Fredric Bedoire

Fredric Bedoire
30. september 2017
Personlig information
FødtKurt Fredric Bedoire Rediger på Wikidata
1. september 1945 (81 år) Rediger på Wikidata
Stockholm, Sverige Rediger på Wikidata
FarKurt Bedoire Rediger på Wikidata
PartnerHenrik O. Andersson Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedStockholms Universitet Rediger på Wikidata
Medlem afKungliga Akademien för de fria konsterna (fra 2007) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseArkitekturhistoriker, kunsthistoriker, historiker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserAxel Hirschs pris (2002),
Bernspriset (1987),
Stora historiepriset (2016),
Lotten von Kræmers pris (2026),
S:t Eriks plakett (1989) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Fredric Bedoire (født 1. september 1945 i Stockholm) er en svensk arkitekturhistoriker og professor. Han har siden 2007 været æresmedlem af Kungliga Akademien för de fria konsterna, næstformand 2016-18, og er desuden medlem af Jernkontorets bjerghistoriske udvalg (siden 2012). I dag er han Professor Emeritus.

Biografi

Fredric Bedoire blev cand.phil. ved Stockholms Universitet i fagene historie, kunsthistorie og praktisk filosofi i 1969, studerede på Kungliga Konsthögskolans arkitekturskole fra 1971–1972 under professorerne Göran Lindahl og John Sjöström med nordiske træbyer som tema, blev cand.phil. ved Stockholms Universitet i 1974 og docent inden for kunsthistorie i 1975. Han var amanuensis ved Livrustkammaren fra 1968–69, ansat ved Stockholms stadsmuseum fra 1970–1973, arbejdede som antikvar ved Riksantikvarieämbetet med særlig forbindelse til Kulturministeriet 1974-78, universitetslektor i arkitekturhistorie samt forstander ved Kungliga Tekniska högskolan fra 1978–1992 og endeligt arkitekturhistorie-professor ved Kungliga Konsthögskolans arkitekturskola fra 1992–2012.

Bedoire begyndte sin karriere som arkitekturhistoriker i begyndelsen af 1970'erne, hvor han kommenterede nedrivningerne i forbindelse med Norrmalms totalfornyelse og havde en tilbagevendende artikelserie "Dagens Rivning" i Dagens Nyheter gennem perioden 1971–1973. I 1973 udgav han sammen med Henrik O Andersson bogen Stockholms byggnader, hovedstadens første arkitekturguide, der indtil 2012 udkom i omkring 60.000 eksemplarer. Hans specialiseringsområde var oprindeligt arkitektur fra årtierne omkring år 1900-skiftet med en doktorafhandling om arkitekten Gustaf Wickman.

I begyndelsen af 1970'erne var Bedoire én af pionererne inden for industrimindeverdenen med særlig fokus på industriminder fra 1800- og 1900-tallet og deltog i de første internationale konferencer inden for området og organiserede nr. 3 (afholdt i Sverige) sammen med Marie Nisser (efter Ironbridge og Bochum) i 1978.

Som underviser og forsker har han udvidet sit forskningsområde med værker fra Nyantikken og frem til i dag med særlig vægt på socialhistoriske sammenhænge.

Fra 2013 til 2016 var Fredric Bedoire medlem af Eva Bonniers donationsnämnd.

Priser og æresbeviser

Litteratur

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ↑ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ↑ Fredric Bedoire/runeberg.org
  3. ↑ Bedoire, Fredric, En arkitekt och hans verksamhetsfält kring sekelskiftet: Gustaf Wickmans arbeten 1884–1916, udgivet af [Fritzes hovbokh. distr.].Stockholm. ISBN 91-7052-159-X
  4. ↑ Första internationella industriminneskonferenserna/digitalamodeller.cdn
  5. ↑ Svenskhistoria.se/restaureringskonstens-historia/
  6. ↑ "Arkiverade kopian". Arkiveret fra originalen 2013-09-08. Hentet 2013-02-10.
  7. ↑ "Priser och Pristagare | Samfundet De Nio". samfundetdenio.se. Hentet 2026-10-20.
Spire
Denne biografi af en historiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.