Nakskov Handelsskole

Begyndelsen

Allerede i 1870 forsøgte et par lærere på Borgerskolen at oprette privat handelsskoleundervisning om aftenen, men forsøget blev bremset af for få tilmeldinger. Byens handelsforening forsøgte flere gange efterfølgende at sætte gang i en tilsvarende aftenundervisningsordning. Men først i 1896 lykkedes det at etablere Nakskov Handelsskole med to klasser, hvor der blev undervist i dansk, tysk, regning, skrivning og bogføring. Lærerne kom enten fra byens øvrige skoler, eller man fandt lokale personer med passende erhvervserfaring. Undervisningen fandt sted i lokaler, som Nakskov kommune stillede til rådighed. I 1904 ønskede kredsen bag skolen at opføre en selvstændig bygning til undervisningen. Det blev dog ikke til noget, men i 1915 overtog man Realskolens bygninger på hjørnet af nuværende Nørrevold og Vejlegade i forbindelse med realskolens overflytning til Byskolen. Her havde handelsskolen sit tilhørsforhold fra 1915 til 1979, hvor skolen flyttede ud på Nakskov Uddannelsescenter. Bygningen i Vejlegade 35 var opført i 1873 på grunden, hvor den tidligere Nakskov Latinskoles bygning før havde stået.

Fra 1930'erne til 1970'erne

Handelsskolen fik stigende elevtilslutning, og i 1935 måtte man udvide ved at bygge en ekstra etage ovenpå den eksisterende bygning. Byens førende arkitekt Ejnar Ørnsholt stod for ombygningen. I 1960'erne blev det muligt for handelsskoler landet over at tilbyde højere handelseksamen, altså en merkantil gymnasial uddannelse, hvilket hidtil kun havde været udbudt på Niels Brock i København og enkelte andre steder i landet. I Nakskov greb man chancen og oprettede HH i 1962 med 19 elever i en enkelt klasse. Det var den første handelsgymnasiale uddannelse på Lolland-Falster, men allerede i 1968 måtte man lukke uddannelsen igen. For få elever havde søgt uddannelsen, og for mange af ansøgerne kunne ikke leve op til adgangskravene. I 1960'erne blev handelsskolerne på Lolland generelt ramt af økonomiske problemer. Skolerne i Rødby og Sakskøbing blev opslugt af handelsskolen i Maribo, som imidlertid i 1969 efter faldende elevtal måtte fusionere med skolen i Nakskov under navnet Lollands Handelsskole.

Nakskov Uddannelsescenter

1970'erne og 1980'erne var præget af en række uddannelsespolitiske tiltag i hele landet. Handelsskolerne blev primært dagskoler, og der opstod en ny erhvervsrettet ungdomsuddannelse, der i 1977 fik navnet EFG, hvor eleverne havde et basisår på en skole efterfulgt af praktik i en virksomhed. Desuden kom der nye uddannelsestilbud om aftenen for merkonomer og forskellige efteruddannelser. De store efterkrigsårgange medførte i en periode stigende elevtilgang. Det skabte behov for større og tidssvarende lokaler. Det samme behov havde byens gymnasium og Nakskov Tekniske Skole, og det mundede ud i oprettelsen af Nakskov Uddannelsescenter. Her rykkede handelsskolen ind i 1979 sammen med de to andre ungdomsuddannelser. Uddannelsescenteret havde ved oprettelsen nok landets mest avancerede og veludstyrede uddannelsessted, og bygningerne var udsmykket med en række moderne kunstværker. Samtidig begyndte man igen at udbyde en handelsgymnasial uddannelse med både en sproglig og økonomisk linje, der snart udviklede sig til flere klasser på hvert trin. Handelsskolens tidligere bygning i Vejlegade blev solgt til et revisionsfirma, og i 1998 blev den overtaget af dommerkontoret i Nakskov.

I 1980'erne blev byen dog ramt af et faldende antal arbejdspladser, da Nakskov Skibsværft og OTA lukkede produktionen. Nakskovs indbyggertal faldt, og elevtallet dalede også. Handelsskolen iværksatte mange forsøg med nye uddannelser og andre tiltag, men de fleste måtte lukkes igen på grund af utilstrækkelig søgning. Skolen havde dog en enkelt stor succes med etableringen af medieøkonomuddannelsen IMMA. Tilstrømningen var så stor, selv fra udenlandske studerende, blandt andet fra Norge, at undervisningen måtte flyttes fra uddannelsescenteret til værftets gamle administrationsbygning. Uddannelsen blev dog senere overtaget af Erhvervsakademi Sjælland.

Fusion

Det usikre økonomiske grundlag førte imidlertid til planer om at fusionere med andre ungdomsuddannelser. Erhvervsskoleloven af 1990 indførte et taxameterbaseret tilskudssystem, der pressede de lokale ungdomsuddannelsers økonomi, og der opstod mulighed for, at de kunne erklæres konkurs. Lollands Handelsskole og Nakskov Tekniske Skole drøftede derfor allerede på dette tidspunkt en mulig sammenlægning. Kulturforskelle mellem de to skoler og et håb om trods alt at kunne komme igennem som selvstændige institutioner udskød imidlertid en sammenlægning i over 12 år. Handelsskolen nåede at holde 100-års-jubilæum i 1996, ved hvilken lejlighed det tog navneforandring til Lollands Handelsgymnasium. Men i 2002 blev der indledt fusionsforhandlinger i Undervisningsministeriet, og resultatet blev en sammenlægning af handelsgymnasiet, den tekniske skole og AMU-center Maribo. Den nye institution fik navnet Erhvervsuddannelsescenter Lolland (EUC Lolland). Centerets direktør blev Nakskov Tekniske Skoles daværende leder Gert Meyer Madsen.

I Nykøbing Falster skete noget lignende på samme tid, hvor Nykøbing Handelsskole og Industri- og Håndværkerskolen blev sammenlagt i 2003 under navnet CEUS. Året efter fik denne institution også lagt Næsgaard Agerbrugsskole og Storstrøms Handelshøjskolecenter ind under sig. Dermed var Lolland-Falster på erhvervsuddannelsesområdet i løbet af meget få år blevet delt i to centre: Et i Nakskov for Vest- og Midtlolland og et i Nykøbing for Østlolland og Falster. Og i 2007 blev også disse to institutioner lagt sammen til én med den nyudnævnte direktør for CEUS Michael Bang som leder: CELF (Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster). Hvor der tidligere havde været 10 erhvervsskoler på Lolland-Falster, var der nu kun en enkelt tilbage.