| Olaf Hedegaard | |
|---|---|
| Født | 13. februar 1890  Hylke, Danmark |
| Død | 26. maj 1976 (86 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Bankdirektør |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Olaf Hedegaard (født 13. februar 1890 i Hylke, død 26. maj 1976) var en dansk bankdirektør, der i en lang årrække spillede en central rolle i Kjøbenhavns Handelsbank.
Hedegaard blev uddannet i bankfaget allerede i sin ungdom. Som sekstenårig blev han ansat som assistent i Københavns Låne- og Diskontobank, og sideløbende gennemførte han en juridisk uddannelse. Han blev exam.jur. i 1912 og arbejdede 1915–1916 i Bayrische Wechsel- und Diskontobank i Nürnberg.
Efter sin hjemkomst blev han fuldmægtig i Diskonto- og Lånebanken i København. Da denne i 1919 blev sammenlagt med Revisionsbanken til Københavns Diskontobank og Revisionsbank, fortsatte han sit arbejde her og blev kontorchef i 1922. Han blev siddende i stillingen under bankens likvidation i 1924, og i 1927 blev han konstitueret som likvidator.
I 1928 blev Hedegaard kontorchef i Kjøbenhavns Handelsbank og allerede året efter leder af bankens største filial på Gammeltorv. I 1931 indtrådte han i direktionen som underdirektør, og i 1932 blev han udnævnt til direktør. Efter direktørerne Einar Damms og P.V. Storms død stod Hedegaard fra 1934 i spidsen for direktionen sammen med Ernst von Kauffmann. Han forblev i denne position til 1960, hvor han trak sig tilbage på grund af alder.
Hedegaard var liberalist og betonede personligt ansvar og arbejdsomhed. I en avisenquête fra 1942 udtalte han, at ”enhver er for en stor del sin egen lykkes smed” og at ”livet bliver tomt uden kamp”. Han lagde vægt på værdier som ærlighed, trofasthed, udholdenhed og mådehold.
Fra 1960 til 1965 var han formand for bankens repræsentantskab og bestyrelse.
Hedegaard blev i Handelsbanken husket som en leder med stor interesse for personaleforhold. Et markant projekt var erhvervelsen af Uglemose i Ordrup i 1954, som han gjorde til kollegium og videreuddannelsescenter for bankens ansatte. Han spillede også en væsentlig rolle i udbygningen af bankens filialnet, som ved hans tiltræden blot omfattede 11 afdelinger.
Han var stærkt engageret i public relations-arbejde og en drivkraft bag oprettelsen af Danske Bankers Fællesrepræsentation i 1950 – et samarbejde mellem provinsbankerne, de københavnske banker, de tre private hovedbanker samt Andelsbanken. Fællesrepræsentationen fik stor betydning i relation til Nationalbanken og som interesseorgan over for lovgivningen. Hedegaard var formand 1952–1955.
Som bankmand repræsenterede han en nøgtern og forsigtig linje, men han understregede selv, at han ikke tøvede med at tage ekstraordinære risici, når der forelå sunde forretningsmuligheder.
Hedegaard havde en bred vifte af interesser, der førte ham til en lang række tillidshverv. Han var næstformand for Foreningen Norden 1942–1960 og formand 1960–1964, og han var hovedmanden bag oprettelsen af foreningens jubilæumsfond i 1944.
Han sad i Grænsefondens bestyrelse 1939–1968 og var formand for Kronprinsesse Ingrids feriehjem for sønderjyske børn 1940–1970. Derudover havde han mange bestyrelsesposter i almennyttige og velgørende foreninger samt inden for handelsuddannelse. Han var også formand for bestyrelsen for H. Hollesens Fabrikker A/S 1960–1969.
