Nyhavn 47

Ejendommens oprindelse

I slutningen af 1700-tallet var grundstykket en del af en langt større ejendom som tilhørte garver Villum Lydersen. I Københavns første matrikel fra 1689 blev hans ejendom opført som nr. 28 i Sankt Annæ Øster Kvarter. Ejendommen blev senere opdelt i fem ejendomme (nu Nyhavn 41–49), ligesom Toldbodgade blev ført hen over grunden.

Ole og Hans Peter Sandgaard

Ejendommen blev senere erhvervet af sejlmager Ole Pedersen Sangaard. Den nuværende bygning på stedet blev formentlig opført for ham i 1737-38. Af et kort over området fra 1731 fremgår det, at en "Ole Pedersen" allerede på dette tidspunkt ejede ejendommen. I den nye matrikel fra 1756 blev hans ejendommen opført som nr. 24 i Sankt Annæ Øster Kvarter. Ole Pedersen Sangaards fader Peder Andersen Sangaard (født 1687) var flyttet fra Bornholm til København i 1702. Her havde han taget navnet Sangaard efter gården Sangaard i Aaker Sogn. Han opnåede at blive oversejlmager i flåden. Ole Pedersen Sangaards yngre broder Andreas Pedersen Sangaard, som også var sejlmager, ejede ejendommen Nyhavn nr. 5 (nu Nyhavn 9). Hans hustru Anna Kirstine Hansdatter Kleitrup (1721-1788) var endvidere datter af sejl- flag- og kompasmager Ole Pedersen Sangaards hustru Kleitrup, som ejede ejendommen Nyhavn nr. 21 (nu Nyhavn 41).

Ole Pedersen Sangaard drev sit sejlmagerværksted med stor dygtighed og blev en velhavende mand, ligesom han opnåede at blive oldermand for sejlmagerlauget i København. Han og hustruen fik ni børn, hvoraf adskillige dog døde som små. Deres døtre Johanne Cathrine Sangaard (1744-1778) og Anna Bolette Sangaard (1751-1782) blev gift med brødreparret Jacob og Johan Buntzaen. Johan Buntzen ejede ejendommen No. 34 (nu Nyhavn 67 ^(en)) fra 1769. Han og hustruen var forældre til forfatteren Thomasine Gyllembourg. Hans afdøde hustrus moder boede hos Johan Buntzen som enke ved folketællingen i 1787. Jacob Buntzen boede på samme tidspunkt i nr. 23 (nu Nyhavn 45) med sin anden hustru og fire børn fra sit første ægteskab.

Ole Pedersen Sangaards søn Hans Peter San(d)gaard (1746 – 1815) fulgte i faderens fodspor, men var blot 13 år da faderen døde. I 1769 overtog han dog faderens gamle værksted som sejlmagermester (borgerskab: 23. januar 1769). Han var tillige kaptajn i borgervæbningen. Den 14. august 1782 ægtede han Ellen Marie Molt (1765-1811), som var datter af skibskaptajn Christian Pedersen Molt og Frederikke Sophia Wilhelmine Arnst Molt (født Rasbechsdatter). De fik ingen børn.

Ved folketællingen i 1787 boede der tre husstande i Hans Peter Sangaards ejendom. Sandgaard og hans hustru boede i ejendommen med hans søster Maria Margrethe Scheekel, seks lærlinge og en enkelt tjenestepige. Christian Samuel Heisse, som var skriverkarl hos Erich Erichsen, boede i ejendommen med sin hustru Karen Maria Holms Datter, deres ét-årige søn Carl Johan Heisse, svigermoderen Sara Marttha Holm og en tjenestepige. Øltapperen Carsten Hansen boede i kælderen med sin hustru Maren Odels Datter og tre logerende (alle sammen sømænd).

Ved den næste folketælling i 1801 boede der stadig tre husstande i ejendommen. Sandgaard og hans hustru boede på det tidspunkt i ejendommen med tre lærlinge og en tjenestepige. Mægleren Froderus Christian Jürgensen (1759-1810) boede i ejendommen med sin hustru Dorothea Elisabeth Buntzen (1776-1867); datter af Johan Buntzen og Anne Bolette Sandgaard, Nyhavn 67), deres tre små børn og to tjenestepiger. Øltapper Poul Poulsen boede i kælderen med sin hustru Anne Margrethe Bledel, deres 17-årige datter, en tjenestepige og fem logerende.

I den nye matrikel fra 1806 blev ejendommen igen opført som nr. 24 i Sankt Annæ Øster Kvarter. Den tilhørte på det tidspunkt stadig Sandgaard. Før han døde havde han imidlertid sat familieformuen over styr, ligesom han var syg de sidste 13 år af sit liv. Han døde i 1815.

Rasmus Andreas Holm

Ejendommen blev senere erhvervet af sejlmagermester Rasmus Andreas Holm (1799-1863). Han var søn af sejlmager Peter Holm (1764-1812), som havde ejet naboejendommen nr. 23 (nu Nyhavn 45). Den 10. januar 1820 havde Rasmus Andreas Holm giftet sig med Christiane Mammen (1805-1877), som var hans rige onkel Jacob Holms steddatter.

Ved den næste folketælling i 1834 boede der 25 personer i ejendommen fordelt på fem husstande. Rasmus og Christiane Holm boede på stueetagen med deres to børn, tre lærlinge og to tjenestepiger. Styrmand Carl Friderichsen (1801-1849) boede på første sal med sin hustru Præbene (født Jantzen, 1807-1880), deres to børn og en tjenestepige. Rasmus Holms moder, Madsine Sophie Holm, som havde boet i ejendommen siden hun var blevet enke, boede på anden sal med sin søn Hendrich Peter Holm. Rasmus Bang, som var sejlmager og arbejde for Holm, boede også på anden salen sammen med sin hustru Christiane (født Christensen) og deres tre børn. Værtshusholder Peter Nicolajsen Skjerbeck boede i kælderen med sin hustru Juliana Marie Kock, deres 12-årige søn og en tjenestepige.

Ved folketællingen i 1840 boede der 24 personer fordelt på fire husstande i Holms ejendom. Holm og hans hustru boede i ejendommen med deres nu fire børn samt fire lærlinge og to tjenestepiger. Peter Gottschalck (1799-1863), som var hofskriver ved Arveprins Ferdinands hof, boede på første sal med sin hustru Nicoline Zimmer (1798-1877) og en tjenestepige. Madsine Holm boede stadig på anden sal. Hun boede der nu med sin kusine Birgitte Haagensen. Johan Caspersen, som var sømand, boede i kælderen med sin hustru Sophie Jensen, deres to-årige søn, en seks-årig dreng i deres varetægt, en tjenestepige og to logerende.

Der boede tre husstande i hjørneejendommen /nr. 24) ved folketællingen i 1845. Urtekræmmer Anders Hansen Brandt (1803-1860) boede i ejendommen med sin hustru Bertha Margrethe Brandt (født Hansen, 1808–1868), deres fem børn, tre tjenere og en tjenestepige. Skibskaptajn Thønnes Petersen Dahl boede i ejendommen med sin hustru Johanne Caroline Dahl, deres 11-årige steddatter og en tjenestepige. Madsine Holm var desuden stadig blandt ejendommens beboere. Hun havde nu igen selskab af sin søn Peter Holm samt en tjenestepige.

Peter Christian Knudtzon

Ifølge Frederik Gotschalk Knudtzons erindringer købte hans fader Peter Christian Knudtzon ejendommen i midten af 1840'erne. Knudtzon var grosserer og skibsreder. Han havde ind til da ejet den større ejendom Nyhavn 31, som han dog blev nødt til at sælge grundet økonomiske vanskeligheder. Sønnen beskriver forløbet således:

Det lykkedes Papa forholdsvis hurtigt at komme til Kræfter efter Fallitten, takket være hans Brødre i Norge, der midlertidigt støttede ham med Kapital. Han solgte nu den store Købmandsgaard og byggede sig — udelukkende til eget Brug — et mindre Hus paa Hjørnet af Nyhavn og Toldbodgade — Nyhavn Nr. 24 (nu Nr. 47), og til det der etablerede Hjem knytter sig mine tidligste kjøbenhavnske Erindringer.

Af andre kilder fremgår det, at Julius Andreas Blom i 1845 ombyggede ejendommen. Såfremt Frederik Gotschalk Knudtzons oplysninger er korrekte må det antages, at Bloms ombygning af ejendommen skete for Knutzon. Julius Andreas Bloms broder Sigvard August Blom var i øvrigt gift med en søster til Knudtzons hustru. Det er også muligt, at Knudtzon først købte ejendommen efter Bloms ombygning, hvilket i så fald betyder, at sønnens oplysning om, at faderen (om)byggede hjørnehuset må være forkert. Knudtzon og hans familie boede dog stadig på deres gamle adresse (Nyhavn 31) ved folketællingen i 1845.

Ved folketællingen i 1850 finder man endelig familien Knudtzon på deres nye adresse. Peter Christian Knudtzon og hans hustru Lucinde (født Gotschalck) boede i ejendommen med deres fem børn i alderen ét til ni år, en tjener og fire tjenestepiger.

Frederik Gotschalk Knudtzons kommer i sine erindringer med følgende beskrivelse af barndomshjemmet på hjørnet af Nyhavn og Toldbodgade:

Det var et Hus med Kælder, tre Etager og Kvist. I Stue-Etagen havde Papa to Kontorer ud til Nyhavn, og i den laa desuden Køkken, Spise- og Pigekammer. Paa første Sal, der var høj og her skabelig med dobbelte Døre, laa „Salen“, Daglig stuen og Spisestuen. Anden Sal rummede fire Sove værelser, deraf de to ud til Nyhavn med fuld Sydsol. I Etagen over fandtes kun to Kvistværelser, Resten var Loft. Paa dette stod en med Metal foret Træ kasse, til hvilken Vand blev pumpet op fra Posten i Gaarden, og fra hvilken et veritabelt W. C. nede paa anden Sal blev forsynet — en Sjældenhed af første Rang i det daværende Kjøbenhavn. Ved at nævne „Salen“ berører jeg et Begreb, som længst har ophørt at svare til en Virkelighed. „Salen“ var det større Værelse, som ikke blev brugt til daglig. Jeg husker det som et uopvarmet Rum, der ikke indbød til Ophold. I adskillige Aar var der intet Gulvtæppe i vor „Sal“; siden kom der til at ligge to smaa brune Brysseler-Tæpper, og først langt senere, da Værelset blev Dagligstue, fik det et Brysseler-Tæppe over hele Gulvet, graat med Blomster i, fik ogsaa et Blomstervindue m. m.; men til at begynde med var Salens Møblering ikke lagt an paa Hygge, og navnlig fandtes der Ting, som ingen Nytte gjorde: et Klaver, som ingen spillede paa, en Nips-Etagere med Vaser uden Blomster i, men ogsaa med kostbare Figurer i gammelt sachsisk-dansk Porcellæn. Over en lang smal Sofa, der havde Plads mellem to ud til Toldbodgade vendende Vinduer, hang det ovale Spejl. Ogsaa det virkede koldt. Lidt efter lidt anskaffedes nye og for det meste smagfulde Møbler til denne Stue, samtidigt med at min Fader af egen Drift betalte sine Kreditorer de 30 p. Ct., som de havde tabt ved hans Fallit. Medens „Salen“ fyldte hele Dybden af Huset og havde to Fag til Toldbodgade og to til Nyhavn, var Dagligstuen omtrent kvadratisk og havde to Fag Vin duer ud til Nyhavn, og her var hyggeligt og smukt. Midt paa Gulvet et rundt Bord, over hvilket en Hængelampe; mellem Pillerne et smukt bredt Spejl med tilhørende Consol, paa Væggene Billeder, paa Gulvet et smagfuldt Tæppe, røde Figurer paa lys Bund. Spisestuen var meget mørk, da Lyset kun sparsomt kom ind ad de to Vinduer, som vendte ud til den ret smalle Gaard. „Skænken“ var ikke et flytteligt Møbel, men en Række faste Skabe; paa den lange Vægflade ud til Nabohuset i Toldbodgade hang en Række af Hornemanns Pastelbilleder, paa den mindre Væg ligeoverfor to Portrætter af Tante Benedicte og Papa, 50 Aar gammel. Oppe paa anden Sal sov mine Forældre i Hjørneværelset i to mægtige Mahognisenge med svære, Om hænget bærende Søjler. Ovenover Dagligstuen sov vi tre Drenge.

I 1859 købte Knutzon den langt fornemmere ejendom Amaliegade 14 ^(en). Ifølge hans søns føromtalte erindringer flyttede familien dog allerede i 1858. Hans nye ejendom lå ved siden af svigerfaderen Friedrich Gotschalks ^(en)s ejendom Amaliegade 16 ^(en).

1860 – 1900

Ved folketællingen i 1860 boede der tre husstande i ejendommen på hjørnet af Nyhavn og Toldbodgade. Enken Marine Kirstine Rasmussen boede i ejendommen sammen med den ugifte 68-årige kvinde Ulrikke Flor. Enkerne Ellen Barbara Abigal Hall, Auguste Elisabeth Husselbulch og Catarine Marie Jørgensen boede også i ejendommen. Niels Anton Schouv, som var skolelærer, boede i ejendommen med sin hustru Emilie Birgitte Schouv, hans moder Marie Kirstine Schouv, 62-årige Frederikke Gerner og to tjenestepiger. Værtshusholder Anders Nielsen boede i kælderen med sin hustru Marie Nielsen, deres tre-årige søn og to tjenestepiger.

Ejendommen blev senere erhvervet af hofbundtmager Heinrich Fritz Brinckmann. I 1875 fyldte han det smalle mellemrum mellem Nyhavn 47 og Nyhavn 45 ud med en blot to fag bred, tilbagetrukket sidefløj. Det var muligvis også på dette tidspunkt, at værtshuset i kælderen blev omdannet til et butikslokale. Året for inden var Nyhavnsbroen blevet anlagt, hvilket gav bygningen en mere central beliggenhed i området.

Ved folketællingen i 1880 boede der 21 personer fordelt på fire husstande i Brinchmanns ejendom. Johan Heinrich Fritz Brinckmann boede selv på tredje sal med sin hustru Lovise Ingerline Vilhelmine (født Jensen), deres 27-årige søn Frederik Vilhelm Alvild Brinckmann og to tjenestepiger. Arkitekten Jens Giødvad Zinn (1836-1926) boede på anden sal med sin hustru Emma Zenn (født Møller), deres to små døtre og en tjenestepige. Grosserer Baldur Harald Valdemar Ravn boede på stueetagen med en tjenestepige. Detailhandler Vilhelm Theodor Petersen boede i kælderen med sin hustru Anna Christine (født Bach), deres fem børn, hans svigerinde Dorthea Christine Sørensen og en handelsbetjent.

20. århundrede

Kælderen husede i mange år en butik som handlede med skibsinventar. Butikken var grundlagt på en anden adresse af J.P. Eng­holm (1797-1882) i 1841. I 1872 blev hans søn Carl Engholm (1841-) kompagnon i virksomheden. Efter faderens død fortsatte han den som eneindehaver. I 1907 overtoges virksomheden så af hans søn Carl Engholm (1873-). I 1923 blev den overtaget af Ernst Møller (1882-). Året efter blev Niels Christian Thorkil Møller (f1879-) optaget som kompagnon. Butikken lå i 1950 stadig i ejendommen. Hvornår den flyttede til adressen er dog uvist

En købmandsforretning lå i mange år i stuen. I 1910'erne havde White Star Line endvidere billetkontor på første sal.