Nyhavn 45

Ejendommens oprindelse

Tilbage i slutningen af 1700-tallet var grundstykket del af en langt større ejendom som tilhørte garver Villum Lydersen. I Københavns første matrikel fra 1689 blev hans ejendom opført som nr. 28 i Sankt Annæ Øster Kvarter. Ejendommen blev senere opdelt i fem ejendomme (nu Nyhavn 41–49).

18. århundrede

Af et kort over området fra 1731 fremgår det, at ejendommen som nu er kendt som Nyhavn 45 på det tidspunkt tilhørte en mand ved navn Niels Andersen Als.

Den nuværende bygning på stedet blev opført med to etager over en høj kælder for rebslager Nikolaj Johansen Juller i 1740. Ejendommen blev i den nye matrikel fra 1756 opført som nr. 23 i Sankt Annæ Øster kvarter. Den tilhørte på det tidspunkt stadig Jueler.

Der boede fem husstande i ejendommen ved folketællingen i 1787. Knapmagermester Anthony Hans Lynning med sin hustru Dorothea Mariager, deres tre børn i alderen syv til 11 år, to lærlinge og to tjenestepiger. Senere overkrigskommissær Jacob Buntzen (1736-1820), som på det tidspunkt arbejdede som fuldmægtig på Diderich de Thurahs kontor, boede på første sal med sin anden hustru Elisabeth Rohde (1753-1808), fire børn fra hans første ægteskab og en tjenestepige. Søren Myhre, som var favn-sætter, (en af magistraten ansat brændeopmåler), boede i ejendommen med sin hustru Mette Cathrine Niels Datter. Jochum Andresen Kiøng, som var kurér ved Skippernes Laughus, boede i ejendommen med sin hustru Anne Lars Datter, hans moder og to tjenestepiger. Den sidste beboer i ejendommen var den 80-årige enke Inger Kemps.

Jacob Buntzens første hustru Anna Bolette Sangaard (1751-1782) var datter af sejl, flag- og kompasmager Ole Pedersen Sangaard, som havde ejet naboejendommen No. 24 (nu Nyhavn 47). Denne ejendom var nu ejet af hendes broder Hans Peter Sangaard. Buntzens broder Johan Buntzen, som var gift med en anden søster til sejlmageren i naboejendommen, ejede endvidere ejendommen No. 34 (nu Nyhavn 67) lidt længere nede ad gaden. De var forældre til forfatterinden Thomasine Gyllembourg. I 1790 flyttede Jacob Buntzen til en lejlighed i ejendommen Norgesgade Nr. 159.

Forhuset blev forhøjet med én etage i 1794. Et nyt pakhus var desuden blevet opført i gården i 1791.

Peter Holm

Ejendommen blev på et tidspunkt erhvervet af sejlmager Peter Holm (1764-1812), som var bror til den kendte storkøbmand og skibsreder Jacob Holm. Han blev oldermand for sejlmagerlauget i 1803 og var endvidere løjtnant ved borgervæbningen. Hvornår han erhvervede ejendommen står ikke umiddelbart klart, men det kan have været for ham at ejendommen blev forhøjet i 1794.

Ved folketællingen i 1801 boede der 24 personer fordelt på tre husstande i Holms ejendom. Peter Holm boede selv i ejendommen med sin hustru Madsine Sophie Lystrup (1777-1852), deres toårige søn Rasmus Andreas Holm (1799-1863), en tjenestepige og seks sejlmagerlærlinge. Mægleren Hans Bang Aresch, boede i en anden lejlighed med sin hustru Magdalene Nissen, deres 18-årige datter Maren Ravn Nissen, en tjenestepige og kontorbetjenten Johannes Møhl. Enken Cathrine Marie Kiellerup (født Bush) boede i en fjerde lejlighed med sønnerne Niels Christian og Daniel Kiellerup (begge kontorbetjente), to tjenestepiger, sejlmager Peter Black, Blacks moder Martha Cathrine Forster, endnu en tjenestepige samt den logerende Peter Løvgreen.

I den nye matrikel fra 1806 blev Peter Holms ejendom igen opført som nr. 23 i Sankt Annæ Øster Kvarter. Hans moder flyttede ind hos ham efter at hun var blevet enke. Hun døde i bygningen den 6. juli 1811.

Peter Holms søn Rasmus Andreas Holm blev gift med Christiane Mammen (1805-1877), som var steddatter af hans onkel Jacob Holm. De kom senere til at bo i naboejendommen nr. 24 (nu Nyhavn 47).

Familien Christiansen

Grossererne Wilhelm Friedrich Elter og Christian Christiansen (1803-1877) boede sammen på ejendommens tre øverste etager ved folketællingen i 1834. Elter var ugift. Christiansen boede der med sin hustru Frederike Charlotte (født Konopka, 1811–1864), deres tre små børn og hustruens søster Dorothea Amalia Konopka. Resten af husstanden bestod af kontorbetjent Johann Christiansen, lærlingen Georg Johann Ernst von Kienitz, en tjener og to tjenestepiger. Værtshusholderske Johanne Kirstine Møller (født Holm) boede i kælderen med sin søn Hans Peter Møller og to logerende (begge sømænd).

Ved den næste folketælling i 1840 boede Christian Christiansen og Frederikke Charlotte Konopera i bygningen med deres fem yngste børn, en kontorbetjent, en logerende, en tjener og tre tjenestepiger. Johanne Kirstine Møller drev stadig værtshuset i kælderen. Familien Christiansen boede stadig i ejendommen ved folketællingen i 1850.

Sidehuset blev opført for Christiansen i 1850–51. Da husnumre efter gade blev indført i København i 1859 som et supplement til de gamle matrikelnumre fik ejendommen adressen Nyhavn 47.

Senere historie

Ved folketællingen i 1860 boede der 17 personer i ejendommen fordelt på fem husstande. Eduard Kristiansen, som var løjtnant i flåden, boede alene i en lejlighed i ejendommen. Violinisten Edvard Helsted boede i en anden lejlighed med sin hustru Louise Eleonora Augusta Helsted og en tjenestepige. Severin Eduard Bojesen (1802-1881), som var overinspektør ved byens Fattigvæsen og havde titel af kancelliråd, boede i en tredje lejlighed med sin hustru Jensine Cecilie Bojesen og deres 18-årige søn Sigurd Bojesen. Den pensionerede embedsmand Jess Fæster Eiler (med titel af kammerråd) boede i en fjerde lejlighed med to tjenestepiger og en logerende. Værtshusholder David Davidsen boede i kælderen med sin hustru Ane Davidsen (født Jacobsen), deres to små børn, en tjenestepige og en logerende.

Der boede 21 personer i ejendommen ved folketællingen i 1880. Grosserer Heimand Theodor Christiansen boede på stueetagen med en husholderske. Theodor Green, som også var grosserer og senere skulle komme til at grundlægge Dagbladet Børsen, boede på første sal med sin hustru Anna Green (født Hansen), en kokkepige og en tjenestepige. Grosserer Herman David Lassen boede på anden sal med sin hustru Anna Margrethe Lassen, hans søster Augusta Lassen og en tjenestepige. Urtekræmmer Thorkild Møller boede på tredje sal og loftet med sin hustru Anna Marie Møller )født Jensen), deres tre små børn, en tjener, en tjenestepige og to lærlinge.

Filmproducenten og biografejeren Sophus Madsen (1871-) boede i ejendommen i anden halvdel af 1930'erne. Han viste første gang film i Tivoli i 1897, grundlagde selskabet Dansk-Svensk Film og blev i 1918 Palads Teatrets første direktør.