Harald 5. af Norge

Harald 5.
Valgsprog:
Alt for Norge
Kong Harald 5. i 2026
Konge af Norge
Signing23. juni 1991
Nidarosdomen, Trondheim
Regerede17. januar 1991 – 28. august 2026 (35 år og 223 dage)
ForgængerOlav 5.
Statsministre
EfterfølgerHaakon 8.
ÆgtefælleSonja Haraldsen (g. 1968)
Børn
Født21. februar 1937(1937-02-21)
Skaugum, Asker nær Oslo, Norge
Død28. august 2026 (89 år)
Rikshospitalet
FarOlav 5. af Norge
MorMärtha af Sverige
Signatur
HusHuset Glücksborg
ReligionLutheransk
Ridder af Elefantordenen

1958

Harald 5. (21. februar 1937 – 28. august 2026) var konge af Norge fra 1991 til 2026.

Harald var søn af Kong Olav 5. og Kronprinsesse Märtha af Norge og blev født i Skaugum nær Oslo. Harald blev konge af Norge ved sin fars død den 17. januar 1991. Han var den første norske konge, som blev født i landet siden kong Olav 4. i 1370.

Kong Harald tilhørte fyrstehuset Glücksborg. Han var gift med Dronning Sonja, med hvem han havde to børn, hvoraf sønnen, Kong Haakon VIII, var hans tronfølger. Kong Harald var fætter til Kong Albert 2. af Belgien og halvfætter til Dronning Margrethe 2. af Danmark.

Biografi

Fødsel og familie

Uddybende Uddybende artikel: Glücksburgske slægt
Kronprinsfamilien ved Prins Haralds dåb i 1937.

Prins Harald blev født den 21. februar 1937 på gården Skaugum i Asker sydvest for Oslo i Norge i sin farfar Kong Håkon 7.'s regeringstid. Han var det tredje barn og den eneste søn af Norges daværende tronfølgerpar Kronprins Olav og Kronprinsesse Märtha, født prinsesse af Sverige. Da han blev født, var han den første norske prins, der var blevet født i Norge i 567 år. Hans forældre havde allerede to døtre, Prinsesse Ragnhild og Prinsesse Astrid, men da tronfølgen i Norge indtil 1990 var baseret på salisk ret, som fastlagde, at kun mænd kunne arve tronen, sikrede Prins Haralds fødsel arvefølgen i det norske kongehus.

Prins Harald blev døbt i Slotskapellet på Kongeslottet i Oslo den 31. marts 1937 af biskop Johan Lunde. Hans faddere var hans fire bedsteforældre Kong Haakon 7. og Dronning Maud af Norge, Prins Carl og Prinsesse Ingeborg af Sverige, hans onkel Kong Leopold 3. af Belgien, hans grandtante Dronning Mary af Storbritannien, hans fars fætter Kong Georg 6. af Storbritannien og hans mors halvkusine Dronning Ingrid af Danmark.

Anden Verdenskrig

Kronprinsfamilien samlet på Pook's Hill ved Washington D.C. under Anden Verdenskrig.

Sine første tre leveår tilbragte Prins Harald på Skaugum. Da Tyskland invaderede Danmark og Norge den 9. april 1940, flygtede kongefamilien, Stortinget og regeringen fra Oslo med tog. I Elverum blev prinsen skilt fra sin far, kronprins Olav, og blev evakueret til Sverige sammen med sin mor, kronprinsesse Märtha, og sine to storesøstre, prinsesse Ragnhild og prinsesse Astrid.

Kongen og eksilregeringen i London bestemte efterfølgende, at kronprinsfamilien skulle evakueres videre med skib til endelig sikkerhed i USA, hvor de under resten af 2. verdenskrig boede i Pook's Hill i Maryland, lidt uden for Washington D.C. i USA. De vendte tilbage til Norge efter frigørelsen i 1945.

Opvækst og ungdom

Efter hjemkomsten til Norge efter krigen fortsatte Prins Harald sin skolegang som almindelig folkeskoleelev på Smestad skole i Oslo. Han fortsatte sin skolegang på Oslo Katedralskole, hvor han tog examen artium i 1955. Samme år blev han immatrikuleret ved Universitetet i Oslo, men tog i stedet sin uddannelse på det norske militærakademi. Efter at have gennemført sin militære uddannelse studerede han fra 1960 til 1962 ved Balliol College ved University of Oxford, hvor han gennemførte studier i samfundsvidenskab, historie og økonomi.

Kong Haakon 7. døde den 21. september 1957, og dermed blev prins Harald kronprins. Som kronprins fik han sæde i statsrådet og fungerede allerede i 1958 som regent i sin fars fravær. Som voksen engagerede kronprins Harald sig i arbejdet for norsk erhvervsliv og diplomati i en række internationale sammenhænge samt som repræsentant for WWF Verdensnaturfonden.

Ægteskab og børn

Kronprins Harald giftede sig den 29. august 1968 i Oslo Domkirke med Sonja Haraldsen. Forbindelsen med den borgerligt fødte Sonja Haraldsen havde i perioden op til brylluppet givet grobund for megen offentlig kontrovers. Parret fik to børn, datteren Prinsesse Märtha Louise, som blev født i 1971, og sønnen Prins Haakon Magnus, som blev født i 1973 og i dag er Konge af Norge.

Tronbestigelse

Kronprins Harald blev kronprinsregent den 31. maj 1990 som følge af kong Olavs sygdom. Da kong Olav døde den 17. januar 1991, besteg han tronen som kong Harald 5. Den nye konge videreførte sin fars og farfars valgsprog, "Alt for Norge". Kong Harald blev sammen med dronning Sonja signet i Nidarosdomen søndag den 23. juni 1991 og fulgte dermed en praksis, som blev indført af kong Olav 5. i 1958, og som er unik for Norge blandt de europæiske monarkier.

Død

Sygdom og død

Mindesmærke for Kong Harald ved "Den Blå Sten" i Bergen, 28. august 2026.

Den 17. august 2026 blev han indlagt på Rikshospitalet på grund af væskeophobning i kroppen, som en bivirkning af kortisonbehandling for blodsygdommen hæmolytisk anæmi. Harald skulle derefter være sygemeldt i to uger. Knap en uge senere blev sygemeldingen ændret til "indtil videre" på grund af en forværring af hans helbred, en bakteriel infektion i blodet var blevet påvist. Den 27. august kom en ny opdatering, hvor Slottet skrev "Hans Majestæt Kongens helbredstilstand er meget alvorlig", samtidig med at de meddelte, at dronning Sonja og kronprins Haakon havde aflyst deres planlagte programmer. Hele den kongelige familie samledes til sidst på Rikshospitalet. Nyheden førte til, at landets biskopper, der var på studietur til Rom, Stortingets præsident, statsministeren og andre politikere aflyste eller afbrød deres rejser.

Kong Harald døde på Rigshospitalet den 28. august 2026 kl. 06:35, og slottet annoncerede dødsfaldet kl. 08:35. Den officielle bekendtgørelse i kabinettet fandt sted kl. 11.30. På tidspunktet for sin død var han 89 år gammel og Europas ældste regerende monark.

Begravelse

Begravelsen fandt sted onsdag den 9. september.

Det begyndte med en privat mindehøjtidelighed i Slotskapellet, efterfulgt af en procession til Oslo Domkirke. Når slottets porte åbnes, og processionen begynder, blev der affyret en salut med 21 kanoner fra Akershus Fæstning. Efter ceremonien i domkirken vil der være en mindre procession derfra til Akershus Slotskirke, hvor Kong Harald blev stedt til hvile. Båren blev placeret i en sarkofag i det kongelige mausoleum under slotskirken. Da ceremonien var afsluttet, blev der affyret en dobbelt kongelig salut fra kanonerne på Akershus Fæstning.

Personlige interesser

Som en dygtig sejler repræsenterede Harald Norge i yacht ved de olympiske lege.

Titler, prædikater og æresbevisninger

Våbenskjold
Monogram

Titler og prædikater

  • 21. februar 1937 – 21. september 1957: Hans Kongelige Højhed Prins Harald af Norge
  • 21. september 1957 – 17. januar 1991: Hans Kongelige Højhed Harald, Norges Kronprins
  • 17. januar 1991 – 28. august 2026: Hans Majestæt Harald V, Norges Konge

Dekorationer

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Børn

NavnFødtBemærkninger
Märtha Louise22. september 1971Gift 2002–2017 med Ari Behn.
Gift siden 2024 med Durek Verrett.
Haakon 8.20. juli 1973Kronprins af Norge 1991–2026.
Gift siden 2001 med Mette-Marit Tjessem Høiby.
Konge af Norge fra 2026.

Anetavle

32. Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
16. Christian 9. af Danmark
33. Louise Karoline af Hessen-Kassel
8. Frederik 8. af Danmark
34. Vilhelm 10. af Hessen-Kassel
17. Louise af Hessen-Kassel
35. Louise Charlotte af Danmark og Norge
4. Haakon 7. af Norge
36. Oscar 1. af Sverige og Norge
18. Karl 4. af Norge og Sverige
37. Josefine af Leuchtenberg
9. Louise af Sverige og Norge
38. Prins Frederik Karl af Nederlandene
19. Louise af Nederlandene
39. Louise af Preussen
2. Olav 5. af Norge
40. Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha
20. Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
41. Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg
10. Edvard 7. af Storbritannien
42. Edvard August, hertug af Kent og Strathearn
21. Victoria af Storbritannien
43. Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld
5. Maud af Storbritannien
44. Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
22. Christian 9. af Danmark
45. Louise Karoline af Hessen-Kassel
11. Alexandra af Danmark
46. Vilhelm af Hessen-Kassel
23. Louise af Hessen-Kassel
47. Charlotte af Danmark og Norge
1. Harald 5. af Norge
48. Karl 14. Johan af Sverige
24. Oscar 1. af Sverige og Norge
49. Désirée Clary
12. Oscar 2. af Sverige og Norge
50. Eugène de Beauharnais
25. Josephine af Leuchtenberg
51. Augusta af Bayern
6. Carl af Sverige og Norge
52. Frederik Vilhelm af Nassau-Weilburg
26. Vilhelm 1. af Nassau
53. Isabelle af Sayn-Hachenburg-Kirchberg (de)
13. Sophie af Nassau
54. Paul af Württemberg
27. Pauline af Württemberg
55. Charlotte af Sachsen-Hildburghausen (de)
3. Märtha af Sverige
56. Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
28. Christian 9. af Danmark
57. Louise Karoline af Hessen-Kassel
14. Frederik 8. af Danmark
58. Vilhelm af Hessen-Kassel
29. Louise af Hessen-Kassel
59. Charlotte af Danmark og Norge
7. Ingeborg af Danmark
60. Oscar 1. af Sverige
30. Karl 4. af Norge og Sverige
61. Josefine af Leuchtenberg
15. Louise af Sverige og Norge
62. Frederik af Nederlandene
31. Louise af Nederlandene
63. Louise af Preussen

Se også

Kilder

  1. ↑ Kong Harald er død. TV 2. Hentet 28/8-2026
  2. ↑ "Norway". worldstatesmen.org (engelsk).
  3. 1 2 3 "Kong Harald V". kongehuset.no (norsk). Det norske kongehus. Hentet 4. oktober 2026.
  4. ↑ Lerbech, Karen (28. august 2026). "'Alt for Norge!' Med varme og dedikation blev kong Harald folkets konge". dr.dk. DR.
  5. ↑ Flantzer, Susan (2019). "Norwegian Royal Christenings" (engelsk). Unofficial Royalty.
  6. ↑ Kongelig bryllup 1968, kongehuset.no.
  7. ↑ Signinga av Kong Harald og Dronning Sonja, kongehuset.no
  8. ↑ Hvitmyhr, Bastian Lunde; Muri, Karin (2026-08-17). "Kongen er innlagt på Rikshospitalet". VG (norsk). Hentet 2026-08-24.
  9. ↑ Hansen, Bendik; Halmøy, Aksel Hallan; Langset, Mona; Hustad, Helge Voll (2026-08-23). "Slottet: Kongens helse forverret". VG (norsk). Hentet 2026-08-24.
  10. ↑ Kurseth, Hedda; Skråmm, Kaja; Brun, Ida (2026-08-24). "Kongens forverrede helse: – En alvorlig situasjon". VG (norsk). Hentet 2026-08-24.
  11. ↑ Bjelke, Katrine; Løvik, Victoria; Aksnes, Elise Violeta Ness; Ridha, Roza; Solberg, Kristoffer; Brennsæter, Sarah; Langsem, Bjørn (2026-08-27). "- Svært alvorlig". Dagbladet (bokmål). Hentet 2026-08-27.
  12. ↑ Rønning, Katrine Engebretsen (2026-08-27). "Hele kongefamilien ankommet sykehuset". www.nrk.no (bokmål). Hentet 2026-08-27.
  13. ↑ Jakobsen, Anna (2026-08-27). "Biskopene haster hjem fra Roma". Nettavisen (norsk). Hentet 2026-08-27.
  14. ↑ Nave, Oline; Dale, Kjetil H.; Iden, Kjetil (2026-08-27). "Landets biskoper avbryter Roma-besøk: – Vi er alle preget". TV 2 (bokmål). Hentet 2026-08-27.
  15. ↑ "Stortingspresidenten avlyser Island-besøk og reiser hjem til Norge". adressa.no (bokmål). 2026-08-27. Hentet 2026-08-27. {{cite web}}: |first= mangler |last= (hjælp)
  16. ↑ Haugan, Bjørn (2026-08-27). "Statsminister Jonas Gahr Støre avlyser tur til Tyskland". VG (norsk). Hentet 2026-08-27.
  17. ↑ Holtekjølen, Fredrik (2026-08-27). "Vedum avlyser Island-tur". Nationen (norsk). Hentet 2026-08-27.
  18. ↑ Hansen, Foto: Stig B. Hansen / Stig B. (2026-08-27). "Folk legger blomster på Slottsplassen. Det politiske Norge reiser hjem". www.aftenposten.no (bokmål). Hentet 2026-08-27.
  19. ↑ NRK (2026-08-27). "Endringer i sametingspresidentens program". NRK (bokmål). Hentet 2026-08-27.
  20. ↑ Lien, Marthe Småkasin; Ridha, Roza; Østebø, Ivar Benjamin (2026-08-27). "Avlyser og haster hjem". Dagbladet (bokmål). Hentet 2026-08-27.
  21. ↑ Brunvoll, Atle (2008-08-20). "Kong Harald V". www.aftenposten.no (bokmål). Hentet 2026-08-29.
  22. ↑ Helljesen, Vilde (2026-08-28). "Kong Harald er død". NRK (bokmål). Hentet 2026-08-28.
  23. ↑ Henley, Jon; correspondent, Jon Henley Europe (2026-08-28), "Norway's King Harald dies aged 89", The Guardian (britisk engelsk), ISSN 0261-3077, hentet 2026-08-28
  24. ↑ Gaathaug, Jonathan (2026-08-30). "Datoen for gravferden er klar". TV 2 (bokmål). Hentet 2026-08-30.
  25. 1 2 Tovan, Anders Ihle; Andersen, Elise Rønnevig; Brekke, Anja A. T.; Eberhard, Louise; Elgaaen, Vilde; NTB (2026-08-30). "Kong Haralds gravferd blir onsdag 9. september". VG (norsk). Hentet 2026-08-31.
  26. ↑ Ighanian, Catherine Gonsholt (2026-08-28). "Her skal kongen hvile". VG (norsk). Hentet 2026-08-30.
  27. 1 2 "Modtagere af danske dekorationer". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 25. april 2019.

Litteratur

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Harald 5.
Sidelinje af Huset Oldenborg
Født: 21. februar 1937 Død: 28. august 2026
Titler som regent
Foregående:
Olav 5.
Konge af Norge
1991 – 2026
Efterfølgende:
Haakon 8.