Liberalteologi

Liberalteologi – eller den liberale teologi – er en samlebetegnelse for mange forskellige teologiske bestræbelser i tidsrummet ca. 1800 til ca. 1920 på at gøre kristendom kulturelt acceptabel og forståelig, og omkring 1900 var det den mest indflydelsesrige og nærmest enerådende teologiske retning. Liberalteologi eller kulturteologi stod i opposition til en konservativ og kirkelig teologi. Det er en bred teologisk strømning inden for den evangeliske kristendom med det udgangspunkt at bedrive teologi på et humanistisk og samfundsvidenskabeligt grundlag, hvilket i denne sammenhæng vil sige uafhængigt af dogmer, kirkelige traditioner og trosindhold. Sekulariseringen af oprindeligt religøse forhold og opløsning af "Kirke" i "Verden" og "Kultur" blev hilst velkommen af størstedelen af de såkaldte liberale teologer som værende i overensstemmelse med Jesus, jesusgemäß

Den liberale teologi kaldes også Jesu-liv-forskning eller "Den religionshistoriske skole", fordi historisk metode og teknik anvendt på især det ældste evangelium, Markus, skulle bringe forskningen i kontakt med den historiske Jesus, hvis helt anderledes forkyndelse skulle erstatte Kristi apokalyptiske forkyndelse i evangelierne.

Der kan anføres en række kendetegn på liberal teologi:

• Man har et historisk-kritisk bibelsyn.
• Bibelen opfattes ikke som "verbalinspireret"
• Viljen til at kombinere teologi med andre videnskaber, for eksempel psykologi, arkæologi, historie.
• En pluralistisk-teologisk holdning, det vil sige at Bibelens kanon ikke begrunder kirkens enhed – derfor findes der mange kirkesamfund.
• Liberalteologi sættes i forbindelse med protestantisme med betegnelser som "Kulturprotestantisme" og "Nyprotestantisme", også "Nykantianisme".
• Man vil gøre kristendom gældende som religion der opfattes som en menneskelig aktivitet og erfaring på linje med moral og kunst.
• Ved en såkaldt kristologisk reduktion forskydes vægten fra Kristus til Jesus som morallærer og moralsk forbillede – se artiklen om kerygma
• En forståelse af kirken som religiøst-sædeligt fællesskab er modstillet kirken som institutionel og retslig instans.

Repræsentanter for liberalteologien

Tyskland: Albrecht Ritschl og Adolf von Harnack

Danmark: Frants Buhl (1850–1932)   –   F.C. Krarup (1852–1931)   –   Edvard Lehmann (1862–1930)

Noter

Se også

• Tonaturlære: læren om Jesu to naturer, det vil sige sand Gud og sand menneske; dette fastlægges ved den fjerde økumeniske synode i 451 i Kalkedon/Chalcedon i Lilleasien, hvorved de to nævnte retninger herunder bliver til afvigelser, kætteri:
  • Doketisme: Jesus var kun et guddommeligt væsen, hans menneskelighed var kun tilsyneladende.
  • Ebjonitisme: Jesus var blot et almindeligt menneske
• Dialektisk teologi betoner en skelnen mellem den historiske Jesus overfor den opstandne Kristus. Denne retning med blandt andre schweizeren Karl Barth vandt frem efter 1. verdenskrig og fik også tilhængere i Danmark omkring tidsskriftet Tidehverv

Litteratur

• Grane, Leif (2002, 1982). Kirken i det 19. århundrede : europæiske perspektiver. København : Gad. ISBN 87-12-23220-3. DK5=27.17

• Schweitzer, Albert (1955). Jesu Liv : af Jesu-Liv-Forskningens Historie. Oversat i Udvalg af Johannes Novrup. Det Danske Forlag, 1955. – 261 sider. Originaltitel: Geschichte der Leben-Jesu-Forschung. DK5=22.91

(Tysk 1906 : Von Reimarus zu Wrede: Eine Geschichte der Leben-Jesu-Forsching)

(Engelsk 1910 : The Quest of the Historical Jesus)

• Engberg-Pedersen, Troels (Red.) (2000, 1998). Den historiske Jesus og hans betydning. København: Gyldendal. DK5=22.91. ISBN 87-00-35230-6

Af indholdet: Troels Engberg-Pedersen: Gevinst og risiko i jagten på den historiske Jesus. Gerd Theissen: Den kontroversielle historiske Jesus / Gerd Theissen og Annette Merz. E.P. Sanders: Jesus i historisk kontekst. Halvor Moxnes: Jesus' galilæiske kontekst : den historiske Jesus i forhold til hus, landsby og by. Jens Glebe-Møller: Kristologi fra neden – eller den systematiske teologis interesse i den historiske Jesus. Geert Hallbäck: Den historiske Jesus som teologisk projekt : en kritisk betragtning.

• Schjørring, Jens Holger (1980). Kristendom og socialt engagement : V. Ammundsen og hans samtid. Nr. 143. Religion i serien Berlingske leksikon bibliotek. København: Berlingske. ISBN 87-19-40107-8 DK5=26.1

Af indholdet: Liberalteologi og etisk idealisme ;

Eksterne henvisninger

• Lehmann og faget Arkiveret 17. februar 2007 hos Wayback Machine, om Edvard Lehmann (1862–1930), som var den konstituerende skikkelse i efteråret 1900 ved skabelsen af faget religionshistorie ved Københavns Universitet

Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.