Nakskov Byskole

Baggrund

I 1913 skete der et politisk magtskifte i Nakskov, idet Socialdemokratiet fik flertal i byrådet. Året efter blev dets lokale leder Sophus Bresemann borgmester. Partiet iværksatte i de følgende år et ambitiøst reformprogram i byen på mange områder, og skoleområdet var et af de højst prioriterede. Den daværende folkeskole på Ølkarsvej var utidssvarende og overfyldt i en by med hastigt voksende indbyggertal. Byrådet besluttede derfor at bygge fire nye skoler til afløsning af de gamle forhold: Møllemarkskolen i sydøst på Rødbyvej i 1914, Madeskovskolen mod nordvest på Tårsvej i 1917 og Skolen på Løjtoftevej (senere kaldt Stormarkskolen) mod nordøst i 1925 blev bygget som grundskoler, dvs. skoler med undervisning fra 1. til 4. klasse.

Begyndelsen

På Nr. Boulevard (i dag Nørrevold) i bymidten blev bygget Byskolen: et skolekompleks, der både omfattede grundskole, hovedskole og fra 1918 det nystartede Nakskov kommunale Gymnasium. Hovedskolen omfattede overbygningen på de fire første klasser i grundskolen, idet der var syv års undervisningspligt på dette tidspunkt, og inkluderede både mellemskole og realskole. Byggeriet på Nr. Boulevard var inddelt i flere etaper. Den første etape bestod af en stor gymnastiksal med en badeanstalt i kælderetagen og tilknyttet læge- og tandlægeklinik. Byggeriet tog således adskillige år, men da de første etaper stod færdige, blev skolen officielt indviet 19.februar 1916. Arkitekten bag rødstensbygningen var Laurits Larsen, der var forstander for Nakskov Tekniske Skole og i årene fra 1910 en flittigt benyttet arkitekt i byen.

Skolen blev kendt som "den store skole" eller blot "byskolen". Alle børn i Nakskov undtagen privatskoleelever, også de, som begyndte deres skolegang på en af de tre øvrige grundskoler, ville på et tidspunkt få deres daglige gang på byskolen, da den jo også var fortsættelsen af de tre øvrige grundskolers undervisning. Skolens første inspektør blev J.C. Poulsen, der samtidig var leder af hele skolevæsenet i byen og dermed øverste ansvarlige for de tre grundskoler. Da gymnasiet blev oprettet i 1918, blev han også gymnasiets første rektor.

Efter skoleloven af 1937

I 1937 blev en ny skolelov vedtaget, nogenlunde samtidig med at Oluf Bøggild afløste Poulsen som inspektør og rektor. Med den nye skolestruktur blev der oprettet en eksamensfri mellemskole. Nu blev eleverne, når de var færdige med den fireårige grundskole, enten overført til den eksamensfri mellemskole, eller, hvis de ønskede det og bestod en optagelsesprøve, til gymnasiets 1. mellemskoleklasse. Efter fire år i den sidstnævnte kunne elever afslutte med en mellemskoleeksamen. De kunne også fortsætte et ekstra år og tage realeksamen, eller tage tre år i gymnasiet og ende med studentereksamen.

Byskolen blev et stort mødested, hvor byens unge lærte hinanden at kende, og efterhånden blev dens faciliteter som badeanstalt, gymnastiksale og lokaler til aftenundervisning også et mødested for byens voksne. Under Besættelsens sidste tid blev det meste af skolen anvendt som lazaret for tyske soldater og opholdssted for tyske flygtninge. Kun gymnasieafdelingen blev friholdt til byens undervisning, så alle skoleelever i en periode måtte bruge disse lokaler.

Efterkrigstiden

Med efterkrigstidens store årgange blev der mangel på plads på skolen. En enkelt årgang nåede op på 18 klasser. Skolen måtte leje lokaler i Nakskov Handelsskole og byens tekniske skole for at kunne få undervisningen til at fungere. Efter 1958, hvor der kom en ny skolelov, blev byskolen dog aflastet lidt, fordi byrådet besluttede at udbygge de tre øvrige grundskoler til hovedskoler, så eleverne kunne blive dér i hele deres skolepligtige alder. Dermed blev Byskolen kun folkeskole for dem, der startede i dens egen grundskole. Til gengæld blev det efterhånden sådan, at næsten alle elever færdiggjorde i hvert fald 9. og måske også 10. klasse, og også gymnasiet tiltrak en større og større andel af årgangene. Desuden kom HF til som en ekstra uddannelsesmulighed fra 1971. Derfor var der fortsat pres på lokalerne, indtil gymnasiet i 1979 forlod byskolen for at flytte sammen med eleverne fra handelsskolen og den tekniske skole på Nakskov Uddannelsescenter.

I 1990 blev byens 10.klasser samlet på Byskolen, så denne igen blev til en slags overbygning for alle byens skoler, omend i mindre grad nu. 10. klasse havde i mange år været et populært knopskud på folkeskolen, men mistede efterhånden sin popularitet.

Efter kommunesammenlægningen i 2007

Efter strukturreformen og kommunesammenlægningen i 2007 blev Byskolen i 2008 en del af Lolland Kommunes skolestruktur. Skolen blev nu til Byskoleafdelingen i den nye konstruktion Fjordskolen. De fleste elever fra Møllemarkskolen, som lukkede i 2008, blev overflyttet hertil. Det samme gjaldt efterfølgende for eleverne fra Vestenskov Skole syd for Nakskov, der blev lukket i 2009, og i 2016 eleverne fra Madeskovskolen. Til gengæld blev der opført en indslusnings- og skolefritidsafdeling nord for baneterrænet i Nakskov.

I 2019 blev Lolland Kommunes skolestruktur dog ændret igen. Byskolen og de resterende skoler i kommunen blev igen selvstændige skoler med egne skoledistrikter, ledere, bestyrelser og økonomi. Kommunens tre største skoler var i 2022 Byskolen og Stormarkskolen i Nakskov samt Maribo Skole (der er fordelt på to afdelinger). De tre skoler havde hver 5-600 elever.