Nyhavn 63 er en historisk ejendom beliggende på solsiden af Nyhavn i København. Det temmelig store bygningskompleks omslutter to gårdrum. Et relief af en tungt læsset pram flankeret af to andre relieffer forestillende de romerske guder Neptun og Merkur (guder for søfart og handel) på forhusets facade bevidner, at det oprindelig blev opført for en handelsmand, ligesom opførelsesåret 1756 også fremgår af facadeudsmykningen. Blandt ejendommens tidligere ejere finder man grossererne Lars Larsen og Georg Petersen, som begge drev betydelige virksomheder fra stedet. Af andre kendte tidligere beboere kan nævnes præsten Hieronymus Laub, grossereren og plantageejeren Johannes Søbøtker (Lars Larsens svigersøn), kirkehistoriker Frederik Hammerich, balletmester August Bournonville, forfatter Vilhelm Bergsøe, hans søn Paul Bergsøe, skuespiller Elith Reumert og danserinde Athalia Reumert og deres søn Poul Reumert samt malerne Carl Locher og August Jerndorff. Paul Bergsøe skrev om sin opvækst i ejendommen i sine barndomserindringer Tre små vinduer.
Bygningskomplekset blev fredet i 1918. Der ligger nu et hostel i et baghus og en restaurant i et af sidehusene.
Historie
Ejendommens oprindelse
Ole Svendsens ejendom set på et kortudsnit fra 1731 )Toldbodgade øverst og Kvæsthusgade nederst).
Grundstykket var tidligere del af en væsentlig større ejendom, som blev erhvervet af admiral Markor Rodsteen i 1674. Efter hans død solgte hans broder hele stykket fra Toldbodgade til Kvæsthusgade til kobbersmeden og alkymisten Henrik Ehm i 1682. I den nye matrikel fra 1689 blev Ehms ejendom registreret som Nr. 20 i Sankt Annæ Øster Kvarter. Ehm ejede også en række vandmøller i Nordsjælland. Til sidst løb han dog ind i økonomiske problemer. I 1690'erne inddelte han derfor sin store grund i Nyhavn i en række smalle ejendomme som blev frasolgt. Af et kort over området fra 1731 fremgår det, at ejendommen på det tidspunkt tilhørte en mand ved navn Ole Svendsen.
Jens og Lars Larsen, 1750–1817
Nr. 32 set på en udsnit fra Christian Geddes kort over Sankt Annæ Øster Kvarter fra 1757.
Ejendommen blev i 1750 erhvervet af tømmerhandler Jens Larsen. Det nuværende bygningskompleks på stedet blev opført for ham i årene frem til 1756. Hans ejendom blev i den nye matrikel fra 1756 opført som Nr. 32 i Sankt Annæ Øster Kvarter.
Jens Larsen og hans kone havde ingen børn, men ægteparret adopterede hans nevø Lars Larsen. Lars Larsen blev gift med Charlotte Friederiche Drewsen, som var datter af den velhavende papirfabrikant Johan Drewsen fra Strandmøllen. Larsen blev selv én af sin tids mest betydningsfulde forretningsfolk i København. Ud over sin store tømmerforretning var han meddirektør for Kjøbenhavns Brandforsikring og Den Dansk-Norske Speciesbank, medlem af Grosserer-Societetets komité samt en af Stadens 32 mænd.
Charlotte Frederikke Larsen, née Drewsen
Lars Larsen
Ved folketællingen i 1787 boede Lars og Charlotte Friederiche Larsen i ejendommen med deres datter Mette Magrethe, to kvinder i 50'erne, fuldmægtig Carl Ludwig Drewsen, en tjener, en kusk, en gårdskarl, en husholderske og tre tjenestepiger. Der boede også to andre husstande i ejendommen i 1787. Krigsråd Wilhelm Laub (1734–1800), som var ansat som pakhusskriver ved den nærliggende Toldbod, boede i en anden lejlighed med sin kone Sophie født Kisbye, deres tre børn i alderen 11 til 18, to enker og en gårdskarl. Den ældste af de tre børn var den senere præst Hieronymus Laub (1771–1848). I kælderen boede øltapper Niels Hiorth med sin kone Anna Christiansdatter.
Larsens datter blev senere gift med grossereren og plantageejeren Johannes Søbøtker. Ved den næste folketælling i 1801 boede Lars Larsen i ejendommen med datteren og svigersønnen, deres to børn samt en række ansatte og tjenestefolk. Alt i alt bestod husstanden af 21 beboere. I kældren boede nu en ny øltapper med sin kone og en enkelt tjenestepige. I den nye matrikel fra 1806 blev Larsens ejendom igen opført som nr. 32 i Sankt Annæ Øster Kvarter. Larsen beholdt ejendommen til sin død i 1817.
Friederich og Georg Petersen, 1818–1900
Der hersker nogen uklarhed om, hvem ejendommens næste ejer var.. Én kilde nævner, at ejendommen i oktober 1818 blev tilskødet grosserer Friderich Petersen. Han havde nogle måneder tidligere giftet sig med sin første hustrus kusine. Tilbage i 1815 havde han etableret sin egen grosserervirksomhed. Han boede dengang i Hyskenstræde, men denne ejendom blev solgt forud for hans køb af ejendommen i Nyhavn.
En anden kilde nævner imidlertid, at ejendommen i 1818 blev købt af den fransk-tyske grosserer Jacques Louis Garrigues. Han fik borgerskab som grosserer den 6. maj 1818. Han var gift med en datter til Christian Wilhelm Duntzfelt. Deres søn Rudolph Garrigues blev født i ejendommen den 22. februar 1922. Ifølge den samme kilde løb Garrigues ind i økonomiske problemer i 1821 og han blev derfor nødt til at sælge ejendommen i Nyhavn. De boede derefter i en lejet lejlighed i Academigade (nu en del af Fredericiagade). Garrigues gik ikke desto mindre fallit i 1923. Efter et ophold i Mexico kom han senere til at tjene som dansk konsul i Havana.
Om det er den ene eller den anden kilde som tager fejl eller om de to grosserere eventuelt indledningsvis kan have ejet ejendommen i forening står ikke umiddelbart klart. Hvorom alting er ejede Friederich Petersen senere ejendommen i mange år. Der boede tre husstande i hans ejendom ved den næste folketælling i 1834. Petersen boede selv på stueetagen og første sal med sin kone Caroline Petersen (født Weidemann), deres tre børn i alderen otte til 21, to fuldmægtige i Petersens firma, to tjenere og en enkelt tjenestepige. Den ugifte grosserer og hamborgensiek generalkonsul Johannes Henrich Sieveking (1785—1845) boede i en anden lejlighed med tre ansatte. I kældren boede bnu sømanden Fritz Iversen med sin kone Johanne Iversen og en tjenstepige.
Friedrich Erasmi Petersen døde i 1864. Både ejendommen of firmaet blev herefter overtaget af hans søn Georg Petersen (1820–1900). I 1870 var August Bournonville kortvarigt Petersens lejer på anden sal.
Admiralinde Billes dagligstue i Nyhavn 63 (ukendt årstal).
Fra 1987 til 1891 boede forfatteren Vilhelm Bergsøe til leje på anden sal. Sønnen Paul Bergsøe har i sine barndomserindringer Tre små vinduer beskrevet sin opvækst i Nyhavn. I 1880'erne og 1890'erne boede skuespilleren Elith Reumert og danseren Athalia Reumert til leje i ejendommen, som således var deres søn Poul Reumerts barndomshjem.
Der boede 20 mennesker i Georg Petersens ejendom ved folketællingen i 1880. Ejeren boede på førstesalen med sin kone Caroline Petersen, en tjener, tre tjenestepiger og en kusk. Familien Bergsøe boede på anden sal med en tjenestepige og en kokkepige. Et pensionistægtepar boede på stueetagen med en voksen, ugift datter og en tjenestepige. kælderlejligheden var nu beboet af ejendommens portner, som boede der med sin kone, deres treårige søn og en gårdskarl.
Caroline Bille (født Bülow), som var enke efter admiral Steen Andersen Bille, var en tid også bosat i bygningen.
20. århundrede
Bygningen 1900s
Ved salgskontrakt af 11. april 1901 blev Nyhavn 63 solgt til firmaet Henriques & Zøylner (skøde udstedt 11. juni 1901). I 1950 var firmaet Henriques & Zøylner's Efterfølger stadig beliggende på adressen. Firmaet blev grundlagt af Gustav Aron Henriques (1859–1939) og C. Zøylner (1875–1937) den 1. september 1900. Fra 1. maj 1903 til 1. november 1905 boede maleren Carl Locher på baghusets stueetage. Maleren August Jerndorff boede i stueetagen fra maj 1905 til maj 1906.
I 1910 var firmaet Ørum & Wulf også beliggende på adressen. Firmaet blev grundlagt helt tilbage i 1795 af N. N. Ørumin og Jens Andreas, men hvornår det flyttede til Nyhavn 63 står ikke klart. Det lukkede dog i 1912.
Ingeniøren Jørgen Koch boede i en af lejlighederne i 1940'erne. Fra 1950 til 1988 lå Søfartens Bibliotek i bygningen. Det var blevet etableret af skibsredervirksomheden J. Lauritzen i 1939. Det er nu beliggende i Rødovre.
Arkitektur
Ejendommens grundplan og placeringen af pakhusene i gården set længst til højre på et udsnit fra én af Berggreens karréplaner fra 1886–1888.
Nyhavn 63 er som de fleste andre ejendomme langs Nyhavnkanalen en ret smal men ganske dyb ejendom. Den omslutter to gårdrum. Forhuset er opført i blank mur med to etager over en høj kælder. Det mindterste af tre langstrakte relieffer mellem 1. og 2. sals vinduer forestiller en tømmerpram som en henvisning til bygherrens erhverv. De to andre relieffer forestiller Neptum og Merkur, søfartens og handelens guder i romersk mytologi. Opførelsesåret 1756 fremgår også af facadeudsmykningen. Kvistene i taget er af nyere dato, da de først blev tilføjet i 1942. En portgennemkørsel i bygningens venstre side giver adgang til den første af de to gårdrum. Langs gårdrummets højre side løber et fem fag langt og tre etager højt sidehus. Det blev opført med to etager mellem 1748 og 1756 og forhøjet med den tredje etage før 1801. Den firefag brede og tre etager høje mellembygningens blev også opført mellem 1748 og 1756. En portgennemjørsel i mellembygningens højre side giver adgang til det andet gårdrum. Ud til dette ligger blandt andet et tidligere pakhus opført i sortmalet bindingsværk med gule tavl.
Porten i forhusets venstre side set fra gaden.
Sidehuset i det første gårdrum.
Mellembygningen set fra første gårdrum.
Baghuset set fra andet gårdrum.
Gavlkvisthuset langs andet gårdrums venstre side (venstre) samt noget af baghuset (højre).
Listen omfatter - med undtagelse af Det Plessenske Palæ - private bygninger i Indre By opført før 1900 og ikke bygninger opført for staten og kongehuset.
_01.jpg)
.png)
.jpg)
.jpg)
_-_port_01.jpg)
_-_f%C3%B8rste_g%C3%A5rd,_sidehuset.jpg)
_-_f%C3%B8rste_g%C3%A5rd,_mellembygningen.jpg)
_-_anden_g%C3%A5rd,_baghuset_01.jpg)
_-_anden_g%C3%A5rd,_baghuset_02.jpg)
