Stamhuset Moltkenborg

Glorup, stamhusets hovedsæde, på en tegning fra 1898.

Stamhuset Moltkenborg var et fynsk stamhus, oprettet i 1793 af Sophie Hedevig Raben (også skrevet Sophie Hedvig Raben), enke efter Adam Gottlob Moltke, til gavn for sønnen Gebhard Moltke. Stamhuset omfattede herregårdene Glorup, Rygård og Anhof på Sydøstfyn, med Glorup som hovedsæde. Godskomplekset blev bundet af en særlig arveordning, der skulle holde besiddelserne samlet inden for familien. Stamhuset blev ophævet i 1916, før lensafløsningen ved lov i 1919.

Moltkenborg var således ikke navnet på en særskilt opført slotsbygning. Navnet betegnede først og fremmest det juridisk samlede stamhus, men blev også brugt om Glorups hovedgård i samtidige folketællinger og om godsets egen retskreds, Moltkenborg Birk.

Baggrund og oprettelse

Den kongelige hofmand og godsejer Adam Gottlob Moltke erhvervede Glorup og det tilknyttede Anhof i 1762. I 1765–1766 erhvervede han også Rygård. Ved at samle besiddelserne og forbedre driften lagde han grundlaget for et stort sammenhængende østfynsk godskompleks. På Rygård blev jordfællesskabet med Langå ophævet, hovedgårdsjorden omlagt til elleve marker, og en vej blev anlagt gennem skoven mellem Rygård og Glorup. I 1773 blev Rygård desuden lagt under Glorups eksisterende birkeret.

Adam Gottlob Moltke døde i 1792. Hans enke Sophie Hedevig Raben udstedte den 3. juli 1793 stamhusbrevet for Moltkenborg; ifølge en historisk gennemgang af Svindinge Kirkes ejere fik brevet kongelig stadfæstelse den 16. august samme år. Den samme fremstilling betegner Sophie Hedevig som første stamhusbesidderinde frem til hendes død i 1802, hvor sønnen Gebhard overtog. Herregårdsregistrenes ejerlister henfører dog ofte Gebhards ejerperiode til 1793, dvs. stamhusets oprettelsesår. De to angivelser bygger derfor på forskellige periodiseringer.

Et stamhus var et majorat, hvor arveret og rådighed var reguleret af en særlig fundats for at bevare godset samlet. I Trap Danmarks 1850'er-beskrivelse af Moltkenborg anføres, at stamherren efter oprettelsespatentet kunne vælge sin efterfølger blandt sine sønner. Arveordningen beskrives derfor mere præcist som udelt familiearv efter stamhusets bestemmelser end som en ubetinget regel om, at den ældste søn altid automatisk arvede.

Herregårde og tilknyttede besiddelser

Stamhuset blev oprettet af tre hovedgårde:

Gebhard Moltke købte desuden Mullerup i 1815 og solgte ejendommen i 1882. Den omtales i beskrivelser af hans samlede godser, men det er ikke alene af denne grund dokumenteret, at Mullerup indgik i den oprindelige fundats for Moltkenborg.

Besiddere

Stamhusets arvefølge er knyttet til Moltke- og Moltke-Huitfeldt-slægterne. De tre herregårdes historiske ejerlister er ikke fuldstændigt ens i deres periodisering af stamhusets første besidder og af tiden omkring 1896–1902.

PeriodeNavnOplysninger
1793–1802Sophie Hedevig Raben, gift MoltkeStifter og i den ældre kirkehistoriske fremstilling betegnet som første stamhusbesidderinde. Folketællingen 1801 opfører hende på »Moltkenborg Hovedgaard«.
1802–1851Gebhard Moltke (1764–1851)Overtog efter moderens død; arvede det Huitfeldtske fideikommis og antog i 1843 navnet Moltke-Huitfeldt.
1851–1876Adam Gottlob Moltke-HuitfeldtSøn af Gebhard; videreførte godset og stod bag ændringer af Glorups haveanlæg.
1876–1896Gebhard Léon Moltke-HuitfeldtAnført i alle tre herregårdes ejerlister.
1896–1902Marie Seebach, gift Moltke-HuitfeldtAnført i ejerlisterne for Glorup og Anhof; Rygårds ejerliste angiver i stedet Adam Gottlob Carl Moltke-Huitfeldt fra 1896.
1902–1916Adam Gottlob Carl Moltke-HuitfeldtAnført som ejer af Glorup og Anhof fra 1902 og af Rygård fra 1896; gennemførte ophævelsen i 1916.

Tabellen sammenstiller publicerede registreringer af ejerskab og besiddelse. Særligt de afvigende år 1793/1802 og 1896/1902 bør ved en mere detaljeret arve- og retshistorisk undersøgelse sammenholdes med de oprindelige stamhusdokumenter og skifteakter.

Godsdrift og økonomi

Fæstegods og landbrug

Syddansk Universitets kulturhistoriske hovedgårdsregistreringer opgør fæstegodset under stamhuset Moltkenborg i 1846 til 881 tønder hartkorn, fordelt på 147 gårde og 110 huse. Knap halvdelen lå i hovedgårdssognene Svindinge og Langå. Tønder hartkorn var en skattemæssig vurderingsenhed og ikke et direkte mål for godsets fysiske areal.

En samtidig fremstilling baseret på Statshaandbogen for 1857 angiver, at Moltkenborg omfattede Glorup, Anhof og Rygård med i alt 1.124¼ tønder hartkorn af alle slags, herunder 210½ tønder under hovedgårdene. Hertil nævnes kirke- og kongetiender fra Langå, Øksendrup og Svindinge samt bankaktier for 7.600 rigsdaler. Opgørelsen fra 1857 omfatter andre poster end fæstegodsopgørelsen fra 1846 og tallene kan derfor ikke sammenlignes som en direkte udviklingsserie.

Omkring 1906–1910 opregnede J.C.B. la Cour følgende aktiver og vurderinger for stamhuset, gengivet af Dansk Center for Herregårdsforskning:

PostHistorisk opgørelse
Bøndergods394 tønder hartkorn
Arvefæstegods0,5 tønder hartkorn
Skov1.397 tønder land (44,7 tønder hartkorn)
Fideikommiskapital2.044.667 kroner
Bankaktier15.200 kroner
Samlet ejendomsskyld3.757.960 kroner

Tallene beskriver forskellige typer jord, kapital og vurdering. Ejendomsskylden var en offentlig vurderingsstørrelse, ikke en opgørelse af stamhusets frie nettoformue. Historiske kroner, rigsdaler, hartkorn og tønder land er heller ikke umiddelbart indbyrdes sammenlignelige.

Hovedgårdens hushold og ansatte

I folketællingen fra 1801 blev Glorups hovedsæde registreret under navnet »Moltkenborg Hovedgaard«. Den omfattede ikke kun grevindens hushold, men også ansatte med specialiserede funktioner. Blandt de registrerede var godsforvalteren Christopher Møller, gartneren Søren Thorup, bygmesteren Johan Thomas Degenhols, forpagteren Rasmus Rasmussen, skolelæreren Christen Meiheprang og ladefogeden Niels Laursen. Folketællingens enkeltregistreringer giver indblik i godsdriften, men de er ikke en fuldstændig personalefortegnelse for alle stamhusets gårde.

Moltkenborg Birk

Den retskreds, som senere blev kendt som Moltkenborg Birk, var ældre end stamhuset. Glorup birk blev ifølge Rigsarkivets registratur oprettet ved bevilling af 16. maj 1688 for Glorup og Anhof godser. Ved en ny bevilling af 20. oktober 1773 blev Rygård tilføjet. Efter oprettelsen af stamhuset den 3. juli 1793 blev birket benævnt Moltkenborg Birk. Birkets historie sluttede i 1833. Stamhusets eksistensperiode (1793–1916) og birkets eksistensperiode (1688–1833) må derfor holdes adskilt.

Et navngivet eksempel på birkets embedsmænd er Isaac Briand de Crévecoeur (1761–1832), der fik sin kaldelse som birkedommer og birkeskriver bekræftet 6. november 1795. Han var ejer af Krumstrup i Ryslinge Sogn, hvor han også havde bopæl. De senere bevarede politiprotokoller fra birket registreres under arkivskaberen Moltkenborg birkedommer.

Kulturhistoriske forbindelser

Stamhusets hovedsæde Glorup blev i 1800-tallet besøgt gentagne gange af forfatteren H.C. Andersen, som var gæst hos familien Moltke-Huitfeldt. Hans ophold kan følges i dagbøger og breve; flere af besøgene fandt sted under Gebhard Moltke-Huitfeldt og sønnen Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt. Glorups have blev fortsat omformet i 1800-tallet, blandt andet med nye parterrer og en hængebro opført 1867. Disse anlæg hører til Glorups bygnings- og havehistorie under Moltkenborg-perioden, men var ikke særskilte ejendomme under stamhusets fundats.

Opløsningen i 1916

Stamhuset ophørte i 1916 og overgik til fri ejendom, tre år før lensafløsningsloven af 1919. Historikeren Carsten Porskrog Rasmussen fremhæver Moltkenborg som et usædvanligt eksempel på en frivillig omdannelse: Grev Moltke-Huitfeldt solgte godset til sig selv og lod i stedet købesummen båndlægge. Derved blev bindingen knyttet til en kapital i stedet for til selve de faste ejendomme. Den særlige konstruktion adskiller ophævelsen fra det senere lovbestemte lensafløsningsforløb.

Rygård forblev herefter under samme ejerkreds som Glorup, mens Anhof i 1916 blev solgt til Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns Stifter. De tre historiske herregårde fik dermed ikke helt samme ejendomsretlige udvikling efter stamhusets opløsning.

Arkivalier og historiske kilder

Moltkenborgs historie kan undersøges i de bevarede gods- og retsarkiver. Rigsarkivets registreringer omfatter blandt andet en skifteprotokol for Glorup og Anhof (1720–1850), en skifteprotokol for Rygård (1694–1852), fæsteregistre for Glorup og Anhof (1719–1895) og for Rygård (1779–1917) samt retsarkivalier fra Glorup/Moltkenborg Birk. Nogle arkivserier omfatter tiden både før og efter selve stamhuset, og arkivskaberbetegnelsen må derfor ikke opfattes som dokumentation for, at navnet Moltkenborg blev anvendt før 1793.

Litteratur

Kilder og henvisninger

  1. 1 2 3 Sara Hai Abildtrup og Mikael Frausing: Herregården Rygård, Danmarkshistorien på Lex.
  2. 1 2 3 4 5 6 7 8 Rygaard, Dansk Center for Herregårdsforskning, afsnittene »Ejerhistorie« og »Ejerrække«.
  3. 1 2 3 4 Carsten Porskrog Rasmussen: Len og stamhuse i Danmark, Herregårdshistorie, nr. 3 (2008), s. 140–153, især s. 153. Digital offentliggørelse 2023.
  4. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Glorup, Dansk Center for Herregårdsforskning, ejerhistorie, folketælling 1801 og historiske stamdata.
  5. 1 2 3 Landsarkivet for Fyn og hjælpemidlerne til dets benyttelse, Rigsarkivets arkivregistratur, afsnittet »(Glorup) Moltkenborg birk 1688–1833«.
  6. 1 2 Hovedgårdsregistreringer: Ørbæk Kommune, Syddansk Universitet, oplysninger om Glorup, Anhof og Rygård.
  7. 1 2 Svindinge Kirke med dens Præster, Degne og Ejere, historisk kirke- og godsejerfremstilling, afsnittet om Moltkenborgs oprettelse og besiddere (digitaliseret af Det Kgl. Bibliotek).
  8. 1 2 3 4 5 6 7 Anhof, Dansk Center for Herregårdsforskning, ejerhistorie og ejerrække.
  9. 1 2 J.P. Trap: Kongeriget Danmark, beskrivelsen af Fyn og Svendborg Amt (1858), afsnittet om Glorup og stamhuset Moltkenborg; digital gengivelse.
  10. 1 2 3 Ulla Kjær: Glorup, Lex – Danmarks Nationalleksikon, opdateret 1. juli 2026.
  11. 1 2 Gebhard Moltke, Store norske leksikon, biografi med oplysninger om godserne og navnet Moltke-Huitfeldt.
  12. ↑ Danske Jurister 1736–1936, bind 1, biografisk opslag om Isaac Briand de Crévecoeur (udnævnelse 1795 og Krumstrup).
  13. 1 2 Rigsarkivets Daisy, registrering af Moltkenborg birkedommers politiprotokol 1809–1833 og dokumenter 1832–1833.
  14. ↑ Glorup, Dansk Slægtsforsknings wiki, registeroversigt med henvisninger til Rigsarkivets skifte- og fæsteprotokoller.
  15. ↑ Rygård, Dansk Slægtsforsknings wiki, registeroversigt med henvisninger til Rigsarkivets skifte- og fæsteprotokoller.

Eksterne henvisninger