Franz Seraph Lenbach – fra 1882 Ritter von Lenbach (født den 13. december 1836 i Schrobenhausen – 6. maj 1904) – var en tysk maler, der især var kendt for sine portrætter af fremtrædende personer fra adelen, kunstverdenen og erhvervslivet. På grund af sin samfundsmæssige status blev han ofte omtalt som "Malerfürst" (malerfyrste).
Biografi
Franz von Lenbach blev født i Schrobenhausen. Hans far, der oprindeligt stammede fra Sydtyrol – hvor familienavnet blev stavet "Lempach" – var murermester i Schrobenhausen,, hvor Lenbach blev født. Lenbach afsluttede sin skolegang i Landsberg am Lech i 1848 og gik derefter på en handelsskole i Landshut. Fra 1851 til 1852 stod han i lære hos billedhuggeren Anselm Sickinger(de) i München. På det tidspunkt døde hans far, og han vendte hjem for at hjælpe til i familievirksomheden.
Han var kun hjemme i kort tid, før han begyndte at studere ved fagskolen i Augsburg(de). Her tegnede og malede han i sin fritid, blev venner med dyremaleren Johann Baptist Hofner(de) (1832–1913) og besluttede sig for at blive kunstner. I 1854 fik han familiens modvillige tilladelse til at studere ved Akademie der Bildenden Künste München, og senere modtog han privatundervisning af Hermann Anschütz(en).
Portræt af Adolf von Schack (1875)
Lenbach var allerede en dygtig kunstner, da han blev elev af Carl von Piloty. I 1858 kunne han afholde en udstilling i Glaspalast(en) og vandt et rejsestipendium, der gjorde det muligt for ham at ledsage Piloty til Rom. Resultatet af denne første rejse er blandt andet værkerne *Bonde søger ly for dårligt vejr* (1855), *Gedehyrden* (1860, i Schack-galleriet i München) og *Titusbuen* (i Pálffy-samlingen i Budapest). Han rejste også til Paris og Bruxelles. Det var omtrent på dette tidspunkt, at han begyndte at modtage sine første bestillinger på portrætter.
Da han vendte tilbage til München, blev han straks kaldt til Weimar for at tiltræde en stilling som professor ved den nyoprettede kunstskole i Weimar (Weimarer Kunstschule(en)), hvor han blev kendt for at tage sine elever med på malerture i det fri (*en plein air*). Han blev dog kun i to år, da han følte behov for yderligere studier og besluttede at tage endnu en tur til Italien. I denne periode fik han også en vigtig mæcen: baron Adolf Friedrich von Schack. Takket være hans støtte kunne Lenbach i 1863 rejse til Italien med en garanteret årlig indkomst.
Portræt af Pove Leo 13. ca. 1885
Han vendte tilbage til München i 1866. Året efter vandt han en guldmedalje ved verdensudstillingen (Exposition Universelle) og rejste til Spanien i et år – ledsaget af sin elev Ernst Friedrich von Liphart(en) – for at udføre flere kopier af de gamle mestres værker til Schack. Efter hjemkomsten tog hans karriere som portrætmaler for alvor fart. Hans gennembrud kom i 1869, da han vandt en guldmedalje i Glaspalast, til trods for at han konkurrerede med mange af tidens populære franske malere. Efter 1870 begyndte han at besøge Wien for at skabe et marked for sine malerier dér – et marked, der endda overlevede den økonomiske krise i 1873. Det siges også, at han rejste dertil ofte, fordi han nærede en lidenskabelig, men ubesvaret kærlighed til Maria Beccadelli di Bologna(en).
I årene 1875-1876 foretog han, Hans Makart(en) og andre bekendte en rejse til Egypten, hvilket satte et tydeligt præg på hans stil. I 1882 blev han tildelt Den Bayerske Kroneorden, hvilket gav ham ret til at føre prædikatet "von Lenbach". Året efter vendte han tilbage til Rom, hvor han boede i en lejlighed i Palazzo Borghese. En af de personer, han portrætterede, var Clara Schumann; hendes portræt tegnede han i pastel i 1878. I 1885 fik han til opgave at male et portræt af pave Leo 13.. Da paven ikke havde tid til at sidde model, benyttede man en ny teknik til at fremstille et fotografisk forlæg. Han forlod Rom i 1887 og påbegyndte opførelsen af en villa i München. Senere samme år giftede han sig med grevinde Magdalena Moltke.
Portræt af hans anden hustru, Charlotte (1897)
I 1890'erne malede han næsten udelukkende ud fra fotografier – en udbredt praksis på den tid – men han begyndte også at arbejde for hurtigt i et forsøg på at sikre sig en tilstrækkelig indkomst. I 1895 opstod der en stor skandale, da en af hans assistenter tog ufærdige malerier og skitser, lod elever udfylde detaljerne og udgav værkerne for at være Lenbachs egne. I 1896 blev han og Magdalena skilt på grund af mistanke om utroskab med hendes læge, Ernst Schweninger(en), som hun i øvrigt senere giftede sig med. Lenbach giftede sig også igen, denne gang med Charlotte von Hornstein, datter af komponisten Robert von Hornstein(de).
Han nægtede at slutte sig til München-secessionen og var stærkt kritisk over for det nye bayerske nationalmuseum. Han begyndte desuden næsten udelukkende at male kvinder, hvor han tidligere havde koncentreret sig om mænd. Omkring år 1900 begyndte han at udforme motiver til samlekort for chokoladefirmaet Stollwerck(en) i Köln.
I 1902 blev han udnævnt til æresridder af Æreslegionen. Samme år blev han ramt af et slagtilfælde på hjemrejsen fra sin fødeby og kom sig aldrig helt. Han døde i sin villa i München to år senere, den 6. maj 1904. Han blev begravet på Westfriedhof, og mange fremtrædende personer talte ved hans begravelse.
Lenbachs malerier blev højt værdsat af nazistiske topfolk og foræret væk som gaver af underordnede. Joseph Goebbels forærede Hitler et værk af Lenbach i 1936 og skrev i sin dagbog: "(Hitler) er meget rørt og glæder sig utroligt meget over min Lenbach". Værker af Lenbach blev også konfiskeret fra jødiske samlere såsom familien Löw-Beer i Brněnec, i Berlin, Sigmund Bernstein og mange andre. Databasen hos German Lost Art Foundation (Stiftung Deutsches Zentrum Kulturgutverluste) indeholder 108 registreringer vedrørende Lenbach. ERR-databasen over genstande beslaglagt i Frankrig ("Cultural Plunder by the Einsatzstab Reichsleiter Rosenberg: Database of Art Objects at the Jeu de Paume") opregner seks kunstværker af Lenbach.
↑"Spoils of War"(PDF). s.32. Hitler, of course, emerged as the prime beneficiary. The presents given to him each April 20, on his birthday constituted an important means of expanding his collection. Examples include Goebbels presentation of a Lenbach painting in 1936 (which he described in his diary: "(Hitler) is very touched and takes the greatest joy in my Lenbach")
↑"German groups, Jewish heirs unite efforts to locate lost art". www.lootedart.com. Hentet 2021-04-10. Born in 1843, Mosse, who was part of the Jewish community that enjoyed success in Germany before the rise of the Nazis, was the publisher of the liberal daily Berliner Tageblatt and several other newspapers. He also owned about 130 trade magazines. His adopted daughter Felicia inherited a collection comprising thousands of paintings, sculptures, books, antiquities and furniture when Mosse died in 1920. Among Mosse's favourite artists were Max Liebermann, Oswald Achenbach, Franz Lenbach and Adolph Menzel. When the Nazis came to power in 1933, the family was forced to flee and their property was confiscated.
↑"Nazis stehlen bei "Judenaktion" 2000 Kunstwerke". www.lootedart.com. Welt Online. Hentet 2021-04-10. Nach dem Krieg wurden viele Kunstwerke ausfindig gemacht. Sie waren in Central Collecting Points gebracht worden, auch aus dem Kloster Ettal, wo die Bestände der Pinakotheken eingelagert waren. Unter der Inventar-Nummer 161 war ein Lenbach-Porträt des Komponisten Franz von Liszt, es gehörte einst dem Sammler Sigmund Bernstein. Bis heute ist unklar, wo das Gemälde blieb.
von Baranow, Sonja (2003). "Lenbach, Franz von". Grove Art Online.
Litteratur
Sonja von Baranow: Franz von Lenbach. Leben und Werk. DuMont, Cologne 1986, ISBN3-7701-1827-8.
Reinhold Baumstark (Ed.): Lenbach. Sonnenbilder und Porträts. Pinakothek/DuMont, Munich 2004, ISBN3-8321-7409-5.
Dieter Distl, Klaus Englert (Eds.), Reinhard Horn: Franz von Lenbach – Unbekanntes und Unveröffentlichtes. Ludwig, Pfaffenhofen 1986, ISBN3-7787-2080-5.
Brigitte Gedon: Franz von Lenbach. Die Suche nach dem Spiegel. Nymphenburger, Munich 1999, ISBN978-3-485-00825-9; Überarb. Neuausg. DuMont, Köln 2011, ISBN3-8321-9410-X.
Winfried Ranke: Franz von Lenbach. Der Münchner Malerfürst. Kiepenheuer & Witsch, Cologne 1986, ISBN3-462-01783-7.
