Frederiksberg Have

Frederiksberg Have med slottet i baggrunden
Frederiksberg Have i september

Frederiksberg Have er en slotshave på Frederiksberg. Haven, der er ejet af staten og vedligeholdes af Slots- og Kulturstyrelsen, grænser op til Københavns Zoo og Søndermarken.

Slotshaven blev anlagt af Frederik 4. omkring Frederiksberg Slot og rummer i dag både rester af en barokhave og en romantisk landskabshave. Der er flere søer, kanaler og fremmedartede træer og buske i haven, der er meget velbesøgt. Haven indeholder 24 selvstændige bygninger og 19 bygningsanlæg. På en lille ø midt i haven ligger et kinesisk lysthus, hvor der i sommermånederne er fri adgang om søndagen.

Haven besøges af ca. tre millioner gæster årligt, og danner om sommeren rammen om adskillige kulturarrangementer. Sankt Hans aften er der bålfest ved vandet nær Frederiksberg Slot. Det er nu muligt fra Frederiksberg Have at se elefanterne i Zoologisk Have i deres nye omgivelser. Frederiksberg Have byder desuden på et rigt fugleliv med bl.a. gråænder, grågæs, knopsvaner, fiskehejrer og canadagæs.[kilde mangler]

Haven, der er 31,7 ha, har været offentligt tilgængelig siden 1852.[kilde mangler]

Historie

Frederik den Sjette sejler i Frederiksberg Have, anskuelsestavle.
Foto:  AU Library, Campus Emdrup
Alsang den 1. september 1940.

Den danske dronning Sophie Amalie anlagde i 1662 en gård til kongens døtre, hvor de kunne blive oplært i huslige sysler. Gården blev anlagt i landsbyen Ny Amager omkring den nuværende Allégade på Frederiksberg. Gården, Prinsessernes Gård, blev til Prinsens Gård, da prinsesserne flyttede ud i 1680 og herefter overtaget af kronprins Frederik. I kronprinsens ejertid blev haverne omkring gården udbygget med bl.a. fuglehuse, havehuse og haveanlæg.

I 1697 blev besluttet at opføre et nyt hus til kongen, det senere Frederiksberg Slot. I forbindelse med opførelsen af slottet blev haveanlægget anlagt og udvidet. Haven blev anlagt nord og syd for slottet. Haven nord for slottet blev anlagt som en barokhave med inspiration fra kronprinsens udlandsrejser i Frankrig og Italien. Opmåling og planlægning af haven blev udført af Hans Henrik Scheel i 1697. Syd for slottet blev anlagt den nuværende Søndermarken med alléer af lindetræer.

Haven blev i perioden 1798-1804 omlagt til en romantisk, landskabelig have.[kilde mangler]

Den 1. september 1940 var der alsangsstævne i haven.[kilde mangler]

Rundt om Frederiksberg Have

Det Kinesiske Tehus af Andreas Kirkerup i Frederiksberg Have
Statue af Frederik VI af Herman Wilhelm Bissen i Frederiksberg Have

Ved hovedindgangen (mod øst) på Frederiksberg Runddel står en statue af Frederik 6. (en), hvis mange sommerture i parken gjorde haven (og ham selv) populær.[kilde mangler]

I hvert hjørne af det store kvadrat, der omslutter Frederiksberg Have, er der bemærkelsesværdige historiske bygninger.

De Små Haver

De Små Haver ved Pile Allé blev velbesøgte traktørsteder for byens borgere, før turen gik hjem igen til København.[kilde mangler]

Tre haver findes endnu:

Koloni af fiskehejrer

På en ø i Frederiksberg Have er der en koloni af fiskehejrer. De lever af det, som Frederiksberg-borgerne giver dem. De tager også en tur til København Zoo for at ”stjæle” føde.[kilde mangler] Desuden havde de Hejremanden.

Referencer

  1. 1 2 3 Annemarie Lund; Karsten Klintø. "Frederiksberg Have". Trap Danmark (lex.dk online udgave). Hentet 2026-08-25.
  2. 1 2 "Prinsens_gård_i_Frederiksberg_Have_-_Slots-_og_Kulturstyrelsen". Trap Danmark (lex.dk online udgave). Hentet 2026-08-25.
  3. ↑ Se Krøgers hjemmeside http://www.kroegershave.dk/default.asp?pid=71 Arkiveret 16. juli 2010 hos Wayback Machine

Eksterne henvisninger

55°40′27.63″N 12°31′30.98″Ø / 55.6743417°N 12.5252722°Ø / 55.6743417; 12.5252722