| Julius Lorents | |||
|---|---|---|---|
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Julius Lorents Nielsen | ||
| Født |
26. april 2006 (20 år) Silkeborg, Danmark | ||
| Position | Midtbanespiller | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Silkeborg IF | ||
| Nummer | 36 | ||
| Ungdom | |||
| –– | Resenbro UIF | ||
| – | Silkeborg IF | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2024– | Silkeborg IF | 51 | (1) |
| Landshold‡ | |||
| 2022 | Danmark U/16 | 1 | (0) |
| 2022–2023 | Danmark U/17 | 9 | (1) |
| 2023–2024 | Danmark U/18 | 7 | (0) |
| 2024–2025 | Danmark U/19 | 12 | (0) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 20. september 2026. † Kampe (mål). | |||
Julius Lorents Nielsen (født 26. april 2006), kendt som Julius Lorents, er en dansk fodboldspiller, der spiller som midtbanespiller for Superliga-klubben Silkeborg IF.
Lorents voksede op i Resenbro uden for Silkeborg og begyndte at spille fodbold i den lokale klub Resenbro UIF, inden han kom til Silkeborg IF. I april 2022 skrev den dengang 16-årige Lorents en traineekontrakt med klubben, hvor han spillede på den centrale midtbane for U17-holdet.
Den 16. maj 2024 skrev Lorents en ny femårig kontrakt med Silkeborg IF. Det første år fungerede aftalen som en traineeaftale, hvorefter den blev en fuldtidsaftale.
Han fik sin debut i Superligaen den 28. juli 2024 i sæsonens anden runde, en udekamp mod AaB, som Silkeborg tabte 1-2. Han blev skiftet ind efter 69 minutter i stedet for Tonni Adamsen.
Den 26. april 2026 scorede Lorents sit første mål i Superligaen i nedrykningsspillet mod Randers FC. Han kom på banen i det 85. minut og sikrede fire minutter senere Silkeborgs 2-0-sejr på et indlæg fra Callum McCowatt. Sejren løftede Silkeborg op over nedrykningsstregen med tre runder tilbage.
Lorents fik debut for U16-landsholdet i foråret 2022. Han har i alt spillet 29 ungdomslandskampe for Danmark fordelt på U16-, U17-, U18- og U19-landsholdet og har scoret ét mål for U17-landsholdet. Med U19-landsholdet deltog han ved slutrunden ved U19-EM 2025.