Jul i Sverige

Midnatsmesse juleaften i den evangelisk-lutherske Sankt Matthæus Kirke i Stockholm, Sverige

Jul fejres gennem hele december og traditionelt frem til tyvendedag jul den 13. januar. I mange familier finder den vigtigste fejring og udvekslingen af gaver sted juleaften den 24. december. Svenskerne deltager traditionelt i midnatsmesse juleaften eller i morgenmesse juledag i Svenska kyrkans sogne. Luciadag, som fejres i adventstiden den 13. december, er en vigtig festdag blandt evangelisk-lutherske kristne før den kirkelige juletid.

Julen indeholder en blanding af indenlandske og udenlandske skikke, som er blevet tilpasset. Mange svenskere fejrer jul på nogenlunde samme måde, og mange lokale skikke og specialiteter er forsvundet.

Historie

Carl Larsson: "Julaftonen" (akvarel, 1904–05)

Oprindelsen til det germanske ord "jul" er noget uklar. Omkring år 600 nævnes det i den gotiske kalender sammen med kristne religiøse tekster. Omkring år 900 findes ordet "jul" i en hyldest til kong Harald Hårfager, hvor nogen siges at "drikke jul". Anledningen til julefejringen var at markere vintersolhverv, hvor dagene igen begynder at blive længere og nætterne kortere.

I Nordens forhistorie fandtes et ritual kaldet "midvinterblot", en offerceremoni, der blev holdt midt om vinteren. Det kan enten have været samtidig med julen, i senere kilder kaldet julablot, eller i midten af januar, som lå midt i vinterperioden. Man ofrede kvæg og muligvis mennesker for at opnå asernes velsignelse over den spirende afgrøde. Den as, der især blev hyldet på dette tidspunkt, var Odin, som ofte gik under navnet "Jólner". Julen blev kristnet, mens blotritualerne blev forbudt og opgivet, da Sverige blev et kristent land.

Fejringen af jul i slutningen af december er en meget gammel tradition med flere forskellige rødder. Blandt dem er den oldnordiske julefejring, som var udbredt i Skandinavien i 1000-tallet og blev fejret i forbindelse med midvinterens offerfest. Dertil kommer den kristne julefejring til minde om Jesu Kristi fødsel.

I de oldnordiske kilder beskrives den hedenske julefejring i Norden ofte som at "drikke jul". Det centrale ved de hedenske germaneres midvinterfejring var at spise og drikke godt. Bagning og brygning af øl og mjød var vigtige forberedelser til festen. På middelalderlige trækalendere og førkristne billedsten symboliseres fejringen stadig af en øltønde eller et drikkehorn. Vægten på mad- og drikketraditioner var således oprindeligt et hedensk træk ved julefejringen.

Juletræet er en skik, som blev indført fra Tyskland i 1880'erne. Den tidligere tradition med at give spøgegaver, ofte et stykke brænde, blev i slutningen af 1800-tallet og i 1900-tallet erstattet af julegaver, som blev delt ud af julebukken (Julbocken) eller, især senere, julemanden (Jultomten).

Traditioner

December måned

Adventslys og julepynt i et svensk vindue

Juletiden i Sverige begynder som regel med første søndag i advent i slutningen af november. Julepynt og julmust kan dog komme til salg i butikkerne meget tidligere, ofte umiddelbart efter allehelgensdag. På dette tidspunkt begynder mange at planlægge julen og købe gaver. Den 1. december sendes første afsnit af julekalenderen i tv og radio. Den 13. december er det luciadag, hvor de fleste børn og nogle voksne klæder sig ud og går i optog i børnehaver, skoler og virksomheder. Tredje og fjerde søndag i advent er vigtige for mange familier, da mange forberedelser foretages på dette tidspunkt. Bagning og madlavning er almindelige aktiviteter.

Mange børnehaver og skoler begynder juleferien mellem den 17. og 22. december. På mange arbejdspladser begynder ferien senere, mellem den 20. og 23. december. Feriens begyndelse afhænger af, hvilken ugedag juleaften falder på. De sidste dage før juleaften, mellem den 20. og 23. december, foretages de største forberedelser, herunder tilberedning af det meste af maden, indkøb og pyntning af juletræet samt indpakning af gaver. I disse sidste dage er der som regel mange mennesker i butikker og indkøbscentre for at købe ind til julefejringen.

Efter juleaften følger to helligdage: juldagen (juledag) og annandag jul (anden juledag). De fleste familier holder ferie og har fri fra arbejde, men på nogle arbejdspladser genoptages arbejdet i dagene før nytårsaften. Efter nytårsaften har skolerne som regel mindst en uges ferie, før forårssemestret begynder, mens arbejdet ofte genoptages få dage efter nytår.

Mange svenskere deltager i gudstjenesten første søndag i advent, midnatsmessen den 24. december eller den tidlige morgengudstjeneste juledag, julotta.

Juletræ

Et svensk juletræ udendørs

Juletræets historie begyndte i Det Tysk-romerske Rige i 1500-tallet. I 1600-tallet og 1700-tallet begyndte man at pynte juletræet med lys. De første svenske juletræer blev som regel pyntet med levende lys og lækkerier som frugt og slik. Æbler blev ofte hængt på grenene dér, hvor lysene sad, for at gøre grenene mere vandrette.

Et svensk juletræ indendørs og en julebuk.

Det blev snart mere almindeligt, at familierne lavede deres egen pynt af papir og halm. Nogle familier foretrak at bygge en lysekrone pyntet med papirklip. Fra omkring 1880 var fabriksfremstillet juletræspynt let tilgængelig i større svenske byer, og den fineste blev importeret fra Tyskland. Det varierer meget fra familie til familie, hvornår man køber og pynter juletræet i Sverige, men de fleste har pyntet det den 13. december og smider det ud senest den 13. januar. Almindelig pynt i dag omfatter julekugler, lys, æbler, svenske flag, små nisser og halmpynt. Hjemmet kan være fyldt med røde tulipaner og duften af pepparkakor, peberkager formet som hjerter, stjerner eller bukke.

Tyvendedag jul den 13. januar markerer afslutningen på den svenske juletid. Især børn kan fejre dagen med en juletræsplyndring.

Jultomten

Jultomten, eller blot tomten, (julenissen eller blot nissen) svenske ord for er den skikkelse, der kommer med gaverne juleaften den 24. december, således julemanden. Gaverne kaldes julklappar og er sandsynligvis en moderne udgave af juleblokken. Jultomten kravler ikke ned gennem skorstenen, men afleverer gaverne personligt. Denne opgave udføres ofte af en ældre mand, som i hemmelighed klæder sig ud som Jultomten og banker på døren med en sæk gaver.

Den moderne Jultomte er opstået som en blanding af det førkristne væsen tomte og den oprindeligt nederlandske julemand. En tomte fremstilles som regel som et lille, nisselignende åndevæsen, der bor på en gård og passer på den eller familien, mens gårdens beboere sover, altså en gårdnisse. Han kan give gaver, hvis bønderne behandler ham og husdyrene ordentligt. Tomten er et levn fra gammel forfædredyrkelse. Det menes, at han blev betragtet som en ånd fra tidligere generationer på gården, og der findes omtaler af, at disse væsener følger familien eller slægten, når den flytter. Trods sine forskellige kulturelle rødder fremstilles Jultomten, julens tomte, i dag på samme måde som det almindeligt kendte billede af julemanden.

Julotta

I Sverige deltager mange i en traditionel tidlig morgengudstjeneste kaldet julotta juledag den 25. december. Gudstjenesten holdes før solopgang, typisk omkring klokken 7. Historisk rejste man til kirken i hestetrukne kaner gennem det snedækkede landskab. Selv om kirkegangen er faldet i det moderne Sverige, er julotta fortsat en vigtig tradition for mange familier, især på landet.

Tjugondag Knut

Julefejringen i Sverige slutter officielt på Tjugondag Knut (Sankt Knuds Dag), tyvendedag jul, den 13. januar. På denne dag tager familierne julepynten ned og smider juletræet ud ved en fest kaldet julgransplundring, "juletræsplyndring". Børnene får ofte lov til at spise det sidste slik, der hænger som pynt på træet, og i nogle hjem holdes små fester for at markere juletidens afslutning.

Mad og drikke

Julemad med juleskinke, Janssons fristelse, kødboller, prinskorv, rødkål m.m.

Den mad, der serveres i Sverige i juletiden, varierer fra landsdel til landsdel. Også her er der dog sket en ensretning, ikke mindst på grund af stormagasinernes ensartede udbud og den lette adgang til færdigmad. I dag har kun få tid til selv at salte skinke eller stoppe svinekødspølser.

Dopp i grytan.

Det traditionelle hovedmåltid juleaften er et smörgåsbord kaldet julbord, som omfatter alle de klassiske retter. En god restaurant serverer typisk mere end halvtreds eller endda hundrede forskellige retter på et julbord. Familiens julbord er langt mindre.

Et traditionelt julbord spises typisk som buffet i fem til syv serveringer, afhængigt af lokale traditioner og familietraditioner.

De første tre serveringer består som regel af fiskeretter. Den første tallerken rummer et udvalg af marinerede sild serveret med syrnet fløde og purløg. Den anden består af forskellige kolde fiskeretter, især flere slags saltet eller røget laks, eksempelvis gravad laks. Den tredje tallerken består af varme fiskeretter, især lutefisk. Andre traditionelle retter er røget eller urøget ål, rollmops, sildesalat, ovnbagte sild, røget laks, røget fjeldørred og kanapéer med skaldyr, ledsaget af sovse og dip.

Den fjerde servering er ofte et udvalg af koldt, skiveskåret kød, hvor det vigtigste pålæg er juleskinke (julskinka) med sennep. Andre traditionelle former for pålæg omfatter røgede pølser, leverpostej, vildtpålæg, røget lammekølle (fårfiol), patéer og flere slags sylte (sylta). Det er også almindeligt at servere det kolde kød med skiveskåret ost, syltede agurker, blødt brød (vörtbröd) og knækbrød.

Et pyntet grisehoved ses ofte på mere overdådige julbord.

Den femte servering består af varme retter (småvarmt). Traditionelt begynder den med, at brød dyppes i kogevandet fra juleskinken, hvilket kaldes dopp i grytan. De varme retter omfatter svenske kødboller (köttbullar), små stegte pølser af wienerpølsetypen (prinskorv), stegte svineribben (revbensspjäll), svinekødspølser (fläskkorv), kartoffelpølser (potatiskorv) og Janssons fristelse, en varm kartoffelret med kartofler skåret i tynde stave og lagt i lag med fløde, løg og brisling. Tilbehøret omfatter rødbedesalat med mayonnaise, varm stuvet rød-, grøn- eller brunkål samt kogte kartofler.

Den sjette og syvende servering er henholdsvis en ostetallerken og en desserttallerken. Ostene på et julbord omfatter stilton, Ccheddar, västerbottenost og edamost til jul. Desserterne omfatter rosetter (struvor), klejner (klenäter), polkagrise, knäck, dadler, figner, ischoklad, safranboller, mandelmusslor, peberkager, marcipanfigurer, forskellige slags nødder, risalamande og frem for alt risengrød (risgrynsgröt) drysset med stødt kanel. Traditionelt gemmes en mandel i skålen med risengrød, og den, der finder den, får en lille præmie eller anses for at have heldet med sig.

Et julbord omfatter ofte også lokale specialiteter og familiespecialiteter. Blandt dem er isterband, baked beans, omelet med rejer eller svampe dækket med bechamelsovs, äggost, saffranspannkaka, långkål, rörost, ostkaka, kroppkakor og julgädda.

Øl og en enkelt snaps, brännvin eller akvavit er almindelige drikkevarer til dette julemåltid. Den sæsonbestemte sodavand julmust serveres også til julbord og gennem hele julehøjtiden.

Juleskinken koges eller grilles og pensles derefter med en blanding af æg, rasp og sennep, som gratineres.

Lutefisk, ludbehandlet fisk fremstillet af tørfisk af lange eller torsk, serveres med kogte kartofler, tyk hvid sovs eller sennepssovs, grønne ærter og undertiden bacontern. Flere og flere familier vælger at spise lutefisk til middag dagen før eller efter juleaften frem for som en af retterne på julbord.

Selv om julbord er beregnet til at blive spist i flere serveringer, blander mange svenskere ganske enkelt de forskellige retter, de kan lide. En af grundene er, at mange familier kun tilbereder et lille julbord med »det mest nødvendige«.

På restauranter serveres julbord fra begyndelsen af december til lige før jul og i nogle hjem frem til helligtrekongersdag. Gløgg, pebernødder og safranboller serveres gennem hele december.

Tv

En vigtig tradition for mange svenskere er at se Walt Disney Productions' juleshow Disneys juleshow fra 1958, som på svensk hedder Kalle Anka och hans vänner önskar God Jul, "Anders And og hans venner ønsker glædelig jul". Det er blevet sendt af Sveriges Television hver juleaften siden 1960. Programmet er en af årets mest populære tv-begivenheder og ses typisk af omkring 40–50 procent af den svenske befolkning.

En anden populær juleaftenstradition er at se animationsfilmen Sagan om Karl-Bertil Jonssons julafton, "Fortællingen om Karl-Bertil Jonssons juleaften", af Tage Danielsson og Per Åhlin. Den handler om en dreng, som under sit arbejde på et postkontor juleaften stjæler julegaver fra de velhavende for at give dem til Stockholms fattige. Filmen er blevet sendt af Sveriges Television siden 1975.

Se også