Nyhavn 31

Edward Gram

Eduard Gram (1769-1858)

Christiane Gram, f. Bech

I 1799 blev ejendommen erhvervet af grosserer Edvard Gram (1769-1858). Han forhøjede samme år ejendommen med én etage. Ved folketællingen i 1801 boede han i ejendommen med sin blot 17-årige hustru Christiane Gram (fødtBech), fire ansatte i hans grosserervirksomhed, en gårdskarl, en kusk og to tjenestepiger.

I den nye matrikel fra 1806 blev ejendommen igen opført som nr. 16 i Sankt Annæ Øster Kvarter. Den tilhørte på det tidspunkt stadig Gram. Han opnåede at blive svensk generalkonsul og fik tillige titel af kammerråd.

Peter Christian Knudtzon

I begyndelsen af 1820'erne blev ejendommen købt af grosserer Peter Christian Knudtzon.

Handelsmanden Hans Puggaard og hans hustru Bolette flyttede også ind i ejendommen i 1827, men flyttede allerede året efter videre til Nyhavn 43 seks huse længere nede langs kanalen. De omgikkes mange af tidens førende kunstnere og politikere. Deres datter Maria, som på det tidspunkt kun var tre år gammel, blev senere gift med Orla Lehmann. Kobberstikkeren Søren Henrik Petersen (1788–1860) var en tid også bosiddende i ejendommen.

En anden lejer i ejendommen var den fransk-tyske handelsmand Jean Antoinne Henri Garrigues (1782-1746). Han var kommet til København i 1817, hvor han var involveret i det kortlivede Østersøiske Handelskompagni. I 1822 blev han udnævnt til portugisisk generalkonsul. I 1828 blev han tillige udnævnt til brasiliansk vicekonsul. I 1832 flyttede han fra Nyhavn efter at have købt ejendommen Pustervig nr. 196 (nu Hauser Plads 10).

Der boede to husstande i Knudtzons ejendom ved folketællingen i 1834. Knudtzon boede selv på anden sal med sin søn Jess Nicolaj Knudtzen (som dog var i Spanien med et af faderens skibe) og en enkelt tjenestepige. Niels Høeg Husted (c. 1793-1835), som også var grosserer, boede på første sal med sin hustru Rosaline Sophie Husted, tre ansatte i hans grosserervirksomhed, en tjener og to tjenestepiger. I sit første ægteskab var Rosaline Sophie Husted moder til operasangerinden Ida Wulff, som i 1831 havde giftet sig med officeren Ernst Frederik von Holstein.

Ved folketællingen i 1840 boede der tre husstande i Knudtzons ejendom. Knudtzon selv boede nu på første sal med sin hustru L. Knudtzon, en tjener og en tjenestepige. Mægler Peter Severin Giessing (søn af sognepræst Rasmus Jørgen Giessing i Bogense) boede på anden sal med sin hustru Cathrine C. Giessing, deres søn Søren Sommer Giessing, hans niece Sophie Gotlibsen og en enkelt tjenestepige. Tilbage i 1834 havde Giessing og hans hustru boet i ejendommen Nyhavn 17 ^(en). Fuldmægtig W. Holtmann boede på stueetagen med handelsbetjentene Christian Anton Jørgensen og Hans Christian Huus samt en enkelt tjenestepige.

Knudtzon gik fallit i begyndelsen af 1940'erne. Han var derfor nødt til at sælge ejendommen. Med økonomisk hjælp fra sine brødre i Norge var han dog et par år senere i stand til at købe ejendommen Nyhavn 47. Hans søn Frederik Gotschalk Knudtzon (1843-1917) nævner forløbet i sine erindringer:

Det lykkedes Papa forholdsvis hurtigt at komme til Kræfter efter Fallitten, takket være hans Brødre i Norge, der midlertidigt støttede ham med Kapital. Han solgte nu den store Købmandsgaard og byggede sig — udelukkende til eget Brug — et mindre Hus paa Hjørnet af Nyhavn og Toldbodgade — Nyhavn Nr. 24 (nu Nr. 47), og til det der etablerede Hjem knytter sig mine tidligste kjøbenhavnske Erin dringer.

Nyhavn 47 blev ombygget af Julius Blom i 1843. Det er således muligt, at det er denne ombygning, som Frederik Gotschalk Knudtzon referer til når han skriver, at faderen "byggede sig" et hus på stedet. Knutson og hans familie var dog endnu ikke flyttet fra hans gamle ejendom ved folketællingen i 1945. Jan kan dog have hyret Blom til at ombygge den nye ejendom, medens han så er fortsat med at bo til leje i sin gamle ejendom noget tid endnu. Han og hans hustru boede ved 1845-folketællingen stadig på første sal med deres to børn, en tjener og tre tjenestepiger. Peter Severin Giessing og hans hustru boede stadig på anden sal med hans nevøer Georg og Peter Holger Giessing (studenter; sønner af sognepræst Johan Georg Giessing i Thorkilstrup), hans søster Jacobine Giessing (opført som husjomfru) og to tjenestepiger. Urtekræmmer Morten Johansen boede på stueetagen med sin hustru Wilhelmine Johansen, deres fem børn i alderen ét til ni år, en urtekræmmersvend, en lærling, en tjener og to tjenestepiger.

1850 – 1900

Ved den næste folketælling i 1950 ses familien Knutson endelig på deres nye adresse på hjørnet af Toldbodgade. Der boede nu 35 personer fordelt på fire husstande i Knutsons gamle ejendom.

P. S. Giessing og hans hustru boede stadig på anden sal med kontorbetjent Thedor Blankenstein, en tjener og to tjenestepiger. Klædefabrikant Isaac Salemonsen boede på første sal med sin hustru Hannshen Salomsen, deres otte børn i alderen otte til 20 år, enken Amalie Salomonsen, den besøgende Henriette Salemonsen, en guvernante og to tjenestepiger. Kaptajn i Livjægerkorpset Christian von Lövenfeldt (1803-1866), som havde titel af kammerjunker, boede på stueetagen med sin hustru Camilla Adellaide (født Glahn), deres tre børn i alderen tre til 12 år, en tjener og to tjenestepiger. Skipperen Seyer M. Jürgensen boede i kælderen med sin hustru Christiane Frederikke (født Bede), deres to små børn, to tjenestepiger og en logerende.

Hans Georg Worm's grosserervirksomhed H.G. Worm & Co. var fra sin etablering i 1865 beliggende på anden sal i baghuset. Virksomheden stod for distributionen af tændstikker fra Tändstickfabrik i Sverige. Ti år senere havde H. C. Worm & Co. allerede solgt cirka 9.7 millioner tændstiksæsker. Mange af dem var blevet eksporteret til Nord- og Sydamerika. Thorvald Giessing drev en anden grosserervirksomhed fra ejendommen i perioden 1877 – 1918. En tredje grosserervirksomhed blev drevet fra ejendommen af Christian Gelert i perioden 1888 – 1901.

20. århundrede

A/S Oscar Frønckel & Co.'s Bogtrykkeri lå i ejendommen fra 1918. Det havde fra sin grundlæggelse i 1916 og til flytningen haft til huse i ejendommen Store Kongensgade 81 ^(en).

Cykelproducenten Victrix lå i ejendommen fra sin etablering i 1919. Cirka 1.600.000 cykler blev produceret på stedet inden inden den lukkede.

Ejendommen blev fredet i 1945. Den blev restaureret af arkitekten Alfred Homann i 1981. Ejendommen har senere huset det Kongelige Teaters administration medens bygningen på den anden side af Kongens Nytorv blev restaureret, ligesom Biblioteksstyrelsen også har haft til huse i ejendommen. I 2010 købte CFP Groupe ejendommen, hvorefter den blev omdannet til lejligheder.