En konspirationsteori er forestillingen om, at en begivenhed er sket eller en situation er indtrådt som følge af en sammensværgelse i hemmelige og magtfulde kredse, som ofte er politisk motiverede, når andre forklaringer er mere sandsynlige. Begrebet er negativt ladet, for det indebærer, at forestillingen er baseret på fordomme og utilstrækkelig dokumentation. I en konspirationsteori er forestillingen om sammensværgelsen kendetegnet ved at gå imod den fremherskende opfattelse blandt de lærde og uddannede, fx inden for naturvidenskab og historie, altså folk som anses for de bedst egnede til at vurdere en sådan teoris troværdighed.
Konspirationsteorier afviser alle former for modbeviser og baserer sig gerne på cirkelslutninger: såvel kendsgerninger der modsiger teorien som mangel på kendsgerninger der støtter den anses ikke at være til hinder for, at den er sand. Herved bliver en konspirationsteori til et spørgsmål om tro, og ikke noget som kan bevises eller modbevises. Forskning tyder på, at det at tro på konspirationsteorier kan være psykisk skadeligt og sygeligt, og at det er kædet sammen med psykologisk projektion, paranoia og machiavellisme, foruden fænomenet apophenia.
Gennem historien har konspirationsteorier været tæt knyttet til fordomme, heksejagter, krige og folkedrab. Personer som står bag terrorangreb, som fx Timothy McVeigh og Anders Breivik, tror ofte fuldt og fast på konspirationsteorier, men det kan også gælde et lands regering, som det fx har været tilfældet i Nazi-Tyskland, Sovjetunionen og Tyrkiet. Da Sydafrikas regering på baggrund af konspirationsteorier benægtede, at der var en sammenhæng mellem HIV og AIDS, medførte det omkring 330.000 AIDS-dødsfald. QAnon-bevægelsens benægtelse af resultatet af præsidentvalget i USA i 2020 førte i begyndelsen af 2021 til stormen på United States Capitol. Under en hungersnød, der ramte 3 mio mennesker, afslog Zambias regering, på baggrund af konspirationsteorier om genmodificeret mad, fødevarehjælp fra USA. Konspirationsteorier er en alvorlig hindring for forbedringer i folkesundhed, når de fx opfordrer til at man afstår fra vaccination og fra at lade drikkevand behandle med flour, og de er sat i forbindelse med sygdomsudbrud, som kunne være undgået med vacciner. Andre følgevirkninger af konspirationsteorier er manglende tillid til videnskabelig dokumentation, radikalisering og ideologisk styrkelse af ekstremistiske grupper, samt negative følger for økonomien.
Hvor konspirationsteorier tidligere mest florerede i små, marginale kredse, blev de i årtierne omkring 2000 til et udbredt kulturelt fænomen i massemedier og på sociale medier. Det er fremført, at denne tids omsiggribende følelse af ensomhed har medvirket hertil. Teorierne har tilhængere over hele verden, og nogle steder tror endda et flertal af befolkningen på dem.
Indgreb mod udbredelsen af konspirationsteorier består i at fastholde et åbent samfund og styrke befolkningens evne til analytisk tænkning.
