Hans Wilhardt

Hans Wilhardt
Personlig information
Født12. september 1907 Rediger på Wikidata
Død5. marts 1985 (77 år) Rediger på Wikidata
HvilestedTaarbæk Kirkegård Rediger på Wikidata
LandKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Hans Henry Frederik Wilhardt (født 12. september 1907 i København, død 5. marts 1985) var en dansk modernistisk arkitekt.

Karriere

Hans forældre var maleren Carl Peter Hans Wilhardt og Sophie Wilhelmine Wendler. Han blev student 1926, tog filosofikum 1927 og gik på Kunstakademiets Arkitektskole fra september 1927 til 1931. Han var ansat hos Wittmaack & Hvalsøe fra 1930, og samme år oplevede han Stockholmudstillingen, hvor funktionalismen for alvor blev kendt i Norden. Wilhardt var også i Berlin og Paris 1933, i Paris til verdensudstillingen i 1937, hvor han også udstillede, og i Schweiz 1949. Han drev egen tegnestue fra 1935. Wilhardt udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling i årene 1937-44, 1946, 1948-50.

Hans Wilhardt lå i forlængelse af Kay Fiskers danske funktionelle tradition, men han gav hver ny opgave sin særlige individualitet med små midler; såsom altanpartier med buede overdækninger eller stik over vinduer til særlige rum. Hans gennemtænkte og humane arkitektur skaffede ham en lang række præmieringer fra især Gentofte Kommune, som var hans primære arbejdsmark. I ombygningen af Troels Erstads stråtækte hus viser han en lyrisk side. I sine sidste værker nærmede udfoldede han sig inden for modernismen og brutalismen.

Wilhardt giftede sig den 31. oktober 1931 i Søllerød Kirke med "Irmapigen" Else Johanne Greiffenberg (12. maj 1904 i København – 16. februar 1998), datter af malermester Sophus Andreas Greiffenberg og Bodil Johanne Pedersen.

Han er begravet på Taarbæk Kirkegård.

Værker

Ombygninger:

Kilder