| Isalo Nationalpark | |
|---|---|
IUCN kategori II (nationalpark) | |
| Sted | Sydvestlige Madagaskar |
| Nærmeste by | Ranohira, Toliara og Ihosy |
| Koordinater | 22°33.5′S 45°24.0′Ø / 22.5583°S 45.4000°Ø |
| Etableret | 1962 |
| Besøgende | 32.714 (2011) |
| Styrende organ | Madagascar National Parks Association (PNM-ANGAP) |
| https://www.parcs-madagascar.com/parcs/andringitra.php | |
Isalo Nationalpark er en nationalpark i Ihorombe-regionen på Madagaskar, i det sydvestlige hjørne af provinsen Fianarantsoa. Den nærmeste by er Ranohira, og andre byer i nærheden er Toliara og Ihosy. Det er et sandstenslandskab, der er blevet dissekeret af vind- og vanderosion til klippefremspring, plateauer, vidtstrakte sletter og op til 200 m dybe kløfter. Der er permanente floder og vandløb samt mange sæsonbestemte vandløb. Højden varierer mellem 510 og 1.268 moh.
Isalo Nationalpark blev oprettet i 1962 og har været administreret af Madagaskars nationalparkmyndighed siden 1997. Barafolket har traditionelt beboet dette område, et nomadefolk, der lever af kvægbrug (zebu).Der er begravelsespladser for Barafolket og nogle ældre for Sakalava.
Isalo ligger primært inden for økoregionen tørre løvskove, en økoregion hvor den naturlige vegetation er reduceret med næsten 40% af sin oprindelige udstrækning. Det omfatter også landskaber, der betragtes som en del af subhumide skove økoregion, en økoregion, der er hjemsted for adskillige endemiske arter og har fået status som kritisk truet, fordi kun små områder med oprindelige levesteder er tilbage, og de fleste af disse er meget fragmenterede. Isalos skovområder er domineret af det endemiske træ tapia (Uapaca bojeri). Dette er en skovtype med begrænset udbredelse; og findes kun i Madagaskars centrale højland. Nogle af de største intakte områder med tapia-skov findes i Isalo. Der findes adskillige næsten endemiske plantearter her, herunder 13 arter, der kun er fundet i Isalo, og yderligere 35, der er sjældne arter, kendt fra 2-5 steder.
Der er fundet fjorten arter af pattedyr i Isalo NP, bl.a flere forskellige arter af lemurer. Der er over 100 fuglearter, bl.a. skovstendrossel (Monticola sharpei bensoni), the afrikansk knopgås (Sarkidiornis melanotos), og Mankeibis (Lophotibis cristata).