| Regin Prenter | |
|---|---|
| Født | 6. november 1907 Frederikssund, Danmark |
| Død | 15. december 1990 (83 år) |
| Gravsted | Frederikssund |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Metropolitanskolen (til 1925), Lincoln Theological College |
| Beskæftigelse | Professor, luthersk præst, evangelistiske teologer |
| Arbejdsgiver | Aarhus Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Kommandør af Dannebrog (1977), Ridder af Dannebrog (1956), æresdoktor ved Strasbourgs Universitet (1960), Ridder af 1. grad af Dannebrog (1964), Æresdoktor ved Helsinki Universitet (1980) med flere |
| Information med symbolet | |
Regin Prenter f. Pedersen (født 6. november 1907 i Frederikssund, død 15. december 1990) var en dansk teolog og præst. Han blev cand.theol i 1931 og studerede i Bonn. I 1935 blev han sognepræst i Hvilsager-Lime Pastorat på Djursland og residerende kapellan ved Århus Domkirke. Han deltog i det illegale arbejde og trykningen af illegale skrifter under besættelsen. Han blev dr.theol. i 1944 på afhandlingen "Spiritus Creator" om Luthers teologi og var fra 1945 professor i dogmatik ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet. I 1972 tog Prenter sin afsked fra Aarhus Universitet for at arbejde som sognepræst i Branderup i Sønderjylland.
Teologisk var Regin Prenter påvirket af Karl Barth, den anglikanske kirke med teologer som F.D. Maurice, den svenske lutherske højkirkelighed og den "Lundensiske skole" med fx Anders Nygren og Ragnar Bring. Han var med til at oprette Theologisk Oratorium, som var et fællesskab af teologiske studenter, der ville forene studier og fromhed, det sidste bl.a. gennem en liturgisk praksis, der omfattede fælles tidebønner på gregorianske melodier.
Prenters dogmatiske hovedværk var Skabelse og Genløsning. som er en af de mest udfoldede fremlæggelser og gennemtænkninger af den kristne troslære på dansk. Heri sætter Prenter forsoningslæren i centrum af teologien.
Han er en af de fire Århusteologer, som har haft en stor indflydelse på teologi og kirkeliv i Danmark.
| Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |