Marie von Seebach

Marie Louise Hélène von Seebach (født 12. april 1843 i Rom, død 11. februar 1902 i Paris), efter ægteskabet grevinde Moltke-Huitfeldt, var en adelskvinde med dansk, sachsisk og russisk familiebaggrund. Hun blev gennem sit ægteskab knyttet til herregården Glorup på Fyn og er opført i godsets ejeroversigter for perioden 1896–1902. Hun var engageret i katolske kirkelige og velgørende forhold, og samtidige og senere kilder omtaler hendes medvirken i forbindelse med det katolske kapel på Glorup og Sankt Josephsøstrenes hospital i Odense.

Familie og adelige titler

Marie var datter af den sachsiske diplomat Albin Leo von Seebach (1811–1884), der først førte friherretitel og i 1864 blev ophøjet til greve, og Marie Nesselrode-Ereshofen (1820–1888), der stammede fra den russiske grevelige Nesselrode-slægt. Hendes farfar, Friedrich Thilo von Seebach, var friherre. Hendes morfar var den russiske greve og diplomat Karl Robert von Nesselrode, og mormoderen var Marie Dmitrijevna Gurjeva fra den russiske greveslægt Gurjev.

Den 15. august 1863 blev hun gift med den danske greve og diplomat Gebhard Léon Moltke-Huitfeldt (1829–1896). Parret fik børnene Adam Gottlob Carl (født 1864), Elisabeth Berthe Marie Albine (født 1865) og Léon Albin Gebhard (født 1869).

Paris og personlig ejendom

Familien havde bolig i 29 rue de Courcelles i Paris. Historikeren Povl Bagge skriver, at grevinden fik den større ejendom i rue de Courcelles af sine forældre. Ejendommen blev benyttet som familiens hjem og selskabelige samlingssted.

Glorup og det Huitfeldtske fideikommis

Efter ægtemandens død i 1896 opføres Marie i Danske Herregårde som ejer eller besidder af Glorup frem til 1902. Ægteparrets søn Adam Gottlob Carl blev besidder af stamhuset Moltkenborg 28. november 1896 og af det Huitfeldtske fideikommis 11. februar 1902, dagen for Maries død. Overgangen af det Huitfeldtske fideikommis til sønnen faldt dermed sammen med hendes død.

Katolsk engagement, kapellet på Glorup og kirken i Svendborg

Et katolsk kapel blev opført ved Glorups nordfløj i 1898, tegnet af arkitekten Niels Jacobsen fra Odense. Kapellet rummede både et katolsk bederum og et gravkapel for familien Moltke-Huitfeldt. Ifølge en katolsk kirkehistorisk fremstilling nedlagde pastor Pohl grundstenen 8. oktober 1897, og byggeriet skete i henhold til testamentariske bestemmelser fra Maries afdøde ægtemand, greve Gebhard Léon Moltke-Huitfeldt. En nekrolog fra februar 1902 fremhæver imidlertid Marie som væsentlig initiativtager til kapellets opførelse. Nekrologen tilskriver hende med andre ord en selvstændig rolle i byggeriet, selv om der også forelå testamentariske bestemmelser fra ægtemanden.

Den samme kirkehistoriske fremstilling beretter, at grevinde Moltke-Huitfeldt til Glorup og baronesse Stampe til Viufgård skænkede paramenter og stole til det daværende katolske kapel i Svendborg. I 1886 erhvervedes en tidligere cikoriefabrik i Havnegade, og den nye Sankt Knuds Kirke blev indviet 6. november 1887. En anden altergave tilskrives i kilden grev Moltke-Huitfeldt.

Nekrologen fra 1902 omtaler desuden hendes interesse for Sankt Josephsøstrenes hospital i Odense'.

Forbindelsen til H.C. Andersen

Den danske forfatter H.C. Andersen omtaler Marie von Seebach, grevinde Moltke-Huitfeldt, ved flere lejligheder under sine ophold i Paris. Ved en middag i foråret 1866 sad Andersen ved siden af hende og bemærkede, at hun talte lidt dansk og venligt om forfatteren P.L. Møller, som havde undervist hende i sproget. Ved et senere selskab hos Léon Moltke skrev Andersen, at hun talte dansk, tysk og fransk med ham.

Dagbogen fortæller desuden, at Andersen spiste middag hos familien Moltke i Paris den 23. april 1867, Léon Moltkes fødselsdag, hvor også hustruen, hendes forældre og andre slægtninge var til stede. Ved et senere besøg hos grev Léon Moltke bemærkede Andersen igen, at Marie talte godt dansk. I et dagbogsopslag fra bind VIII beskriver han et større selskab hos familien, hvor grevinden førte Mogens Friis til bords.

Internationale forbindelser

Marie blev født i Rom i en diplomatfamilie med forbindelser til Sachsen, Rusland, Frankrig og Italien. I det franske udenrigsministeriums Nesselrode-arkiv findes registreringer af korrespondance under hendes navn i 1866–1868.

Kilder

Litteratur

• H.C. Andersen: H.C. Andersens Dagbøger 1825–1875, bind VII, s. 72, 81, 272 og 279, samt bind VIII, s. 345.
• Povl Bagge: »Frankrig og Slesvig 1864–1871«, i Danske i Paris gennem Tiderne, bind II:1, 1938, s. 144.
• Danmarks Adels Aarbog, 1894, s. 288.
• A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og Examinati Juris 1736–1936, bind III, 1957, s. 171.
• J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. udg., bind III, s. 714.
• Ulla Kjær: »Glorup«, Lex, opdateret 1. juli 2026.
• »Efterretninger fra Ind- og Udland. København«, Nordisk Ugeblad for katholske Kristne, 50. årgang, nr. 7, 16. februar 1902, s. 94.