Frants Buhl

Frants Buhl
Personlig information
Født6. september 1850, 1850 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død24. september 1932, 1932 Rediger på Wikidata
Hillerød, Danmark Rediger på Wikidata
BarnIngeborg Buhl Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedMetropolitanskolen (til 1868) Rediger på Wikidata
Medlem afVidenskabernes Selskab (fra 1900) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseProfessor, teolog, orientalist, semitist, akademiker, forfatter Rediger på Wikidata
FagområdeDet Gamle Testamente Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverLeipzig Universitet, Københavns Universitet Rediger på Wikidata
ArbejdsstedLeipzig Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserKommandør af 1. grad af Dannebrog (1922),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1909) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Frants Peder William Buhl (født 6. september 1850 i København, død 24. september 1932 i Hillerød) var en dansk gammeltestamentlig teolog og semitist. Han var den der i Danmark introducerede historisk-kritisk metode i studiet af Det Gamle Testamente.

Uddannelse og studierejser

Buhl (brev, 1927)

Buhl blev student 1868 og cand.theol. 1874 og beskæftigede sig særlig med studiet af de semitiske sprog og gammeltestamentlig teologi og foretog for disse studiers skyld 1876-78 en udlandsrejse, særlig til Leipzig og Wien.

Efter sin hjemkomst tog han den filosofiske doktorgrad med Bidrag til den arabiske Grammatik med udvalgte Tekststykker af ash-Shafija (1878), og 1880 udnævntes han til midlertidig docent ved det teologiske fakultet, 1882 til professor.

I 1885 var han med til at stifte Den Danske Israelsmission, hvor han var formand indtil 1890.

1890-98 var han professor i Det Gamle Testamentes teologi i Leipzig som efterfølger af Franz Delitzsch; ved afskeden fra Danmark udnævntes han til dr.theol.

1. september 1898 blev han professor i semitisk-østerlandsk filologi ved Københavns Universitet, og fra 1900 medlem af Videnskabernes Selskab. Hans studier har bevæget sig på alle felter af det Det Gamle Testamente og den almindelige semitiske filologis område; endvidere har han drevet særlige studier af arabisk, væsentlig af den ældre litteratur og den ældste Islams historie.

Buhl blev Ridder af Dannebrog 1899, Dannebrogsmand 1909, Kommandør af 2. grad 1912 og af 1. grad 1922. Han er begravet på Asminderød Kirkegård. Malerier af Hans Nikolaj Hansen på Frederiksborgmuseet 1912 og i familieeje 1910 og af N.V. Dorph på Universitetet 1921. Buste af Kai Nielsen på Studentergaarden.

P.G. Lindhardt skriver om Frants Buhls betydning:

"... Den historisk-kritiske forskning over Det Gamle Testamente kom i Danmark først i gang omkring 1880, da Frants Buhl begyndte sin epokegørende virksomhed, og hans Israels Historie (1893) chokerede mange, fordi den lod folkets historie begynde med udvandringen fra Egypten og regnede Genesis til sagnhistorien. ..."

Værker

Muhammedanismen som Verdensreligion, 1914

Hans vigtigste værker er:

Litteratur

Referencer

  1. ↑ Israelsmissionens historie, https://israel.dk/om/historie/
  2. ↑ P.G. Lindhardt: Dansk Kirkekundskab, side 104
  3. ↑ Gesenius, Wilhelm: Hebräisches und aramäisches Handwörterbuch über das alte Testament

Eksterne henvisninger

Foregående: Rektor for
Københavns Universitet
1911 - 1912
Efterfølgende:
Kristian Erslev Hector Jungersen