| Pete Reed | |
|---|---|
8. maj 2016 | |
| Personlig information | |
| Født | 27. juli 1981 (45 år) Seattle, Washington, USA |
| Højde | 197 cm |
| Vægt | 100 kg |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Cirencester College, Cirencester Deer Park School, Oriel College |
| Beskæftigelse | Roer |
| Deltog i | roning ved sommer-OL 2012 - mændenes firer uden styrmand, roning ved sommer-OL 2016 - mændenes otter, roning ved sommer-OL 2008 - mændenes firer uden styrmand |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Officer of the Order of the British Empire (2017), Member of the Order of the British Empire (2009) |
| Information med symbolet | |
Peter "Pete" Reed (OBE) (født 27. juli 1981 i Seattle, Washington, USA) er en engelsk tidligere roer, tredobbelt olympisk guldvinder og femdobbelt verdensmester.
Reed blev født i USA af engelske forældre, der flyttede tilbage til England kort efter hans fødsel. Han begyndte at ro som 21-årig.
Reed vandt en guldmedalje ved OL 2008 i Beijing, som del af den britiske firer uden styrmand. Bådens øvrige besætning var Steve Williams, Tom James og Andrew Triggs Hodge. Fire år senere, ved OL 2012 i London, vandt han sin anden guldmedalje i disciplinen, denne gang sammen med Triggs Hodge, James og Alex Gregory. Ved OL 2016 i Rio de Janeiro sikrede han sig sin tredje OL-guldmedalje, denne gang som del af briternes otter. Det var de eneste tre udgaver af OL Reed deltog i, og han vandt dermed guld i samtlige sine olympiske optrædener.
Reed vandt desuden hele fem VM-guldmedaljer gennem karrieren, to i firer uden styrmand (2005 og 2006) og tre i otter (2013, 2014 og 2015). Det blev desuden til to EM-medaljer, en sølv- og en bronzemedalje i otter.
I 2018 annoncerede Reed sit karrierestop.