| Inge Jespersen | |
|---|---|
| Fulde navn | Inge Elisabeth Jespersen |
| Født | 4. oktober 1919 Frederiksberg, Danmark |
| Død | 26. december 2008 (89) |
| Nationalitet | Dansk |
| Ægtefælle | Tage Søttrup (g. 1949–1961) Henning Palludan (g. 1963–1972) |
| Børn | Peter Christian Søttrup (f. 1950) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns UniversitetLægevidenskabelig embedseksamen (cand.med.) |
| Beskæftigelse | Stadslæge |
| Arbejdsgiver | Københavns Kommune |
Inge Elisabeth Jespersen (født 4. oktober 1919 på Frederiksberg, død 26. december 2008) var en dansk læge, der var stadslæge i København fra 1983 til 1989.
Inge Jespersen blev født 4. oktober 1919 på Frantz Howitz's Fødehjem på Frederiksberg som datter af ekspeditionssekretær i Overformynderiet, senere højesteretsdommer, Christian Magdalus Jespersen (1885-1940) og hustru Johanne Elisabeth, født Djørup. Familien var på det tidspunkt bosat Hollænderdybet 34 på Amagerbro.
Efter at have fuldført sin studentereksamen (nysproglig) fra Ordrup Gymnasium i 1937, hvor hendes familie var bosiddende på Holgersvej 3 i Gentofte, påbegyndte Inge Jespersen det medicinske studium, som hun afsluttede i 1945; hun var i studietiden formand for Studenterrådets legatudvalg 1943-44. Inge Jespersen blev gift første gang den 13. april 1949 med læge Tage Søttrup (1919–1961), med hvem hun fik en søn i 1950. Efter sin første mands tidlige død i 1961 giftede hun sig anden gang den 8. april 1963 med direktør Henning Palludan (1920–2012), et ægteskab der blev opløst i 1972.
Hun var fra 1960 og i 1979 fortsat bosiddende på Rygårds Allé 52 i Hellerup.
Efter at have fuldført den lægevidenskabelige embedseksamen i 1945 arbejdede Inge Jespersen i den første del af sin karriere med klinisk arbejde på forskellige hospitalsafdelinger. Hendes faglige fokus skiftede tidligt mod det socialmedicinske område og den offentlige hygiejne. I 1957 blev hun ansat som sanitetslæge i Københavns Kommunes Sundhedskommission med opgaver vedrørende hovedstadens almene sundhedstilstand og hygiejniske forhold, hvorigennem hun også opnåede stor erfaring med kommunal sundhedsadministration. I 1968 avancerede hun til posten som kommunens vicestadslæge. I 14 år var hun konsulent i Sundhedsstyrelsen, særligt med opgaver vedrørende plejehjem.
Inge Jespersen tiltrådte i 1983 som stadslæge i Københavns Kommune, hvor hun efterfulgte stadslæge Hans Erik Knipschildt som øverste lægelige rådgiver for Københavns Borgerrepræsentation og Magistraten. Hun spillede en central rolle i en periode, hvor hovedstaden stod over for store forandringer og sociale udfordringer, og hvor hun markerede sig med et stærkt socialt engagement i en forbedring af vilkårene for hovedstadens mest udsatte og marginaliserede grupper. Hendes indsats omfattede blandt andet forbedring af de sundhedsmæssige forhold for storbyens hjemløse og socialt belastede borgere, modernisering af den kommunale sundhedskontrol, indsatsen for folkesundheden og fokus på de særlige sundhedsmæssige udfordringer, der prægede de ældre generationer i København. Allerede i midten af 1980'erne erkendte hun risikoen ved den begyndende udbredelse af aids-smitte og fik overbevist de københavnske politikere om betydningen af forebyggelse over for særlige grupper i form af gratis uddeling af sprøjter og kanyler til stofmisbrugere og af kondomer til homoseksuelle mænd og blandt helt unge. Hun varetog i det hele sit embede med stor faglig autoritet frem til sin pensionering i 1989, hvor hun blev efterfulgt som stadslæge af Claus Lundstedt (1937-2020), der blev hovedstadens sidste stadslæge i årene frem til 2002.
Ved siden af sit virke som stadslæge bestred Inge Jespersen en række tillidshverv inden for det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område, herunder:
 | Artiklen om Inge Jespersen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |