William Kirk

William Kirk
Personlig information
Fulde navn William Kirk
Født 13. januar 2007 (19 år)
Position Midtbanespiller
Klubinformation
Nuværende
Silkeborg IF
Nummer 27
Ungdom
–2021 Ringkøbing IF
2021–2026 Silkeborg IF
Seniorkarriere*
År Hold Kampe† (Mål)†
2026– Silkeborg IF 23 (2)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 20. september 2026.

† Kampe (mål).

William Kirk (født 13. januar 2007) er en dansk fodboldspiller, der spiller som midtbanespiller for Silkeborg IF i Superligaen.

Karriere

Ungdomsår

Kirk kom til Silkeborg IF i sommeren 2021 fra Ringkøbing IF, og i december 2022 fik han en U-kontrakt med klubben. Han spillede på det tidspunkt som offensiv midtbanespiller eller kantspiller på klubbens U17-hold.

Den 19. december 2025 offentliggjorde Silkeborg IF, at Kirk havde underskrevet en længerevarende aftale, der gjorde ham fuldtidsprofessionel fra sommeren 2026, når han afsluttede sin studentereksamen. Klubben oplyste ikke kontraktens længde. I februar 2026 fremhævede TV 2 Sport ham blandt en række kommende talenter i Superligaen.

Silkeborg IF

Kirk fik sin debut i Superligaen den 16. februar 2026, da han blev skiftet ind i en udekamp mod SønderjyskE. Den 16. marts 2026 startede han for første gang inde, i en hjemmekamp mod Vejle Boldklub, der endte 1-1.

I nedrykningsspillet samme forår startede Kirk inde i samtlige ti kampe. Den 19. april 2026 lagde han op til Tonni Adamsens mål i en hjemmekamp mod FC Fredericia, der endte 2-2, og den 17. maj 2026 scorede han i den anden kamp mod samme modstander.

Forud for sæsonen 2026-27 udpegede Tipsbladet Kirk som et af ti talenter, der kunne bryde igennem i Superligaen. Han spillede de første ni kampe i sæsonen, heraf otte fra start, og scorede den 30. august 2026 efter 13 minutter i en hjemmekamp mod FC Midtjylland, der endte 1-1.

Referencer

  1. ↑ "William Kirk – spillerprofil". bold.dk. Hentet 2026-09-20.
  2. ↑ "SIF sikrer sig William Kirk på U-kontrakt". silkeborgif.com. 1. december 2022. Hentet 2026-09-20.
  3. ↑ "William Kirk bliver fuldtidsprofessionel i SIF". silkeborgif.com. 19. december 2025. Hentet 2026-09-20.
  4. ↑ "SIF skriver kontrakt med Kirk: Et af klubbens største talenter". sportsilkeborg.dk. 19. december 2025. Hentet 2026-09-20.
  5. ↑ "Det kan være fremtidens stjerner i Superligaen – men de færreste kender dem". sport.tv2.dk. 20. februar 2026. Hentet 2026-09-20.
  6. 1 2 3 4 "William Kirk – præstationsdata 2025/26". Transfermarkt. Hentet 2026-09-20.
  7. ↑ "Kirk: Præstationen giver tro på tingene". silkeborgif.com. 17. marts 2026. Hentet 2026-09-20.
  8. ↑ "Den største genistreg i Superligaen?". tipsbladet.dk. 20. april 2026. Hentet 2026-09-20.
  9. ↑ "Her er 10 talenter der kan brage igennem i SL". tipsbladet.dk. 22. juli 2026. Hentet 2026-09-20.
  10. ↑ "Rødt kort og pointtab – FCM skuffer". sport.tv2.dk. 30. august 2026. Hentet 2026-09-20.
  11. ↑ "William Kirk – præstationsdata 2026/27". Transfermarkt. Hentet 2026-09-20.