Lavlandsborg

Trakai slot (Litauen), en øborg.

Udtrykket lavlandborg eller sletteborg (tysk: Niederungsburg, Flachlandburg, Tieflandburg) betegner en type borg, der er placeret i lavland, på en slette eller i en dal, i modsætning til en borg bygget på højere steder såsom en klippeborg. Klassifikationen anvendes i vid udstrækning i Tyskland, hvor omkring 34 % af alle borge er af lavlandstypen.

Fordi lavlandborge ikke har den forsvarsmæssige fordel ved at være placeret på høj grund, vælges steder, som er lette at forsvare, for eksempel ved hjælp af floder, øer i søer eller sumpområder. Hvor sådanne naturlige forhindringer ikke findes, får kunstige forhindringer særlig betydning. Disse omfatter vandfyldte eller tørre voldgrave, voldanlæg, palisader og ringmure. For at øge borgens højde i forhold til det omgivende terræn kan der opføres kunstige jordhøje (såsom motte), og forsvarstårne opfylder også dette formål.

Borge fra den tidlige middelalder (herunder slaviske og saksiske borge) havde ofte en smal, dyb grav og høje, stejle jordvolde.

Lavlandborge findes naturligt på sletter såsom den Nordtyske Slette eller i Nederlandene, men kan også forekomme i højland, for eksempel i en dal som såkaldte øborge på øer i floder (f.eks. Burg Pfalzgrafenstein).

Typer

Voldgraven ved Calvörde Slot var forbundet med floden Ohre via et kanalsystem.

Undertyper efter funktion:

Eksempler

Groß Raden, borg fra den tidlige middelalder

Referencer

  1. ↑ Krahe, s. 21-23 (2002)
LItteratur

Eksterne henvisninger