Det norske kongehus

Norges Konge
Norges Konge (bokmål)
Noregs Konge (nynorsk)
Norges rigsvåben
Kongeflag
Nuværende
Haakon. 8.
siden 28. august 2026
TiltaleMajestæt
TypeMonark
Tilblivelse885
Første indehaverHarald Hårfager
Hjemmesidekongehuset.no

Det norske kongehus er en konstitutionel og historisk institution i Norge, hvor rollen som Norges statsoverhoved indehaves af en monark, og hvor rollen som statsoverhoved går i arv inden for den kongelige familie. Monarkens rolle og opgaver er fastlagt i Norges grundlov samt de konstitutionelle sædvaner, der har udviklet sig gennem tiden.

Den nuværende monark er kong Haakon 8., der har været Norges konge siden 28. august 2026.

Historie

Det norske kongehus genopstod i 1905, da Norge igen blev en selvstændig stat, og den danske prins Carl blev norsk konge under navnet Haakon VII. Under Tysklands besættelse af Norge 1940-1945 levede det norske kongehus i eksil i Storbritannien. Haakon VII døde 1957 og blev efterfulgt af sønnen Olav V. Denne efterfulgtes ved sin død 1991 af Harald V, der døde i 2026 og blev efterfulgt af sin søn Haakon VIII, som er konge i dag

Arveret

I 1905 blev det bestemt, at de mandlige efterkommere af kong Haakon VII havde arveret til tronen. Fra 1990 har kronprins Harald (den daværende kong Harald V) og alle hans mandlige og kvindelige efterkommere arveret til den norske trone. Stedbørn har ingen arveret til tronen. Arveret kan heller ikke erhverves ved ægteskab.

Haakon VII var søn af Louise af Sverige-Norge (eneste overlevende barn af kong Karl 15. af Sverige og Norge) og kong Frederik 8. af Danmark. Derfor havde kong Haakon VII, hans søn og sønnesøn (de senere konger Olav V og Harald V) også arveret til den danske trone. De mistede deres danske arveret, da Danmark fik en ny tronfølgelov i 1953.

Dronning Maud var datter af kong Edward 7. af Storbritannien og hans dansk fødte gemalinde dronning Alexandra. Derfor har de fleste af dronning Mauds efterkommere (fødte medlemmer af kongefamilien eller kongeslægten) en teoretisk arveret til den britiske trone. Katolikker og børn født udenfor ægteskab har ikke arveret til den britiske trone.

Titler og prædikater

Prinser og prinsesser

Kongens gemalinde er dronning. Kronprinsens gemalinde er kronprinsesse. Der tildeles ikke titler til andre, der gifter sig med medlemmer af det norske kongehus eller den norske kongefamilie.

Kongeparrets børn er Kronprinsesse og Prins.

Prædikater

Kongens prædikat er 'Hans majestæt', og dronningens prædikat er 'Hendes majestæt'. Kongeparrets børn er Hendes kongelige højhed Kronprinsesse Ingrid Alexandra, født 2004 og Prins Sverre Magnus født 2005, har arveret til den norske trone efter sin ældre søster, mens han har arveret til den britiske trone før sin søster. Han har intet prædikat i Norge. I udlandet kan han tiltales 'Deres højhed' prins Sverre Magnus af Norge.

Fødte før 1990

Før 1990 fik børn af kronprinser tildelt prædikat som 'kongelige højhed'.

Prinsesse Ragnhild (født 1930), datter af det daværende kronprinsepar, var kongelig højhed, indtil hun udtrådte af kongehuset, da hun giftede sig i 1953. Prinsesse Astrid (født 1932), datter af den daværende konge, udtrådte ligeledes af kongehuset, da hun giftede sig i 1961. Prinsesse Märtha Louise (født 1971), datter af det nuværende kongepar udtrådte af kongehuset, da hun blev selvstændig erhvervsdrivende den 1. februar 2002. I forbindelse med deres udtræden af kongehuset har disse tre prinsesser givet afkald på deres prædikat i Norge. I udlandet kan man dog bruge høflighedsformen 'Deres højhed'.

Det kongelige hus

Det norske kongehus består af:

Medlemmerne af kongehuset er majestæter eller kongelige højheder. Deres fødselsdage er officielle flagdage og der saluteres fra det norske forsvars anlæg.

Den kongelige familie og kongeslægten

Den norske kongefamilie består af kongehusets medlemmer og desuden af kronprinsessens sønner, af kongens datter og hendes familie samt af kongens søstre og deres mænd.

Kongeslægten består af alle, der nedstammer fra kong Olav V og kronprinsesse Märtha. Det er kongefamilien samt prinsesse Ragnhilds og prinsesse Astrids efterkommere.

Kong Haralds familie

Kongens ældste søster og hendes mand

Ægteparret Lorentzen tilhører kongefamilien.

Kongeslægten. Prinsesse Ragnhilds efterkommere

Kongens næstældste søster og hendes mand

Ægteparret Ferner tilhører kongefamilien.

Kongeslægten. Prinsesse Astrids efterkommere

Der er kun oplyst nationalitet på ægtefæller, der ikke er fødte i Norge.

Norske førstedamer

Fra 1938 til 1991 havde Norge ingen dronning. I denne periode blev kongehuset repræsenteret af kronprinsessen eller af prinsesse Astrid. (I det meste af tiden siden 1953 har Prinsesse Ragnhild boet i Brasilien).

Dronninger i 1800-tallet


I januar-november 1814 havde Norge ingen dronning. Kong Kristian Frederik blev skilt fra prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin (mor til Frederik 7.) i 1810. I 1815 giftede Kristian Frederik sig med Caroline Amalie af Augustenborg (dansk dronning 1839-1848).

Kongehuset i 1938

Den 1. januar 1938 havde det norske kongehus syv medlemmer:

Se også

Noter

  1. ↑ Harald Hårfager er efter traditionen den første konge, som regerede over hele Norge, men selv om han vandt mange slag, fik han aldrig fuld kontrol over hele riget.

Referencer

  1. ↑ "Hans Majestæt Kongen". kongehuset.no (norsk). Det norske kongehus. Hentet 23. november 2024.

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til: