Magt

Erich Honecker taler på partikongressen i SED i DDR, hvor partiet havde en forfatningsmæssigt fastlagt ledende rolle.

Magt er evnen eller muligheden for at påvirke menneskers handlinger, beslutninger eller de forhold, de handler under. Magt kan udøves direkte gennem beslutninger og påbud, indirekte gennem kontrol med dagsordener og mere vedvarende gennem institutioner, normer og sociale strukturer.

I statskundskab, sociologi og politisk filosofi findes forskellige forståelser af magt. Nogle teorier undersøger, hvordan en aktør får en anden til at handle; andre undersøger, hvordan magt former de spørgsmål, der diskuteres, eller selve rammerne for handling. Magt må ikke uden videre sidestilles med autoritet, som indebærer et anerkendt grundlag for at træffe beslutninger, eller med tvang, som er én mulig måde at udøve magt på.


Begreb og definitioner

Den amerikanske politolog Robert A. Dahl formulerede i 1957 en indflydelsesrig relationel forståelse: A har magt over B, i det omfang A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort. Definitionen sætter fokus på en iagttagelig forskel mellem, hvad en aktør gør med og uden påvirkning.

Max Weber definerede magt som sandsynligheden for at gennemføre sin vilje inden for en social relation, også trods modstand. Weber sondrede mellem magt og herredømme (Herrschaft), hvor lydighed knyttes til en ordre og et grundlag for autoritet. Dermed understreges forskellen mellem at kunne gennemtvinge noget og at have en anerkendt ret til at lede.

Etymologi

Ordet magt kommer via middelnedertysk macht og er beslægtet med betydninger som at kunne og formå.

Magtbegrebets idéhistorie

Spørgsmål om magt og politisk herredømme findes allerede i antikken. I den nyere politiske tænkning blev statsmagt, konflikt og lydighed centrale temaer hos blandt andre Niccolò Machiavelli og Thomas Hobbes.

John Locke behandlede fordelingen af statsmagt og adskilte blandt andet den lovgivende, den udøvende og den føderative magt. Montesquieu gav siden magtadskillelsen en anden og særligt indflydelsesrig udformning med lovgivende, udøvende og dømmende magt. Princippet er blevet centralt i diskussionen om, hvordan magt kan begrænses og kontrolleres i en retsstat.

Hos Georg Wilhelm Friedrich Hegel forbindes spørgsmålet om magt med frihed, ret og de institutioner, der giver det moderne samfund en politisk orden. Hans statsfilosofi kan derfor ikke reduceres til, at magt blot er en viljes påtvingelse af andre. Fremstillingen bør ses i sammenhæng med den bredere diskussion om stat, ret og civilsamfund.

Karl Marx og Friedrich Engels knyttede politisk og social magt til klasseforhold og ejerskabet til produktionsmidlerne. I dette perspektiv er magt ikke kun et spørgsmål om enkeltpersoners beslutninger, men også om den økonomiske organisering af samfundet og de interesser, den begunstiger. Senere bidrog blandt andre Weber, Hannah Arendt, Jürgen Habermas og Michel Foucault med forskellige analyser af henholdsvis herredømme, kollektiv handling, kommunikation og de praksisser, hvorigennem magt udøves.

Arendt lagde vægt på magt som noget, mennesker skaber, når de handler sammen. Denne forståelse adskiller magt fra vold, selv om de to kan forekomme samtidig. Habermas skelnede mellem kommunikativ handlen, hvor forståelse søges gennem argumenter, og strategisk handlen, hvor aktører forsøger at opnå bestemte resultater. Disse perspektiver fremhæver, at magt ikke kun kan beskrives som én persons kontrol over en anden.

Magtens dimensioner

En udbredt opdeling skelner mellem magt over beslutninger, magt over dagsordener og magt over opfattelser og interesser. Opdelingen knyttes især til Dahl, Peter Bachrach og Morton S. Baratz samt Steven Lukes. Den er et redskab til analyse, ikke en udtømmende liste over alle former for magt.

Beslutningsmagt

Beslutningsmagt er evnen til at påvirke udfaldet af en konkret beslutning. Det kan eksempelvis være et flertals mulighed for at vedtage en lov eller en leders mulighed for at beslutte, hvordan en organisations ressourcer skal anvendes. Dahls relationelle definition danner et klassisk udgangspunkt for denne tilgang.

Dagsordensmagt

Bachrach og Baratz fremhævede i 1962, at magt ikke kun udøves ved at vinde en åben beslutning. Den kan også bestå i at holde bestemte forslag og konflikter uden for den politiske dagsorden. De betegnede dette som et andet ansigt af magten, herunder non-decision-making (ikke-beslutninger). I deres senere undersøgelser af fattigdom og politisk indflydelse i Baltimore blev spørgsmålet blandt andet, hvordan bestemte gruppers krav kunne forhindres i at udvikle sig til politiske beslutningsspørgsmål. Eksemplet illustrerer, at fraværet af en beslutning ikke nødvendigvis betyder fravær af magt.

Præferencer og definitionsmagt

Lukes argumenterede for, at en analyse af magt også må undersøge, hvordan menneskers ønsker, interesser og opfattelser formes, og ikke blot, hvilke beslutninger der træffes eller blokeres. Den tredje dimension retter opmærksomheden mod magtforhold, som ikke nødvendigvis viser sig som en åben konflikt. Lukes skelnede mellem aktørers udtrykte ønsker og en analyse af deres interesser; netop denne sondring er omdiskuteret, fordi det kan være vanskeligt at fastslå andres interesser uafhængigt af deres egne opfattelser. Den tredje magtdimension er derfor ikke ensbetydende med, at alle former for påvirkning eller nudging er skjult manipulation.

I dansk magtforskning anvendes også betegnelsen definitionsmagt om indflydelsen på, hvordan problemer forstås og beskrives. Magtudredningen 2.0 anvender fire analytiske begreber: beslutningsmagt, dagsordensættende magt, definitionsmagt og strukturel magt. Denne firedeling er beslægtet med, men ikke identisk med, den klassiske fremstilling af magtens tre dimensioner.

Strukturel og institutionel magt

Strukturel magt angår de rammer og ressourcer, der skaber forskellige handlemuligheder, også uden at én aktør træffer en synlig beslutning over for en anden. Fordelingen af økonomiske ressourcer, adgang til institutioner og indarbejdede regler kan således være afgørende for, hvem der kan påvirke samfundets udvikling.

Institutionel magt kan blandt andet undersøges ved at se på, hvordan rutiner, normer og formelle procedurer understøtter bestemte handlemåder og begrænser andre. Magt kan dermed ligge i en institutions virkemåde og ikke kun hos dens formelle ledelse.

I analyser af magt som kapacitet lægges vægten i stedet på de ressourcer og handlemuligheder, som en aktør råder over, uanset om de udnyttes i en bestemt konflikt. Ressourcer kan eksempelvis være økonomi, organisation, viden eller adgang til beslutningsfora. Den relationelle og den ressourceorienterede forståelse belyser dermed forskellige sider af magtbegrebet.

Symbolsk magt

Pierre Bourdieu analyserede symbolsk magt som en form for indflydelse, der virker gennem sociale klassifikationer, anerkendelse og de kategorier, som mennesker opfatter verden med. Det kan medvirke til, at historisk skabte forskelle i status og muligheder fremstår som naturlige eller selvfølgelige. Begrebet hænger sammen med Bourdieus analyser af symbolsk kapital og symbolsk vold, men bør ikke forstås som blot en anden betegnelse for bevidst manipulation.

Magt, disciplinering og viden

Michel Foucault beskrev magt som noget, der udøves gennem relationer og praksisser snarere end blot som en genstand, som en person eller stat besidder. Hans analyser af disciplin omhandler blandt andet, hvordan institutioner som skoler, hospitaler og fængsler organiserer overvågning, normalisering og regulering af adfærd. Det panoptiske fængsel er et kendt eksempel på, hvordan muligheden for at blive iagttaget kan fremme selvdisciplinering. Foucault skelnede blandt andet mellem suveræn magt, der ofte forbindes med lov, forbud og straf, og disciplinær magt, der arbejder gennem observation, øvelse og normer. Disse magtformer kan eksistere samtidig.

Begrebet governmentalitet knytter sig til Foucaults undersøgelser af måder at lede og regulere menneskers adfærd på, herunder gennem viden, befolkningspolitik og institutionelle styringsteknikker. Det er derfor misvisende at reducere hans magtbegreb til enten tvang eller neutral oplysning. Foucault understregede desuden magtens produktive sider: magt former viden, subjektpositioner og handlingsmuligheder og møder samtidig forskellige former for modstand. Dette indebærer ikke i sig selv, at enhver modstand fører til demokratisering.

Magt, sprog og hegemoni

I diskursteoretiske analyser knyttes magt til de begreber, kategorier og fortolkninger, som bliver dominerende i en offentlig debat. Ernesto Laclau og Chantal Mouffe videreudviklede især Antonio Gramscis hegemonibegreb ved at undersøge, hvordan politiske identiteter og fælles forståelser bliver etableret gennem konflikt og artikulation. Denne tilgang behandler ikke alene kontrol med beslutninger, men også kampen om samfundets betydningsdannelser.

Uddybende Uddybende artikel: Hegemoni

Magt, autoritet og legitimitet

Magt kan udøves med tvang, belønning, overtalelse eller anerkendt myndighed. Autoritet er i politisk teori knyttet til spørgsmålet om, hvorfor beslutninger eller ordrer opfattes som berettigede, mens legitimitet betegner, at et styre eller en myndighed anses for retmæssig. Magt kan således være effektiv uden at være legitim, ligesom legitim autoritet kan mindske behovet for brug af tvang.

Magt i organisationer

Organisationsforskningen undersøger, hvordan magt hænger sammen med formelle positioner, adgang til ressourcer, faglig viden og relationer mellem medarbejdere. John R. P. French og Bertram Raven beskrev i 1959 fem klassiske magtbaser: belønningsmagt, tvangsmagt, legitim magt, referencemagt og ekspertmagt.

Den eksisterende organisationslitteratur opererer også med en bredere inddeling, hvor flere magtbaser adskilles. De følgende otte betegnelser bygger på den oversigt, som allerede indgik i denne artikel, og bør ikke forveksles med French og Ravens oprindelige model:

I senere fremstillinger af French og Ravens forskning indgår informationsmagt som en særskilt magtbase; den skal derfor ikke fremstilles som en del af den oprindelige femdeling.

Magt i international politik

I international politik kan magt knyttes til militære kapaciteter, økonomi, teknologi, diplomati og indflydelse på internationale regler og institutioner. Begreberne hård magt og blød magt bruges til at skelne mellem magt gennem blandt andet tvang og betaling og magt gennem tiltrækning og overbevisning. De er ikke identiske med en simpel opdeling mellem materielle og ikke-materielle ressourcer.

Den amerikanske politolog Joseph Nye knyttes især til begrebet blød magt, mens Susan Strange anvendte begrebet strukturel magt om evnen til at forme de økonomiske og institutionelle rammer, som andre aktører må handle inden for. De to tilgange belyser forskellige former for indflydelse i verdenspolitikken.

En stormagts vedvarende indflydelse på andre staters handlemuligheder kan analyseres som hegemoni. Denne artikel omtaler kun disse begreber overordnet; de uddybes i deres selvstændige artikler.

Magt og demokrati i Danmark

Uddybende Uddybende artikler: Magtudredningen og Magtudredningen 2.0

Den første danske Magtudredning blev iværksat som følge af Folketingets beslutning i 1997 og gennemført i perioden 1998–2003. Den undersøgte blandt andet demokratiets virkemåde, borgernes deltagelse, institutioner og fordelingen af magt i det danske samfund. Hovedresultaterne blev fremlagt i 2003. Undersøgelsen beskrev blandt andet udviklingen i borgernes muligheder for demokratisk deltagelse, men også fortsatte forskelle i deltagelse og indflydelse mellem sociale grupper. Den fremhævede blandt andet betydningen af uddannelse og andre ressourcer for borgernes muligheder for at deltage, og den overordnede vurdering af demokratiets udvikling var overvejende positiv. Resultaterne udelukker imidlertid ikke betydelige sociale uligheder i politisk deltagelse.

I 2022 indgik Folketingets partier en aftale om en ny undersøgelse, Magtudredningen 2.0, der undersøger udviklingen siden årtusindskiftet. Projektet belyser blandt andet politiske institutioner, medier, digitalisering og demokratisk deltagelse og offentliggør løbende forskningsresultater.

Som del af den nye magtudredning udkom i 2025 Magt i et forandret Danmark, der præsenterer beslutningsmagt, dagsordensættende magt, definitionsmagt og strukturel magt som fire perspektiver på magt i det moderne samfund.

Udvalgte definitioner og analytiske tilgange

Forskellige magtbegreber lægger vægt på forskellige aspekter:

Denne oversigt er en sammenfatning af teorierne ovenfor, ikke en samling ordrette citater.

Se også

Kilder

  1. 1 2 "magt" i Den Danske Ordbog
  2. 1 2 3 4 Hopmann, Mik-Meyer og Petersen (2025)
  3. 1 2 Dahl (1957), s. 202
  4. ↑ Laustsen og Myrup (2006), s. 186
  5. ↑ Laustsen og Myrup (2006), s. 12–13
  6. ↑ Laustsen og Myrup (2006), s. 154–155
  7. ↑ Laustsen og Myrup (2006), s. 186, 297 og 370–371
  8. ↑ Laustsen og Myrup (2006), s. 31–32 og 297
  9. ↑ Christensen og Daugaard Jensen (red., 2006)
  10. ↑ Bachrach og Baratz (1970)
  11. ↑ Bachrach og Baratz (1962), s. 947–952
  12. ↑ Lukes (2005)
  13. ↑ "Magt". Magtudredningen 2.0, Aarhus Universitet. Hentet 2026-11-08.
  14. ↑ Christiansen og Togeby (2003), s. 7–16
  15. ↑ Cohen (2026); Bourdieu (1997)
  16. ↑ Foucault (1975)
  17. ↑ Villadsen (2007), s. 156–167
  18. ↑ French og Raven (1959), s. 150–167
  19. ↑ Buchanan og Badham (1999), s. 35 ff.
  20. ↑ Raven (1992)
  21. ↑ Andersen m.fl. (2003)
  22. ↑ "Baggrund for Magtudredningen 2.0". Aarhus Universitet. Hentet 2026-11-08.

Litteratur