Tsimanampetsotsa Nationalpark

Tsimanampetsotsa Nationalpark
IUCN kategori II (nationalpark)
Pachypodium geayi i Tsimanampetsotsa
Tsimanampetsotsa Nationalpark Kort over Madagaskar
Sted	Sydvestlige Madagaskar
Nærmeste by	Efoetsy, Toliara
Koordinater	24°05′56″S 43°49′55″Ø / 24.099°S 43.832°Ø / -24.099; 43.832
Areal	432 km2
Etableret	1927
Tsimanampetsotse
Ramsarområde Parc national Tsimanampesotse Udpeget: 25. september 1998 Nummer: 962

Tsimanampetsotsa Nationalpark staves også Tsimanampetsotse, og kendt som Tsimanampetsotsa Naturreservat er en 432 km² stor nationalpark på Madagaskars sydvestkyst i regionen Atsimo-Andrefana. Parken ligger 90 km syd for Toliara og 950 km syd for hovedstaden Antananarivo. Route Nationales (RN) 10 til Faux Cap passerer parken, og den nærmeste lufthavn er i Toliara. I nationalparken ligger Tsimanampetsotsa-søen som den er opkaldt efter.

Historie og betydning

Tsimanampetsotsa Nationalpark omfatter den vestligste skrænt af kalkstensplateauet Mahafaly. Den blev først beskyttet i 1927 for sin endemiske flora og fauna og blev en nationalpark i 1966. Den ligger i Madagaskars tornede skove ^(en) eller "tornede ørken" i det sydlige Madagaskar, en globalt særpræget økoregion. Det er det område med det højeste niveau af planteendemisme på Madagaskar, hvor 48% af slægterne og 95% af arterne er endemiske og er opført som en af de 200 vigtigste økologiske regioner i verden. Vegetationen er karakteriseret af mange xerofytiske og tørketolerante træagtige arter af vortemælk-familien (Euphorbiaceae) og af underfamilien Didiereoideae, som er snævert endemisk sydvest for Madagaskar. Ud over enestående plantediversitet er Tsimanampetsotsa Nationalpark hjemsted for seks arter af primater, der repræsenterer fire af de fem familier, der er endemiske for Madagaskar. Adskillige endemiske dyr, begrænset til det tørre sydlige Madagaskar, forekommer her, herunder den nyligt beskrevne stor stribet vontsira (Galidictis grandidieri) og den madagaskiske stråleskildpadde eller sokake (Geochelone radiata). Nationalparken indeholder og er opkaldt efter Tsimanampetsotsa-søen, et vigtigt vådområde, der er registreret som et Ramsar-vådområde af international betydning, udpeget i 1998. I 1930'erne opdagede Henri Perrier de la Bâthie subfossile rester af mange forskellige arter, herunder kæmpeskildpadde, krokodiller og æggeskalsfragmenter fra elefantfugle. Nylige undersøgelser bekræfter, at Tsimanampetsotsa Nationalpark er rig på fossiler.

I juli 2018 blev Tsimanampesotse – Nosy Ve Androka etableret som Madagaskars 5. biosfærereservat. Det tilhører det intertropiske marine biogeografiske system i det sydvestlige Indiske Ocean og omfatter fem store madagaskiske økoregioner: den sydlige terrestriske økoregion, den akvatiske økoregion i de sydlige bassiner, den akvatiske økoregion i de vestlige bassiner, den marine økoregion Mozambique Mozambique Channel og den sydlige marine økoregion. Centrum i biosfærereservatet består af Tsimanampesotse Nationalpark og Nosy Ve-Androka Nationalpark, der forvaltes af Madagaskars nationalparker; og det beskyttede område Amoron'i Onilahy, der forvaltes af lokalsamfundet.

Landskaber

Parken kan opdeles i fire forskellige landskaber:

• Tsimanampetsotsa-søen og tilhørende kystzone
• Mahafaly Plateauets kant
• Mahafaly-plateauet
• Østlige Zone

Besøg i Tsimanampetsotsa National Park

Tsimanampetsotsa ligger omkring 2 timers kørsel fra byen Anakao via et sandet spor, der bedst køres i firehjulstrækker. Området er varmt og tørt, og nogle gange kan der være myg eller andre bidende insekter. Der er to lejrpladser og flere vandreture af forskellig varighed og interesse.

Mitohogrotten

Mitohogrotten ligger for enden af naturstien fra en af de to lejrpladser. Dette er et helligt sted, hvor der ifølge Antambahoka-folkets lokale overbevisninger bor et usynligt folk. I en permanent sø i kalkstenshulesystemet lever en art af blindfisk (Typhleotris madagascariensis), der lever af rejer. Der er også en fuglekoloni af maskarenmartin (Phedina borbonica), der yngler ved hulemundingen. Ud over disse mere kendte arter er der Mitoho-hulekæmpetusindbenet (Zoosphaerium mitoho), der er endemisk for de tørre, tornede skove i Tsimanampetsotsa Nationalpark.

Mitohogrotten er også en vigtig fossillokalitet. I 1930'erne fandt Henri Perrier de la Bâthie subfossile rester af kæmpeskildpadder og krokodiller samt æggeskallefragmenter fra elefantfugle og kæmpelemurer (Megaladapis edwardsi).

Referencer