
Jul fejres i Danmark gennem hele december med en række traditioner fra begyndelsen af advent, som normalt falder omkring den 1. december. Julens vigtigste begivenhed, juleaften, fejres om aftenen den 24. december, aftenen før de to julehelligdage den 25. og 26. december. At fejre højtiden aftenen før selve helligdagen kendes også fra de fleste andre højtider i Danmark og er i overensstemmelse med historiske kristne traditioner, hvor helligdage indledes med en vigilie dagen før.
Julen har oprindelse i en gammel nordisk tradition, som er beslægtet med den germanske julefejring i Nordeuropa, men blev blandet med den sammenfaldende kristne juletradition, da Danmark blev kristnet i 1000-tallet. Juletraditionerne har udviklet sig gennem århundrederne, og mange hedenske traditioner lever stadig videre. I 1800-tallet blev skikken med at tage et juletræ ind i hjemmet gradvist indført med inspiration fra Tyskland.
Om aftenen spiser familien en stor middag sammen. Den består som regel af flæskesteg, andesteg eller, mere sjældent, gåsesteg med kartofler, brunede kartofler, rødkål og rigeligt med brun sovs. Til dessert serveres risalamande, en kold risdessert, med varm kirsebærsovs og traditionelt med en hel mandel gemt i desserten. Den heldige finder af mandlen får en lille gave, som traditionelt er en marcipangris. I nogle familier er det en tradition, at desserten laves af den resterende risengrød fra aftenen før. Risengrøden serveres den 23. december, lillejuleaften, med kanel, sukker og smør. Den spises varm med saft, som regel rød saft, eller sødt maltøl som nisseøl.
Efter måltidet danser familien omkring juletræet og synger julesange og salmer som "Nu er det jul igen" og "Et barn er født i Betlehem". Nogle familier danser om træet før måltidet. Når sangen er slut, deles gaverne under træet ud af børnene eller på skift. Efter at gaverne er åbnet, serveres der flere snacks, slik, chips og undertiden den traditionelle gløgg.

I Danmark, hvor kristendommen overvejende er evangelisk-luthersk, er der tradition for at gå i kirke om eftermiddagen juleaftensdag den 24. december. Gudstjenestens centrale tekst er Juleevangeliet (Lukasevangeliet).
De fleste kirker holder julegudstjenester på begge officielle julehelligdage, den 25. og 26. december, med fastlagte ritualer.
Det er meget populært at gå i kirke juleaften. Gudstjenesterne den 24. december er årets mest besøgte, og nogle steder deltager omkring en tredjedel af befolkningen. I 2008 angav omkring en fjerdel af danskerne, at de gik i kirke til juleaften. Der findes ingen statistik over antallet af deltagere i gudstjenester i Danmark.

Gennem hele juletiden arrangeres forskellige julemiddage og julefrokoster. Før den 24. december holder de fleste arbejdspladser, fagforeninger, skoler, fodboldhold og større vennekredse en julefrokost, men undertiden udskydes den til januar. Den indebærer typisk rigelige mængder mad og alkohol og finder ofte sted en fredag eller lørdag aften.
Efter den 24. december, som regel på juledag og anden juledag, der er helligdage, samles den udvidede familie til familiejulefrokost. Denne omfatter som regel endnu mere mad og varer fra middag til aften. En gennemsnitlig voksen dansker deltager i omkring julefrokoster .
En typisk julefrokost indebærer rigeligt med øl, gerne julebryg og snaps. Den begynder med forskellige fiske- og skaldyrsretter: smørrebrød med marinerede sild, rejer og friturestegt rødspættefilet med dansk remoulade. Undertiden serveres også gravad eller røget laks og røget ål. Marinerede sild findes i mange varianter, hvor hvide sild, røde sild, karrysild og stegte sild i lage er de mest almindelige. De serveres udelukkende på rugbrød, et særligt dansk brød bagt med surdej og fuldkorn. Derefter følger forskellige varme og kolde kødretter som stegte pølser, frikadeller, kogt skinke, leverpostej og stegt flæsk, serveret med rødkål eller grønlangkål. Som afslutning serveres som regel ost, frugt, især appelsiner, klementiner og mandariner, samt risalamande, en særlig risdessert, der forbindes med julen. Fra tid til anden siger nogen "Skål", hvorefter alle holder op med at spise og tager en slurk.
Mange danske bryggerier fremstiller og sælger forskellige juleøl, som både drikker til julefrokoster og andre måltider omkring juletid.
Gennem hele julemåneden december er forskellige former for konfekt, frugt, kager, drikkevarer og søde sager, som især forbindes med julen, almindeligt tilgængelige på gaderne, i butikker, på caféer og i hjemmene. Det omfatter nødder, især hasselnødder, valnødder og mandler, tørret frugt som abrikoser, figner og rosiner, appelsiner, klementiner, mandariner, pigeonæbler, brændte mandler, glaserede æbler på pind, pandekager, æbleskiver, pebernødder, klejner, brunkager og andre former for småkager, gløgg efter forskellige opskrifter samt forskellige former for marcipankonfekt, hvoraf nogle indeholder chokolade og blød nougat.
Danmark har overtaget og videreudviklet den tyske lutherske tradition med julekalendere. Det er almindeligt at have en julekalender, som markerer alle dagene fra den 1. til den 24. december. De er ofte lavet af pap og indeholder billeder eller lækkerier som chokolade. De findes i forskellige former, både hjemmelavede og fabriksfremstillede, og kan indeholde harmløse julehistorier eller endda være skrabejulekalendere. Der bliver solgt omkring 2 mio. af Danske Spils skrabekalendere hvert år.
En populær variant er pakkekalenderen. Den kan enten fungere som en julekalender, der markerer alle 24 dage frem til juleaften med en gave hver dag, eller som en adventskalender, der i stedet markerer de fire adventssøndage med en gave hver søndag. Til at begynde med har dette udelukkende været for børn, men i de senere år er der i større og større grad blevet fremstillet og markedsført pakkekalendere til voksne, som indeholder alt fra chips, luksusslik, energidrik, forskelligt alkohol i form øl, portvin, rom, whisky, eller sexlegetøj.
En særlig dansk kalendertradition, som blev indført af DR i 1962, består i at sende tv-serier med præcis 24 afsnit, ét hver dag frem til juleaften. Traditionen er blevet meget populær, og alle større tv-stationer sender nu tv-julekalendere i juletiden, enten som nye produktioner eller allerede eksisterende tv-serier. Traditionen med tv-julekalendere er også blevet overtaget af de øvrige skandinaviske lande.
De første årtier blev disse tv-julekalendere produceret til børn, men siden begyndelsen af 1990'erne er der også blevet produceret adskillige til det voksne pulikum. Den mest sete voksenjulekalender er Andersens julehemmelighed fra 1993, mens The Julekalender fra 1991 er den suverænt mest genudsendte julekalender gennem tiden.
På grund af de mange helligdage i slutningen af december er det muligt at holde ferie mellem jul og nytår uden at bruge mange arbejdsdage. Denne ferie kaldes normalt juleferie og regnes som regel for at strække sig fra den 24. december til omkring den 1. januar.

I Danmark kaldes Santa Claus for julemanden, og han siges at ankomme i en kane trukket af rensdyr med gaver til børnene. Han får hjælp til julens gøremål af julenisser, eller blot nisser, som traditionelt menes at bo på lofter, i lader eller lignende steder. Ifølge nogle traditioner stiller børnene skåle med mælk, risengrød eller andre lækkerier frem til nisserne om eftermiddagen den 24. december for at bevare deres velvilje og beskyttelse og glæder sig over, at maden er væk julemorgen.
Danske hjem pyntes med kravlenisser, som er udklippede papfigurer af nisser, der kan sættes på malerier og bogreoler. Det er en særlig dansk tradition, som begyndte i starten af 1900-tallet.
Flettede julehjerter er håndlavet pynt, der hænges på juletræet. Børn laver hjerterne sammen med andre familiemedlemmer af glanspapir i forskellige farver. Hjerter og kræmmerhuse, dekorerede papirkegler, fyldes ofte med lækkerier, når de hænges på træet. En anden traditionel form for juletræspynt er guirlander med små danske flag.
Luciadag fejres den 13. december.

Indtil 1770 omfattede julehelligdagene perioden fra juledag til helligtrekongersaften den 5. januar. Derefter er kun første og anden juledag officielle helligdage, mens den 6. januar, helligtrekongersdag, nu er en mærkedag.
Det første juletræ i København blev tændt i Ny Kongensgade i 1811. Juletræer blev populære blandt borgerskabet fra omkring 1820 og bredte sig derfra til alle samfundslag.