| Francis Frederick | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 28. februar 1907 Alameda, Californien, USA |
| Død | 2. maj 1968 (61 år) Berkeley, Californien, USA |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | University of California, Berkeley |
| Beskæftigelse | Roer |
| Deltog i | roning ved sommer-OL 1928 - mændenes otter |
| Information med symbolet | |
Francis Harland "Frank" Frederick (født 28. februar 1907 i Alameda, Californien, død 2. maj 1968 i Berkeley, Californien) var en amerikansk roer og olympisk guldvinder.
Frederick var en del af otteren fra University of California, hvor han var kendt som bådens optimist og humørspreder. Denne båd repræsenterede USA ved OL 1928 i Amsterdam. Resten af besætningen bestod af Jack Brinck, Marvin Stalder, Bill Thompson, Bill Dally, Jim Workman, Hubert Caldwell, Peter Donlon og styrmand Don Blessing. Der deltog i alt 11 både i konkurrencen, hvor amerikanerne kom i finalen ved at vinde alle deres heats. I finalen mødte de den britiske båd, der havde en nem semifinale uden konkurrenter, og de lagde også bedst fra land, men amerikanerne tog sig sammen og vandt deres tredje OL-guld i træk, mens Storbritannien fik sølv og Canada som tabende semifinalist bronze.
Stalder blev geolog og arbejdede med mineraludvinding i det nordlige Californien.