Minoisk kultur

Minoisk kultur
Ca. 3100 f.v.t.–Ca. 1100 f.v.t.
Historie
• Etableret	Ca. 3100 f.v.t.
• Ophørt	Ca. 1100 f.v.t.
Efterfulgte Efterfulgt af Stenalderens Kreta Mykensk kultur

Den minoiske civilisation eller minoiske kultur var en bronzealder-kultur centreret på øen Kreta i det Ægæiske Hav. Kendt for sin monumentale arkitektur og livlige kunst betragtes den ofte som Europas første civilisation. Ruinerne af de minoiske paladser ved Knossos og Phaistos er populære turistattraktioner. Civilisationen er opkaldt efter kong Minos, der kendes fra græsk mytologi, men man kender ikke deres eget navn for dem selv.

Den minoiske civilisation udviklede sig fra den lokale neolitiske kultur omkring 3100 f.v.t., med komplekse bymæssige bosættelser fra omkring 2000 f.v.t.. Efter cirka 1450 f.v.t. kom de under kulturel og muligvis politisk dominans fra fastlandets mykenske grækere, hvilket skabte en hybridkultur, der varede indtil omkring 1100 f.v.t.

Minoisk kunst omfattede rigt dekoreret keramik, segl, figurer og farverige fresker. Typiske motiver inkluderer natur og ritualer. Minoisk kunst beskrives ofte som fantasifuld eller ekstatisk, med figurer gengivet på en måde, der antyder bevægelse.

Der er kun lidt viden om strukturen i det minoiske samfund. Minoisk kunst indeholder ingen entydige afbildninger af en monark, og tekstlige kilder antyder, at de kan have haft en anden styreform. Ligeledes er det uklart, om der nogensinde fandtes en samlet minoisk stat. Religiøse praksisser omfattede tilbedelse ved helligdomme på bjergtoppe og hellige huler, men der er ingen sikker viden om deres gudeverden. Minoerne opførte enorme, labyrintiske bygninger, som de første arkæologer kaldte minoiske paladser. Senere forskning har vist, at de havde forskellige religiøse og økonomiske funktioner snarere end at være kongelige residenser, selv om deres præcise rolle i samfundet stadig diskuteres.

Minoerne handlede i vid udstrækning og eksporterede landbrugsprodukter og luksushåndværk i bytte for råmetaller, som var vanskelige at skaffe på Kreta. Gennem handelsfolk og håndværkere nåede deres kulturelle indflydelse ud over Kreta til det Ægæiske område og det østlige Middelhav. Minoiske håndværkere blev ansat af udenlandske eliter, for eksempel til at male fresker i Avaris i Egypten.

Minoerne udviklede to skriftsystemer kendt som kretensiske hieroglyffer og Lineær A. Da ingen af disse skrifter er fuldstændigt afkodet, er det minoiske sprogs identitet ukendt. Ud fra det, man ved, anses sproget for næppe at tilhøre en velkendt sprogfamilie såsom indoeuropæisk eller afroasiatisk. Efter 1450 f.v.t. blev en modificeret version af Lineær A, kendt som Lineær B, brugt til at skrive mykensk græsk, som var blevet administrationssproget på Kreta. Det eteokretensiske sprog, som er bevaret i enkelte indskrifter fra tiden efter bronzealderen, kan være en efterkommer af det minoiske sprog.

Efter i vid udstrækning at være blevet glemt efter bronzealderens sammenbrud, bl.a. påvirket af vulkanøen Theras eksplosion, blev den minoiske civilisation genopdaget i begyndelsen af 1900-tallet gennem arkæologiske udgravninger. Betegnelsen "minoisk" blev indført af Arthur Evans, som udgravede Knossos og erkendte, at kulturen adskilte sig fra den mykenske kultur på fastlandet. Kort efter udgravede Federico Halbherr og Luigi Pernier Phaistos-paladset og den nærliggende bosættelse Hagia Triada. Et stort gennembrud kom i 1952, da Michael Ventris tydede Lineær B med udgangspunkt i tidligere arbejde af Alice Kober. Denne tydning åbnede en afgørende kilde til viden om økonomien og den sociale organisation i paladsernes sidste fase. Minoiske lokaliteter udgraves fortsat—nyere fund omfatter nekropolen ved Armenoi og havnebyen Kommos.

Større bosættelser

• Knossos – det største arkæologiske sted fra bronzealderen på Kreta. Knossos havde en anslået befolkning på 1.300 til 2.000 i 2500 f.v.t, 18.000 i 2000 f.v.t, 20.000 til 100.000 i 1600 f.v.t og 30.000 i 1360 f.v.t.
• Festos – den næststørste paladsbygning på øen, udgravet af den italienske skole kort efter Knossos
• Hagia Triada – by og administrativt centrum nær Festos, som har givet det største antal Lineær A-tavler
• Kommos – havneby, der betjente Festos og Hagia Triada, med offentlige bygninger, der afspejler paladsarkitektur
• Malia – genstand for franske udgravninger, et paladscenter som giver indblik i den proto-paladiale periode
• Kato Zakros – kystnært paladsanlæg udgravet af græske arkæologer i den østligste del af øen, også kendt som "Zakro" i arkæologisk litteratur
• Galatas – bekræftet som et paladsanlæg i begyndelsen af 1990’erne
• Kydonia (det moderne Chania) – det eneste paladsanlæg i det vestlige Kreta
• Gournia – byområde udgravet i første kvartal af 1900-tallet
• Pyrgos – tidlig minoisk lokalitet i det sydlige Kreta
• Vasiliki – tidlig østminoisk lokalitet, som har lagt navn til en karakteristisk keramiktype
• Fournou Korfi – lokalitet i syd
• Pseira – øby med rituelle steder
• Yioúktas – den vigtigste minoiske bjerghelligdom, forbundet med paladset i Knossos
• Arkalochori – lokalitet for Arkalochori-øksen
• Karfi – tilflugtssted, en af de sidste minoiske lokaliteter
• Akrotiri – bosættelse på øen Santorini (Thera), nær stedet for Thera-udbruddet
• Zominthos – bjergby i de nordlige forbakker af Idabjerget

Se også

• Hyksos
• Lineær A
• Lineær B

Referencer

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Minoisk kultur
• Minoan and Mycenaean på Curlie (som bygger videre på Open Directory Project)
• Dartmouth: The Prehistoric Archaeology of the Aegean Arkiveret 16. juni 2003 hos Wayback Machine, Lesson 5: The Early Minoan Period:The Settlements Arkiveret 16. december 2005 hos Wayback Machine
• Prehistoric documents from Crete: Linear B and Linear A compared Arkiveret 19. april 2003 hos Wayback Machine
• Knossos
• November 12 2005, iol: Minoan treasures found off the Cretan track Arkiveret 2. november 2005 hos Wayback Machine Citat: "...amphora containing an intact text written in linear B...two terracotta tablets containing texts in Linear A..."

Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

35°18′35″N 24°53′36″Ø / 35.309722°N 24.893333°Ø / 35.309722; 24.893333