelse eller formuedel udlægges til en arving eller anden berettiget forud for det egentlige arveskifte. Ordet går tilbage til gammeldansk forlotæs, hvis sidste led er lod i betydningen ‘del’, og betegner således oprindelig noget, der gives eller udskilles før den almindelige deling. I ældre juridisk sprogbrug anvendtes ordet blandt andet i udtryk som at bekomme noget forlods, det vil sige at modtage det forud for arvedelingen. Det, som tilfaldt den begunstigede på denne måde, kaldtes et præcipuum eller et prælegat. Et prælegat er i ældre juridisk sprogbrug betegnelsen for en forlodsgave. Ordet knytter sig til prælegere eller prælegare, dvs. det at testamentere noget forlods.

Eksempelvis testamenterede enkedronning Sophie af Mecklenburg i et brev til sin søn, Christian 4., at hendes tre overlevende børn skulle modtage en betydelig forlods hvorefter resten skulle deles efter loven. Dronningen døde i 1631 og forlodsarven omfattede alt sølvtøj i enkedronningens kamre på Nykøbing Slot, alt kongeligt guld i hendes besiddelse samt hendes personlige smykker, klæder og linned, som blev givet til hendes døtre. Guldet blev ligeligt delt mellem kongen og hans to søstre.

Referencer

  1. ↑ Holstein, Henrik (2016). "Forlods". Adel i vor tid: En praktisk guide (1. oplag, 1. udgave). København: Lindhardt og Ringhof & Dansk Adelsforening. s. 54. ISBN 9788711568798. OCLC 968207164.
  2. ↑ "Forlods" i Ordbog over det danske Sprog
  3. ↑ "forlods" i Den Danske Ordbog
  4. ↑ "præcipuum — Meyers Fremmedordbog". meyersfremmedordbog.dk. Hentet 2026-03-26.
  5. ↑ "prælegat — Meyers Fremmedordbog". meyersfremmedordbog.dk. Hentet 2026-03-26.
  6. ↑ Friis, Hans Emil (1901). Brudstykker af det Oldenborgske kongehus' historie. H. Hagerups Forlag. s. 138. OCLC 1178913739.
  7. ↑ Schlegel, Johann Heinrich (1775). Samlung zur Dänischen Geschichte, Münzkenntniss, Oekonomie und Sprache (tysk). Vol. 2. Copenhagen: H. C. Sander & J. F. Morthorst. s. 149.
  8. ↑ Schlegel, Johann Heinrich (1775). Samlung zur Dänischen Geschichte, Münzkenntniss, Oekonomie und Sprache (tysk). Vol. 2. Copenhagen: H. C. Sander & J. F. Morthorst. s. 142.
DanskSpire
Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Historie