
Jul eller jol er betegnelsen for juletiden i Skandinavien og dele af Skotland. Oprindeligt var jul navnet på en måned i den gamle germanske kalender. Opfattelsen af julsom en periode frem for en bestemt begivenhed har holdt sig i Skandinavien. I moderne tid strækker jul sig fra den fjerde søndag før juleaften, den 24. december, til traditionelt midten af januar omkring helligtrekongersdag, med december, julen og ugen frem til nytår som højdepunkter. De moderne engelske ord yule og yuletide er sprogligt beslægtede med betegnelsen.
Betegnelsen jul er almindelig i hele Norge, Sverige, Danmark, Island, Grønland, Skotland og på Færøerne.
Den moderne fejring er i høj grad baseret på kirkeåret. Selv om selve julens begyndelse markeres af kirkeklokker i hele landet om eftermiddagen den 24. december, er det mere præcist at beskrive højtiden som en otte uger lang periode. Den består af fem faser: advent, julaften, romjul, nyttår og julens afslutning, ofte med helligtrekongersdag, den trettende dag i juletiden, som højtidens sidste dag. Fra oprindeligt at begynde juledag har skikken med julebord bredt sig til hele højtiden og tiden omkring den og begynder ofte længe før december.
Den centrale begivenhed i Skandinavien er juleaften, hvor det vigtigste julemåltid serveres, og gaver udveksles. Det kan skyldes den gamle germanske skik med at regne tiden i nætter frem for dage, som det eksempelvis ses i det engelske ord fortnight. Det samme gælder andre højtider som sankthansaften (Jonsok, bogstaveligt "Johannes' vågenat") og Sankt Olavs Messe (Olsok, bogstaveligt "Olavs vågenat"), hvor hovedfejringen finder sted aftenen før den officielle festdag.

Som det er almindeligt i Vesten, omfatter julen midnatsmesse i Den norske kirkes sogne, julemiddag, pyntede juletræer og udveksling af gaver. Gaverne bringes af Julenissen ("julevætten, som i dag ser ud som julemanden).
Blandt de bevarede skikke fra det gamle landbrugssamfund er pyntning med grønne grene af gran eller ædelgran, eksempelvis på dørmåtten, og et hvedeneg (julenek), som hænges op udenfor.
Madtraditionerne varierer fra landsdel til landsdel. I Nord-Norge og Vestlandet er pinnekjøtt en almindelig ret. Den består af fåre- eller lammeribben, som saltes og tørres, nogle steder også røges, og derefter dampes. Lutefisk og torsk er populære i Sørlandet. På Østlandet og i Midt-Norge er ribbenssteg af svinekød almindelig, som regel serveret med medisterkaker og medisterpølser, kødboller og pølser lavet af hakket svinekød med tælle. Kalkun er i nyere tid også blevet en del af udvalget af retter, der spises i julen. Mere moderne måltider er dog også blevet populært i nyere tid, idet omkring 165.000 nordmænd i 2009 indikerede, at de spiser landets mest populære frysepizza, Grandiosa juleaften, mens dette tal var omkring 200.000 i 2011 og der spises omkring 2,5 mio. Grandiosapizzaer op mod jul.
Andre traditionelle retter spises ved første juledags frokost, et måltid juledag, hvor husstanden serverer alle tilgængelige delikatesser på en stor buffet. Familier kan servere flere slags kød såsom skinke, fenalår (tørret lammekølle), kogt saltet lammekølle, syltede grisetæer, sylte, rullepølse af fårekød, rullepølse af svinekød eller oksetunge samt forskellige slags fisk som røget laks, gravad laks, rakfisk og marinerede sild. Der serveres også forskellige oste og flere slags syltetøj. Efter måltidet foreskriver traditionen, at der serveres syv slags julebakst, kager og kaffebrød, som forbindes med højtiden. Peberkager og peberkagehuse pyntes almindeligvis med glasur. Undertiden bruges peberkager til at pynte både vinduer og juletræet. Selv om det stammer fra Sverige, spises jordbærsmagende skumslik formet som julemænd, kaldet "juleskum", også almindeligvis i Norge.
Juleaften spiser mange familier risengrød, en grød kogt på ris, hvori der gemmes en enkelt smuttet mandel. Den, der får mandlen, vinder en gave, som regel en marcipangris.
Ølbrygning er tæt forbundet med juleforberedelserne, og de fleste norske bryggerier lancerer en traditionel juleøl, som er mørkere, stærkere og mere smagfuld end almindelige norske lagerøl. Bryggerierne fremstiller også en særlig sodavand, kendt som julebrus. Akvavit serveres også almindeligvis som digestif i forbindelse med de tunge, ofte fede måltider.
Julebord (en julefrokost) er et festmåltid i juletiden, ofte i form af en buffet, hvor der serveres traditionel julemad og alkoholiske drikke. Perioden med julebord begynder i november og overlapper begyndelsen af advent. Traditionen har rødder i de fælles fester, der blev holdt i middelalderens Norge i forbindelse med Gulating.
Samfundet har ændret sig siden år 1000 e.v.t., og den arbejdskrævende tradition med at holde julebord i hjemmet er ved at forsvinde. Skikken flytter fra privatlivet til arbejdspladsens sociale sammenkomst ved årets afslutning, som regel på en restaurant eller i lejede lokaler med mad udefra. I de fleste tilfælde inviterer arbejdsgiverne kun medarbejderne, ikke deres familier. Typisk er der en fest på hver arbejdsplads og i andre organisationer, som man måtte være medlem af. Store virksomheder inviterer desuden vigtige kunder, og der holdes alkoholfrie fester i skoler og børnehaver.

Advent begynder den fjerde søndag før jul.
Fra den 1. til den 24. december er det almindeligt, at børn har deres egen julekalender, som indeholder en lille gave til hver dag frem mod jul. Typisk indeholder den søde sager som chokolade, små stykker legetøj eller i de senere år LEGO-klodser, så barnet i løbet af kalenderen kan bygge små dele af en større Lego-model.
Den 23. december har også en særlig status som lillejuleaften. Mange bruger dagen til at pynte juletræet, hvis de ikke allerede har gjort det. Nogle lader børnene åbne en lille gave som en forsmag på den kommende dag.
Om morgenen juleaftensdag samles mange familier foran fjernsynet for at se den tjekkiske film Tre nødder til Askepot, hvor Knut Risan lægger norske stemmer til, efterfulgt af Reisen til julestjernen (1976) og Disneys juleshow. Nogle børn får en julestrømpe med slik, når de vågner. Forældrene bruger ofte tiden til at tilberede julemiddagen. Mange familier går i kirke før middagen, også mange, som ellers aldrig går i kirke. I 2025 var der ca. 455.000 personer, som deltog i en gudstjeneste juleaften, hvilket var et fald på 19% i forhold til 2015.
Det er almindeligt at spise risengrød til frokost, og middagen serveres som regel klokken 17, når kirkeklokkerne ringer for at markere selve julehøjtidens begyndelse. Det kaldes ringe julen inn. Efter middagen og desserten, som ofte er rester af risengrød blandet med flødeskum, kaldet riskrem, serveret med rød bærsovs, åbnes gaverne.
Romjul er ugen mellem juleaften og nytårsaften, på engelsk kendt som »Interscotia«. Al jagt, men ikke fiskeri, er forbudt i disse dage; under julefred er alle vilde dyr fredet.
Første og anden juledag, den 25. og 26. december, er helligdage, og alle virksomheder holder lukket.
Den 25. december betragtes som regel som en meget privat helligdag, hvor man kun ser familien. Den 26. december er det ret almindeligt at invitere nære venner på besøg for at hjælpe med at spise resterne fra juleaften.

Julebukk. I dag kendes den almindeligvis som en buk lavet af halm, som fremstilles i begyndelsen af december og ofte bruges som julepynt. Den ældste fremstilling af julebukken er Thors magiske bukke, som trak ham gennem nattehimlen. Julebukken var også en ånd, der beskyttede huset i juletiden, og det var tradition at ofre en buk til guderne og de ledsagende ånder i perioden mellem vintersolhverv, vinternat, og nytår, kaldet romjul. Det var i romjul, at en buk eller julebukk blev ofret; derefter klædte voksne sig ud for at personificere julebukken. Man iførte sig dyremasker og skind, almindeligvis fra geder og heste, i en skik kaldet "hoodening". Deltagerne gik fra hus til hus, forvrængede deres stemmer, sang og tilbød åndelig beskyttelse og advarsler. Gruppen modtog små pengebeløb, mad og drikke til gengæld for den velsignelse, den tilbød.
Den 31. december er almindeligvis en halv arbejdsdag. Om aftenen holder familier typisk en middag, som minder om julemiddagen, men det er almindeligt også at invitere venner og naboer. Når midnat nærmer sig, går man ofte udenfor og affyrer fyrværkeri sammen med naboerne, mens man ønsker hinanden godt nytår.
Den præcise dato for julens afslutning varierer. En almindelig dato er trettendedag jul, helligtrekongersdag eller Knuts messe den 7. januar. En anden er den gamle gisladag eller tjuendedag, tyvendedag jul, den 12. januar, som også kaldes helligtrekongersdag. Ved kyndelmisse den 2. februar er juletræet og al julepynten som regel fjernet.