| Laura Lindahl | |
|---|---|
| Folketingsmedlem | |
| Embedsperiode 18. juni 2015 – 5. juni 2019 | |
| Valgkreds | Københavns Storkreds |
| Spidskandidat til Folketinget | |
Nuværende | |
| Overtaget embede 3. februar 2018 | |
| Valgkreds | Sjællands Storkreds |
| Rådmand og medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse | |
Nuværende | |
| Overtaget embede 19. november 2013 | |
| Personlige detaljer | |
| Født | 9. juli 1983 (43 år) Frederiksberg, Danmark |
| Politisk parti | Liberal Alliance (til 2021) Det Konservative Folkeparti (fra 2021) |
| Ægtefælle(r) | Tobias Hoff |
| Børn | Ferdinand (født i 2014) Columbine (født i 2016) |
| Uddannelsessted | cand.merc.(fil)., HD Management Marketing, Copenhagen Business School |
| Links | |
| www.lauralindahl.dk | |
| Biografi på folketinget.dk | |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Laura Toftgaard Lindahl (født 9. juli 1983 på Frederiksberg) er en dansk civiløkonom og politiker, der er medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og tidligere medlem af Folketinget. I 2021 skiftede Laura Lindahl parti fra Liberal Alliance til Det Konservative Folkeparti, som hun siden har været medlem af.
Lindahl blev født på Frederiksberg som datter af læge Hans Lindahl og folkeskolelærer Susie Lindahl. Hun voksede op i Køge. Hun har studeret erhvervsøkonomi og filosofi (cand.merc.(fil)) på Copenhagen Business School fra 2006 til 2011. Derudover har hun en HD i Marketing Management på CBS.
Fra 2009 til 2013 arbejdede hun på TV 2 Danmark og TV2 SPORT. Fra 2013 frem til folketingsvalget i 2015 arbejdede hun med kommercielle sportsrettigheder i Dansk Boldspil-Union (DBU).
Hun bor i 2024 på Frederiksberg med sin mand Tobias og parrets to børn. Laura Lindahl har tidligere været direktør for Dansk Facilities Management, har været partnerskabsdirektør i Tryg Forsikring og er fra 2025 HR-chef i Home.
Laura Lindahl blev valgt ved Folketingsvalget 2015 med 2.691 personlige stemmer i Københavns Storkreds, hvilket gav hende et tillægsmandat.[1] Hun var midlertidigt Medlem af Folketinget i oktober 2012 som stedfortræder for Simon Emil Ammitzbøll.
Laura Lindahl var Liberal Alliances gruppesekretær og en del af den daglige ledelse i partiet. Hun besad syv ordførerskaber: beskæftigelsesordfører, børneordfører, familieordfører, indfødsretsordfører, integrationsordfører, socialordfører og udlændingeordfører.
Hun opnåede sit første politiske tillidshverv som rådmand og medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg ved kommunalvalget i 2013. Hun blev genvalgt i 2017.
Den 3. februar 2018 blev Laura Lindahl valgt som spidskandidat til Folketinget for Liberal Alliance i Sjællands Storkreds.
Laura Lindahl meddelte 3. februar 2021, at hun meldte sig ud af Liberal Alliance og ind i Det Konservative Folkeparti.