Frantz Peter Hagen

Reklame for Hagens vinhandel i Gothersgade.

Frantz (Frants, Franz) Peter Hagen (27. december 1794 - 1874) var vinhandler og borgerrepræsentant i København. Før etableringen af Københavns Borgerrepræsentation i 1840 havde han i fem år været medlem af de 32 Mænds Forsamling. Han ejede Baron Boltens Gård i København og Gammel Holtegård nord for byen. Han var svigerfader til komponisten [[Carl Helsted]].

Ungdom og uddannelse

Hagen blev født den 27. december 1794 i København som det femte af ni børn af vinhandler Haagen Hagen (eller Hagensen, 1757-1821) og Caroline Høyer (1769-1834). Gargaderen Peter Haagensen Hagen(1718-1783) var sognepræst i Elmelunde påMøn.

Faderen havde efter Henrik Boltens fallit købt Baron Boltens Gård i Gothersgade. Han blev en meget velstående mand.

Hagen havde seks brødre og to søstre. Både han selv og den næstældste broder Ole Frederik Hagen (1760-1832) kom i vinhandlerlære.

Den ældste broder Peter Christian Hagen (1788-1833) blev grosserer og fabriksejer. Han blev gift med Frederikke Thomine Svendsen (1794-1880). Den tredjeældste broder Laurits Terpager Hagen (1791-1873) blev apoteker og ejede i en periode Svaneapoteket på ]]Østergade (København)|Østergade]]. Den fjerdeældste broder Haagen Julius Hagen (1792-1839) slog sig ned som købmand i Bordeaux. Den yngre broder Frederik August Hagen (1797-1873) flyttede til Berlin. Han blev gift med Antonie Zirzon (1798-1885). Den næstyngste broder Christian Frederik Hagen (1803-1839) blev regimentskvartermester. Han blev gift med Julie Rosaline Fürst (1810-1838). Den yngste broder Carl Ferdinand Haagensen (1808-1873) blev skomager på Samsø. Søsteren Caroline Hagen (1801-1862) blev gift med japelmusikeren Frederik Simonsen (1791-1871).

Karriere

Ved faderens død i 1821 efterlod han en formue på 1.000.000 rigsdaler. Hans store vinhandel videreførtes af Frantz Peter Hagen og broderen Ole Frederik Hagen. I 1831 blev Ole Frederik Hagen medlem af de 32 Mænds Forsamling. Han døde imidlertid allerede året efter. Frantz Peter Hagen blev herefter eneejer af firmaet. I 1835 blev han endvidere selv valgt til medlem af de 32 Mænds Forsamling. Dan forsamlingen i 1840 afløstes af Københavns Borgerrepræsentation fortsatte han som borgerrepræsentant frem til 1843.

Privatliv

Hagens gård i Gothersgade, bedre kendt som Baron Boltens Gård.

Hagen blev gift med Edwardine Christiane Gram (1803-1846), som var datter af grosserer, kammerråd og svensk generalkonsul Eduard Gram (1769-1858) og Christiane Gram, født Bech. Hendes forældre boede i ejendommen Nyhavn 31 fra 1799.

Ud over Baron Boltens Gård i København ejede Hagen også landstedet Gammel Holtegård i Søllerød Sogn i årene 1855-1866. Han indleverede en bronzeøkse til Nationalmuseet, som var blevet fundet på ejendommen.

Han døde den 16. september 1874. Han og hustruen fik seks sønner og to døtre. Sønnerne Eduard Carl Hagen (1823-1873), Haagen Julius Hagen (1826-1875) og Oskar Antonius Hagen (1820-1879) blev alle grosserere. Af disse blev Eduard Carl Hagen (1823-1873) gift med Caroline Elisabeth Kirketerp (1825-1861, som var datter af grosserer Niels Kirketerp ([[Nyhavn 47}}). Oskar Antonius Hagen (1820-1879) blev gift med Alvilda Clausen (1828-). En fjerde søn, Peter Julius Emil Hagen (1832-1892), blev landmand. Han forblev ugift. Sønnen Richard Frederik Hagen (1839-) levede af sine midler og forblev ligeledes ugift. Den sjette og yngste søn, Lauritz Terpager Hagen (1843-1890), blev gift med Frederikke Holm (1847-). Den ældre af de to døtre, Franziska Caroline Hagen (1825-1879), blev gift med musikeren, komponisten og professoren Carl Helsted. Hendes yngre søster, Oline Frederikke Hagen (1835-), blev gift med byfoged i Thisted Harald Hugo Eduard Clausen.

Referencer

  1. 1 2 "Frantz Peter Hagen". schmith.dk. Hentet 31. august 2026.
  2. 1 2 Davidsen, J. "Fra det gamle Kongens København" (PDF). Gyldendal. Hentet 31. august 2026.
  3. ↑ "Christian Hagen". schmith.dk. Hentet 31. august 2026.
  4. ↑ "Haagen Julius Hagen 17". schmith.dk. Hentet 31. august 2026.
  5. ↑ "Frederik August Hagen 17". schmith.dk. Hentet 31. august 2026.
  6. ↑ "Christian Frederik Hagen 17". schmith.dk. Hentet 31. august 2026.
  7. ↑ "Caroline Hagen 17". schmith.dk. Hentet 31. august 2026.
  8. ↑ Christensen, Villas. "Københavns Privilegier" (PDF). Københavns Kommune. Hentet 29. maj 2026.
  9. ↑ Jensen, Bente. "En bronzeøkse fra GI. Holtegaard" (PDF). Søllerødbogen. Hentet 31. august 2026.

Eksterne henvisninger